Sygeplejerske til Hjerne- og Nervesygdomme, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg.

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Sønderjylland

Har du lyst til at være del af en spændende afdeling, hvor der altid sigtes mod det gode læringsmiljø og udvikling? Så er dette job noget for dig.

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på 32-37 timer om ugen med tiltrædelse 1. januar 2020

Afdelingen består af et sengeafsnit og et stort ambulatorium. Akutte patienter indlægges på Akut medicinsk visitations afsnit (AMVA) og ved behov for indlæggelse flyttes patienten derefter til sengeafsnittet.

Vi har en trombolysefunktion, som er en akut blodfortyndende behandling, som anvendes ved apopleksi til at behandle blodproppen i hjernen. Der er altid én neurologisk sygeplejerske i hver vagt der er trombolyse-ansvarlig - dette betyder således også at du aldrig er alene sygeplejerske i vagt.

Trombolyse-patienter, patienter fra andre sygehuse samt patienter tilknyttet samordnet pleje indlægges direkte i sengeafsnittet.

Vi har patienter i alle aldersgrupper i både korte- og længerevarende forløb. Patienterne er typisk indlagt 1-14 dage og den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 5 dage – der er således et stort flow i afdelingen. Der arbejdes aktuelt i teams med stor fokus på at inddrage patienter og pårørende i hele forløbet. Du vil således have ansvaret for en mindre gruppe patienter i samarbejde med en sygeplejerske og/eller en social- og sundhedsassistent. Du har en rolle i forhold til koordinering, grundlæggende-, kompleks- og rehabiliterende sygepleje. Dertil har du et tæt tværfagligt samarbejde med vores læger og terapeuter.

Hjerne- og nervesygdomme skal flytte til dejlige lokaler i Aabenraa i juni 2020, så flytteprocessen er godt i gang.

Vi har dagligt ”Timeout”, som er et tværfagligt statusmøde, hvor alle patienter drøftes efter en fastlagt dagsorden. Lille film om Timeout her.

I forlængelse af dette afholder plejegruppen dagligt ”Plejestatus”, som er et statusmøde, der hjælper til at skabe sammenhæng mellem krav og ressourcer. Her aftales der hvordan vi bedst muligt kan hjælpe hinanden færdig den pågældende dag. Du vil opleve en afdeling, hvor vi er fælles om opgaveløsningen.

Du vil opleve en synlig ledelse der arbejder for et godt og udviklende arbejds- og læringsmiljø. Der er ansat en Klinisk Lærings- og udviklingsansvarlige sygeplejerske, som netop medvirker til at styrke læring- og udvikling i afdelingen og som også hjælper dig ind i specialet.

Afdelingens personale er en blanding af erfarne og nyuddannede kollegaer. Du vil opleve en hverdag præget af høj faglighed hvor alle stræber efter at skabe værdi for patienten. Desuden vil du opleve en afdeling præget af respekt, arbejdsglæde, åbenhed og tillid, hvor humor er en vigtig del af hverdagen. Flere sygeplejersker har både funktion på sengeafsnittet og i ambulatoriet, hvilket skaber sammenhæng og forståelse for både medarbejdere og patienter.

Der var 100 % besvarelse på den seneste MTU fra november 2018 og ifølge rapporten ligger styrkerne på N32 her:

  • Medarbejdere har tillid til de udmeldinger, som kommer fra ledelsen.
  • Medarbejderen oplever at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde
  • Arbejdsopgaverne er meningsfulde for medarbejderne
  • På N32 er alle gode til at hjælpe hinanden i pressede situationer

Afhængig af dine kompetencer vil det være muligt både at varetage ambulatoriefunktion, som primært er i dagtiden, samt funktion i sengeafsnittet. Der er mulighed for planlægning af vagter, så de passer bedst muligt ind i dit familieliv.

Du vil i forbindelse med din ansættelse kunne forvente:

  • God introduktion og oplæring med et oplæringsprogram, der er målrettet afdelingen
  • Oplæring i retningslinjer samt sygepleje- og behandlingsrammer, som tilsammen danner et struktureret fundament for al pleje og behandling af vore patienter, herunder trombolysebehandling.
  • Ugentlig samtale/opfølgning med afdelingssygeplejersken eller klinisk Lærings- og Udviklingssygeplejersken
  • Faglig sparring med Klinisk Lærings- og udviklingsansvarlige sygeplejerske samt refleksion med dine kolleger
  • Hvert forløb er individuelt og der er et tæt samarbejde med dig, så netop dit forløb bliver bedst mulig.

Vores forventninger til dig:

  • At du er positiv og har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • At du udviser empati og engagement, samt kan reflektere over din sygepleje
  • At du kan arbejde 8-timers vagter hver 2. eller 3.weekend
  • At du arbejder aktivt med din faglige og personlige udvikling
  • At du bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Gerne neurologisk erfaring, men ikke et krav
  • Gerne erfaring fra ambulatorium

Ansøgningsfristen er den 21. november 2019 og ansættelsessamtaler er planlagt til at være den 25. november 2019.

Har du spørgsmål eller ønsker du at se afdelingen er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Tina Krog på telefon 23 67 13 37 / mail: Tina.Krog1@rsyd.dk.


Ansøg inden 2 dage (21.11.2019)
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1408787/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT