Vi søger dygtige fuldmægtige til marts 2020

Kammeradvokaten

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Vi søger fuldmægtige til marts 2020 til vores kontor i København

Fuldmægtige til København
Som fuldmægtig hos Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er du sikret en flyvende start på din karriere. Vi er et firma i rivende udvikling, og derfor søger vi nu flere advokatfuldmægtige/erhvervsjuridiske fuldmægtige med tiltrædelse senest den 1. marts 2020.

Som fuldmægtig hos os bliver du fra starten tilknyttet et af vores store spændende projekter, og du får ansvar allerede fra første dag. Og netop de store projekter med internationalt perspektiv præger i stigende grad hverdagen for mange af vores jurister. Samarbejdsevner både internt og eksternt og vilje til videndeling er derfor egenskaber, vi vægter meget højt. Som fuldmægtig bliver du en del af vores team med over 300 af landets dygtigste jurister.

Vi har desuden fokus på, hvordan der kan sættes strøm til vores hverdag, så vores skarpe hjerner bruges rigtigt, og vi udvikler løbende nye digitale værktøjer, så vores kunder kan komme hurtigere, billigere og nemmere i mål med deres juridiske udfordringer og behov.

Du bliver en del af et advokatfirma, hvor faglighed, forretningsfokus og innovation er i højsædet. Samtidig ved vi, at det er de nye talenter, der skal præge udviklingen, og derfor har vi din faglige og personlige udvikling for øje, ligesom vi prioriterer at uddanne kompetente og inspirerende ledere.

Jobbet
Vi rådgiver inden for stort set alle juridiske områder, så hvad enten du interesserer dig for insolvens, IT, udbud, digitalisering, skat, M&A – eller noget helt syvende – har vi udfordringer til dig. Som fuldmægtig hos Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er du derfor sikret en bred faglig uddannelse, og vi har også en rokeringsordning, hvor det er muligt at rokere til et andet fagområde i løbet af fuldmægtigtiden.

Vi er specialister i Danmark, men vi udforsker konstant nye forretningsområder. Flere og flere af vores ydelser ligger i krydsfeltet mellem juridiske og forretningsmæssige forhold, og du vil tidligt i din karriere se, hvordan vi leverer værdiskabende rådgivning og løsninger til vores kunder.

Om dig
Du bliver færdig som cand.merc.jur. eller cand.jur. senest til februar 2020.

Derudover søger vi dig, der:

  • fagligt er blandt de bedste og har mod på at lære endnu mere,
  • motiveres af selvstændigt ansvar og en omskiftelig hverdag, hvor alt ikke kan forudses – og ved at det kan kræve en ekstra indsats,
  • har et stort drive, er initiativrig, løsningsorienteret og ser muligheder i stedet for begrænsninger,
  • arbejder godt i teams med kolleger, samarbejdspartnere og kunder.

Vi tilbyder
Vi er en arbejdsplads med en uformel kultur, der samtidig har ambitionerne og forretningen i fokus. Vi har et stimulerende tværfagligt miljø, dygtige kollegaer, et højt engagement og selvstændigt ansvar.

Vi har en landets bedste uddannelser med et karriereakademi, der giver store muligheder for kompetenceudvikling og fleksible karriereveje. Du får ansvar fra dag ét, men har naturligvis altid støtte i dine kolleger og præstationsvejleder. De første tre måneder er du tilknyttet en tutor – en kollega, der hjælper dig på plads i firmaet og afdelingen.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, en attraktiv bonusordning samt gode pensions- og forsikringsordninger inkl. sundhedsforsikring. Vi har både frokost- og aftensmadsordninger, fysioterapeut og aktive idræts- og kunstforeninger.

Der er rig mulighed for at lære dine kolleger at kende på tværs af hele firmaet ved den ugentlig fredagsbar, fuldmægtigforeningens arrangementer eller de to store årlige firmafester.

Vi vil gerne høre fra dig
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Fricke på telefon 30 25 63 56.

Er det dig, vi leder efter, så upload din ansøgning inkl. CV, karakterudskrift og øvrige relevante bilag snarest muligt og senest den 3. november 2019. Vi holder løbende samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse er i København senest den 1. marts 2020.

Specialister i Danmark
Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er med knap 700 medarbejdere Danmarks største advokatfirma. Vi rådgiver private og offentlige kunder inden for stort set alle juridiske områder og afslutter mere end 1700 retssager årligt. Det er vores mål at understøtte og forbedre juridiske processer ved hjælp af digitalisering.


Ansøgningsfrist d. 03.11.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Jura
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Jura
Medicinal & Sundhed



Kammeradvokaten - hurtigt overblik


Kammeradvokaten
Kammeradvokaten
Vi er et privat advokatfirma og skræddersyer løsninger til vores kunder inden for stort set alle juridiske rådgivningsområder og faciliterer juridiske processer fra start til slut.

Placering
/Advokatfirmaet Poul Schmith, Vester Farimagsgade 23
1606 København V
Logo: Kammeradvokaten
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://kammeradvokaten.dk/karriere/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.kammeradvokaten.dk


Kammeradvokaten i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1397741/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT