Dansklærer med LKT søges til Usserød Skole

Hørsholm Kommune

Fuldtidsjob
Nordsjælland

Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Læs mere...

Hørsholm Kommune har godt 25.000 borgere, der serviceres af ca. 1800 medarbejdere, og et budget på ca. 1,4 mia. kroner. Hverdagen foregår i et lokalt, levende og trygt byområde med smukke naturområder med skov, kyst, hav og havn. Vi er en ambitiøs og veldrevet kommune, der på alle måde skaber overskud i hverdagen – til gavn for vores borgere.

Dansklærer med LKT søges til Usserød Skole

Vi søger pr. 1. januar en lærer til fast stilling, der sammen med alle vore nuværende kolleger har lyst til at gøre vores gode skole endnu bedre.

På Usserød Skole tror vi på, at læring og trivsel er hinandens forudsætninger, hvilket derfor er afspejlet i vores værdigrundlag ”Her har vi LYST til at LÆRE”. Vi har gennem en årrække set, at de faglige resultater bliver stadigt bedre, samtidig med at undersøgelser viser, at elevernes trivsel er høj. Denne udvikling lægger vi vægt på at fastholde.

Du bliver som vor nye kollega en del af en levende skole med dygtige og ambitiøse lærere og pædagoger, der arbejder sammen i velfungerende team. Vi arbejder med fleksible skemaer, hvilket giver mulighed for, at du sammen med dine kolleger kan planlægge skoledagen med udgangspunkt i det, som eleverne skal lære.

Vi har i det sidste halve år ombygget vores indskolingsdel, så den her efter sommerferien kan rumme både skole og SFO. Det har givet nogle nye og spændende muligheder for både skole- og fritidsdel. Samtidig er vores i forvejen gode samarbejde lærere og pædagoger imellem blevet yderligere styrket.

Vi er en tresporet skole, der er på vej til at blive tosporet. Vi har fra og med dette skoleår ændret vores struktur, så vi fremover er organiseret i Fase 1 (0 – 4. klasse) og fase 2 (5. – 9. klasse).

Vi har gode arbejdsvilkår for lærerne og fleksible rammer for lærernes tilstedeværelse på skolen, og dine nye kolleger vil helt sikkert tage godt imod dig. Vi sikrer, at du kommer godt i gang ved at tilbyde dig en mentor. Desuden har vi et godt og konstruktivt forældresamarbejde.

Du kan finde os på vores facebookside, og du kan også læse mere på skolens hjemmeside www.usserodskole.horsholm.dk

Din løn forhandles i henhold til overenskomsten. Hvis du er nyuddannet lærer får du et rekrutteringstillæg på to løntrin.

Hvad får du mere?
Som en del af Hørsholm Kommunes personalepolitik, vil der være en række personalegoder. Se mere om personalegoder på www.horsholm.dk/job

Usserød Skole ligger i et naturskønt område og i en rimelig afstand fra København og det øvrige Nordsjælland, med gode offentlige transportforbindelser lige til døren.

Vi har kantineordning på skolen.

Hvad søger vi?
Vi søger en lærer, der skal kunne undervise i dansk på 8. klassetrin og føre klassen til eksamen i 9. Du skal gerne kunne undervise i håndværk & design på 6. klassetrin, og så skal du gerne have erfaring med LKT, så du kan blive en del af vores resurseteam, hvor der arbejdes med inkluderende læringsmiljøer på alle årgange. Hvis du desuden på sigt kan undervise i musik og/eller idræt, er det en yderligere fordel, men ingen betingelse.

Mere viden
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Pia Dahl Olsen eller skoleleder Flemming Boel på telefon 4849 6300, hvis du ønsker at besøge os eller blot vide mere om stillingen. Du kan også sende os en mail på usserod_skole@horsholm.dk

Søg sådan
Der er ansøgningsfrist torsdag den 21. november klokken 12. Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 25. november. Brug knap eller link til højre for at søge stillingen eller søg via www.horsholm.dk/job. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning.

Tip en ven

Ansøgningsfrist
22-11-2019

Kontaktperson

Arbejdssted

Hjemmeside:
http://usserodskole.horsholm.dk

Læs mere om at arbejde hos os
www.horsholm.dk/job


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 22.11.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Nordsjælland
Human Resources
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Socialvæsen
Undervisning



Hørsholm Kommune - hurtigt overblik


Logo: Hørsholm Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.horsholm.dk


Hørsholm Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1415211/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT