Moos-Bjerre søger fire metodestærke praktikanter til 2020

Moos-Bjerre A/S

Praktikplads
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Moos-Bjerre søger i alt fire analytisk og metodisk stærke praktikanter, som har lyst til at prøve kræfter med projektarbejde, analyser og formidling. Vi søger to praktikanter til februar 2020 og to praktikanter til september 2020.

Hvem er vi?
Moos-Bjerre er en mindre analyse- og konsulentvirksomhed med spændende opgaver og højt til loftet. Vi er metodestærke og rådgiver om evaluering, strategiudvikling og generel analyse- og vidensarbejde.

Vi arbejder med hele palletten af samfundsvidenskabelige metoder. Herunder især fokusgruppeinterviews, personlige interviews, spørgeskemaundersøgelser og registerbaserede analyser. Vores analyser kvalificerer beslutningsgrundlaget for ledere, politikere og bevillingsgivere, og hjælper dem med at agere og sætte dagsorden.

Vore kunder kommer især fra det offentlige og fra civilsamfundet, f.eks. ministerier, kommuner, regioner, foreninger, fonde, biblioteker, skoler og uddannelsesinstitutioner. Se hjemmeside for mere om kunder og eksempler på opgaver og rapporter. Vi bor på Vartov – i hjertet af København – med udsigt til Københavns Rådhus.

Som praktikant hos os vil du blive en del af en professionel arbejdsplads med et højt fagligt og udviklende miljø. Vi har stort engagement i opgaveløsningen og for hinanden.

Hvad tilbyder vi?

  • Indblik i livet som analytiker og konsulent, og vi garanterer, at du vil udvikle dine metodemæssige færdigheder. Du får gode kollegaer i både chefer, konsulenter og studentermedhjælpere.
  • Involvering i mange forskellige typer af opgaver i hele projektcyklus fra tilbudsskrivning til design og planlægning over dataindsamling/interview til analyse og afrapportering. Du kan evt. blive sat i forbindelse med nuværende praktikant eller studentermedhjælpere for at høre nærmere.
  • Som praktikant vil du få vejledning, feedback og progression, så du får et højt fagligt udbytte.
  • Du vil hurtigt blive vist tillid og ansvar, hvis du viser evner og den rette indstilling.
  • Vi tilbyder praktikanthonorar svarende til 3.000 kr. per måned, og derudover tilbyder vi forskellige goder som frokost, fri frugt, kaffe m.m. Vi er åbne overfor at drøfte timetal og ECTS-point.

Hvad lægger vi vægt på?
Vi forestiller os, at du studerer statskundskab, sociologi eller antropologi, og at du er blandt de bedste på din årgang. Du besidder følgende evner og indstilling:

  • Du brænder for og er god til at tænke og arbejde analytisk og metodisk
  • Du skriver korrekt og godt dansk, og du kan formidle komplekse sammenhænge
  • Du kan arbejde selvstændigt, men du kan også være en holdspiller
  • Du har en positiv indstilling og tænker i løsninger frem for problemer
  • Du tager ansvar for, at dine opgaver altid bliver løst bedst muligt og til tiden
  • Du har godt humør og socialt engagement.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Send din skriftlige ansøgning inklusiv karakterudskrift senest fredag den 11. oktober 2019. Vi afholder samtaler ultimo oktober. Ansøgningen sendes til: hr@moos-bjerre.dk.

Spørgsmål kan stilles til Anders Kragh, partner i Moos-Bjerre på 5194 6625.

Moos-Bjerre arbejder for ministerier, kommuner, regioner, foreninger, fonde, virksomheder, biblioteker, skoler og uddannelsesinstitutioner. Vi gennemfører kvantitative analyser på survey-, database-, registerdata og økonomiske nøgletal. Kvalitative analyser baseres typisk på person- og fokusgruppeinterviews. Vi bistår også med strategi, proces, formidling og dashboards. Se mere på moos-bjerre.dk.


Ansøgningsfrist d. 11.10.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Praktikplads
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Administration
Data & analyse
Kommunikation & Media
Politik & Samfund
Rådgivning & Support



Moos-Bjerre A/S - hurtigt overblik


Moos-Bjerre A/S
Moos-Bjerre A/S
Moos-Bjerre A/S er et analyse- og konsulentfirma der tilbyder en bred palette af services. Vi kombinerer alle former for kvantitativ og kvalitativ data for at skabe den bedste analyse af vores kundes verden. Vores mål er at skabe et optimalt beslutningsgrundlag og rådgive vores kunder til at agere bedst muligt.

Placering
Farvergade 27A
1463 København K
Logo: Moos-Bjerre A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.moos-bjerre.dk


Moos-Bjerre A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1380511/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT