Juridisk medarbejder til politisk betjening på Københavns Rådhus

Københavns Kommune

Fuldtidsjob
Øresundsregionen

Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem jura og politik? Vil du have indsigt og indflydelse helt tæt på politikerne i Danmarks største kommune? Har du interesse for offentlig ret? Har du en løsningsorienteret tilgang til jura? Så er du måske vores nye kollega.

Juridisk Team i Borgerrepræsentationens Sekretariat søger en 7. jurist til en stilling, hvor du får hænderne direkte ned i det politiske liv i samspil med din juridiske kunnen.

Jobbet
Du bliver en del af Juridisk Team i Borgerrepræsentationens Sekretariat på Københavns Rådhus, hvor du sammen med seks andre dygtige jurister betjener politikerne i Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget.

Juridisk Team fungerer som bindeled mellem fagspecialisterne og det politiske liv, og du kommer derfor til at indgå i og medvirke til at kvalitetssikre den politiske proces på et praktisk, juridisk og processuelt niveau.

Den nye kollega i Juridisk Team skal blandt andet have fokus på at kvalitetssikre indstillinger til det politiske niveau, have overblik over, koordinere og rådgive fagkontorerne om de politiske processer samt indgå i kontorets betjening af politikerne i Borgerrepræsentationen. Du skal påregne ca. en dag om måneden, hvor du uden for almindelig arbejdstid sammen med kolleger skal sikre afviklingen af Borgerrepræsentationens møder.

Vi har hver især vores opgaver i temaet, men vi gør en dyd ud af at stå til rådighed for god faglig sparring.

Vi løber hurtigt nogle dage, men mærker efterfølgende tilfredsstillelsen over veloverståede møder i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Jobbet kræver en løsningsorienteret tilgang til jura, hvor vi inden for de juridiske rammer kvalitetssikrer udførelsen af de politiske ønsker i tæt samarbejde i teamet. Vi skal i sidste ende understøtte, at Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens beslutninger er lovlige.

Når du begynder, vil du få en grundig oplæring, og du vil blive tilknyttet en af teamets jurister, som du følger det første stykke tid.

Vi går meget op i, at vi hele tiden fagligt og personligt udvikler os, hvorfor du i løbet af din ansættelse også har mulighed for at få nye opgaver og ansvarsområder, ligesom vi prioriterer kurser og videreuddannelse.

Om dig
Den oplagte kandidat har juridisk baggrund med en stærk interesse for offentlig ret. Hvis du har erfaring inden for forvaltningsret og kommunalret, vil det være en klar fordel, men ikke et must. Den rigtige kandidat kan også være nyuddannet.

Du skal kunne overskue komplicerede problemstillinger hurtigt og efterfølgende formidle dem på en letforståelig måde uden at gå på kompromis med din faglighed.

Du arbejder selvstændigt, men det falder dig naturligt at sparre og vidensdele på tværs af teamet. Du har en stor personlig gennemslagskraft, og du formår at få ting fra hånden i et højt tempo uden, at du glemmer det gode humør.

Vi tilbyder
Stillingen som juridisk medarbejder i Borgerrepræsentationens Sekretariat på Københavns Rådhus er et unikt job, der giver dig en bred offentligretlig indsigt i og en mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem politik og jura.

Vi sætter en ære i at give både politikere og kolleger rådgivning af høj faglig kvalitet, og vi udvikler løbende på opgavehåndteringen. I kontoret har vi en uformel og venlig omgangstone, hvor vi værdsætter det gode humør og samarbejde, både i kontoret og på tværs af andre afdelinger. Et stærkt sammenhold er vigtigt for opgaveløsningen, og derfor planlægges der løbende sociale arrangementer både i kontoret og for Juridisk Team.

Du bliver ansat som fuldmægtig. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Stillingerne er omfattet af Ny Løn. Lønnen fastsættes efter nærmere forhandling med relevante faglige organisation bl.a. på baggrund af erfaring og kvalifikationer

Ansøgning og yderligere information
Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig vedhæfte cv, bachelor- og kandidatbevis (begge dele med karakterudskrift) samt eventuelle udtalelser.

Ansættelsesstart er snarest muligt og senest den 1. marts 2020.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte sekretariatschef Christian Vigh på 2523 9265 eller leder af juridisk team chefkonsulent Helene Vinten Madsen på 2429 8434.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 8. januar 2020
Første samtaler forventes afholdt i uge 3. Anden samtale forventes afholdt i uge 4. I forbindelse med anden samtale vil du blive præsenteret for en case, som vi gennemgår til samtalen.

Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Vi arbejder for overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget og understøtter derved kommunale beslutningsorganer på højeste niveau. Sideløbende varetager vi de overordnede, koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, personale, fysiske planlægning, administration, beredskab, kommunikation og den generelle udvikling af byen. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.03.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Øresundsregionen
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Jura
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1427521/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT