Institutleder ved Institut for Statskundskab, SDU

Syddansk Universitet (SDU)

Fuldtidsjob
Ph.d. & forskning
Fyn
Sønderjylland

Ved Institut for Statskundskab, SDU er stillingen som institutleder ledig til besættelse snarest.

Instituttet beskæftiger ca. 80 medarbejdere, der fordeler sig på forskere, ph.d.-studerende, journalistiske undervisere samt et institutsekretariat. Organisatorisk er instituttet inddelt i fem sektioner (velfærd, forvaltning, international politik, grænseregion og journalistik), som rummer en række forskningskollektiver og formaliserede centre. De fem sektionsledere indgår i instituttets ledelsesgruppe sammen med studielederen, sekretariatslederen og institutlederen. Instituttets arbejdssprog er både engelsk og dansk.

Instituttet udbyder uddannelser indenfor statskundskabens og journalistikkens hovedområder, og uddannelserne tæller både bachelor-, sidefags-, kandidat- og masteruddannelser på heltid og deltid. Ligesom instituttet også arbejder med nye former for efter- og videreuddannelse, såsom arbejdspladskurser.

Geografisk spænder Institut for Statskundskab over flere matrikler. Hovedparten af medarbejderne har kontorer i Odense, men Center for grænseregionsforskning har base i Sønderborg, hvortil der også må beregnes en del besøg som institutleder. I den forbindelse gælder, at Institut for Statskundskab i samarbejde med Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse har det samlede ansvar for drift og udvikling for Det Samfundsvidenskabelige Fakultets aktiviteter i Sønderborg.

Instituttet bestræber sig på gennem innovativ tænkning og banebrydende forskning at belyse og give svar på nogle af de store samfundsmæssige udfordringer. Uddannelser af høj kvalitet og en bred vifte af formidlingsaktiviteter bidrager til at udbrede den forskningsmæssige viden i samfundet.

Som institutleder på Institut for Statskundskab skal du bl.a. varetage følgende opgaver og ansvarsområder:

  • Sætte den strategiske retning for instituttet og sikre implementering i tæt samarbejde med sektionsledere og medarbejderne
  • Forestå den daglige ledelse af instituttet
  • Repræsentere instituttet i fakultetets institutlederkreds

Vi forventer at den kommende institutleder har solid undervisningserfaring og er en anerkendt forsker på minimum lektorniveau inden for et af instituttets fagområder. Ansøger skal kunne dokumentere ledelsesmæssig erfaring inden for forskning og/eller undervisning. Det er ydermere et krav, at ansøger besidder gode engelskkundskaber i både skrift og tale.

Ansøger bedes vedlægge ansøgningen et visionspapir (max tre sider), der beskriver visioner for instituttet og nogle tanker om, hvordan disse visioner spiller sammen med fakultetets strategiske ambitioner vedrørende relevans, gennemslagskraft og værdiskabelse.

Ved vurdering af hvorvidt en ansøger opfylder universitetslovens krav om anerkendte forskere, lægges det til grund, at ansøgeren dels skal have bedrevet forskning på et videnskabeligt plan i en årrække og dels skal være bedømt som kvalificeret, af et fagkyndigt udvalg i forbindelse med en ansøgning til et lektorat på et universitet, en seniorforskerstilling på en sektorforskningsinstitution eller til en stilling på tilsvarende niveau ved en udenlandsk forskningsinstitution. Hvis du, som ansøger, ikke er i besiddelse af en sådan fagkyndig bedømmelse, nedsætter dekanen et udvalg, som sammensættes som et bedømmelsesudvalg, der skal bedømme, om din videnskabelige aktivitet og produktion lever op til kravene.

Ansættelsen er omfattet af AC-overenskomsten med tilhørende protokollater, herunder protokollat om institutledere og dekaner ved universiteterne. Ansættelse sker på åremål med mulighed for forlængelse.

Der er tale om en fuldtidsstilling med mulighed for forskning og/eller undervisning efter nærmere aftale med dekanen.

Institutlederen har tjenestested ved instituttet, Campus Odense. Flere oplysninger om instituttet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet findes på universitetets hjemmeside www.sdu.dk. Her er det også muligt at læse mere om instituttets forskellige sektioner, uddannelser mv.

I forbindelse med behandling af indkomne ansøgninger nedsættes et udvalg, der har til formål at vurdere ansøgernes faglige og ledelsesmæssige kompetencer.

Dekanen ansætter institutlederen på grundlag af en redegørelse fra udvalget.

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2020 eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger vedrørende stillingen og om Institut kan fås ved henvendelse til dekan Jens Ringsmose, tlf.: +45 65503295, e-mail: jri@sam.sdu.dk

Første samtalerunde forventes afholdt den 8. januar 2020.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online".

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send ansøgning
Ansøgningsfrist 2019-dec-29
Du kan søge om jobbet ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved at udfylde ansøgningsformularen

ANSØG ONLINE


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.03.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Ph.d. & forskning
Fyn
Sønderjylland
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Forskning & Udvikling
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Undervisning



Syddansk Universitet (SDU) - hurtigt overblik


Syddansk Universitet (SDU)
Syddansk Universitet (SDU)
SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

Placering
Campusvej 55
5230 Odense M
Logo: Syddansk Universitet (SDU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.sdu.dk


Syddansk Universitet (SDU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1428054/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT