Ambitiøs profil til arbejdet med udviklingen i landdistrikterne

Erhvervsministeriet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vil du bidrage til at sikre et sammenhængende Danmark, hvor der er fremgang og lige muligheder i hele landet – både i landdistrikterne og i byerne? Er du god til at levere resultater sammen med en bred kreds af interessenter? Og trives du i et dynamisk politisk miljø?

Så er det dig, vi har brug for til Erhvervsministeriets arbejde med udviklingen i landdistrikterne.

Om jobbet

I departementets erhvervspolitiske område arbejder vi for at styrke mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i hele Danmark. Vi arbejder bl.a. for at skabe konkurrencedygtige og innovative vækstvilkår for erhvervslivet inden for en række danske styrkepositioner – life science, turisme, de kreative erhverv, fiskeri, landbrug- og fødevarer – samt forsvarsindustrien. Derudover understøtter vi, at der er de bedste mulige rammer for en regional og lokal vækstindsats, bl.a. gennem et velfungerende erhvervsfremmesystem, en aktiv landdistriktspolitik og en planlov, der giver mulighed for vækst og udvikling i hele Danmark.

Vi søger en medarbejder til arbejdet med udviklingen i landdistrikterne. Du vil indgå i kontorets arbejde med at forberede et større politisk udspil, som skal bidrage til at sikre, at der er lige muligheder for at bo og arbejde i hele Danmark. Herudover vil du indgå i den løbende sagsbehandling og betjening af erhvervsministeren i spørgsmål, der vedrører udviklingen i landdistrikterne.

Vi samarbejder med en lang række interessenter på tværs af centraladministrationen, regioner og kommuner, og vi tager rundt i landet for at lytte til og lære af lokale udfordringer og idéer. Du vil få en spændende og varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor teamånden er i højsædet og vi bakker hinanden op for at nå de bedste resultater. Vi lader os også gerne inspirere af forskere, OECD og andre lande i vores arbejde.

Om dig

Du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.polit. e.l. Du kan være nyuddannet eller have erfaring. Du er analytisk skarp og hurtig til at komme ind til kernen af en problemstilling, da du i jobbet ofte vil skulle formidle store og komplekse spørgsmål i en kort og forståelig form. Du er samtidig udadvendt og er god til at skabe alliancer og samarbejde internt og eksternt. Personligt er du initiativrig og tager ansvar for at følge opgaverne til dørs. Du har evnen til at komme fra god ide til gennemført politik. Du er åben over for at skulle arbejde med mange forskellige opgaver, og du trives i en travl og alsidig hverdag fyldt med udfordringer, og hvor man skal kunne prioritere sin tid. Endelig skal du trives med at arbejde i et politisk miljø, hvor man er tæt på, hvor beslutningerne træffes.

Om os

Vi er et område med ca. 30 medarbejdere, der arbejder for at styrke mulighederne for vækst, erhvervsudvikling og bosætning i hele Danmark. Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med både vores egne styrelser og andre ministerier, og i dialog med virksomheder, organisationer, kommuner, regioner og forskere. Vi lægger vægt på at samarbejde i teams, og vi giver hinanden en hånd, når der er brug for det.

Som ansat i Erhvervsministeriet bliver du del af et bredt favnende ministerium med en stor kontaktflade til resten af centraladministrationen, erhvervslivet og interessenter over hele landet. Du vil få en spændende og varieret hverdag, hvor der er fokus på at levere bidrag af høj kvalitet – ofte med kort frist. Samtidig er det helt centralt for os, at vores arbejde gør en positiv forskel for danske virksomheders vækst og konkurrenceevne.

Erhvervsministeriets departement er en dynamisk arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på at udvikle vores medarbejdere. Du vil opleve hurtigt at få stort selvstændigt ansvar og gode muligheder for at udvikle dig bredt på en række af de områder, som man skal kunne som moderne embedsmand. Du vil således i jobbet både stifte bekendtskab med løbende betjening af minister og Folketinget, større analyseopgaver, interessenthåndtering, politikudvikling og varetagelse af Erhvervsministeriets interesser på tværs af centraladministrationen og blandt områdets aktører.

Om ansættelsen

Du vil blive ansat som fuldmægtig eller konsulent i henhold til overenskomsten for akademikere i staten

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til kontorchef Carsten Kjær Joensen på telefon 91 33 72 39.

Send din ansøgning via ansøgningsknappen senest den 23. januar 2020 kl. 12:00. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.

Samtaler vil blive afholdt i uge 5 og ønsket tiltrædelsesdato er hurtigst muligt. Der vil blive brugt case samt personligheds- og logikanalyse i forbindelse med samtalen.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvordan er det at arbejde i Erhvervsministeriets departement?

Vi er i en unik position: Vi betjener ministeren i et af landets mest centrale ministerier og er samtidig helt tæt på erhvervslivet. Vi er med fra de første diskussioner om nye initiativer og lovforslag til udviklingen og eksekveringen af dem. Vi arbejder med en bred vifte af ressortområder – fra boligfinansiering og forbrugerforhold til planlov og digitalisering af erhvervslivet – og sætter derigennem et aftryk på virksomheder og de fleste danskeres liv.

Vi er 200 ambitiøse og engagerede medarbejdere, men vores netværk og kontaktflade rækker langt uden for Slotsholmen. Vi arbejder tæt sammen med ministeriets syv styrelser og de selvstændige offentlige virksomheder, som vi har ansvar for, og vi er i dialog med virksomheder, interesseorganisationer, EU og OECD. Vi værdsætter en arbejdsplads med en stejl læringskurve og et stærkt samarbejde for at opnå Europas bedste vækstvilkår, så det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark. Vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, som skal gøre os i stand til at have blik for fremtidige forretningsmodeller. Samtidig er det en central kernekompetence hos os at have en forståelse for de muligheder den digitale udvikling i og uden for ministeriet åbner for.

Erhvervsministeriet arbejder for at skabe øget vækst og velfærd i Danmark ved at sikre, at borgere og virksomheder oplever gode vilkår og rammer for vækst. Erhvervsministeriet arbejder således med en lang række problemstillinger og initiativer inden for områder som erhvervs- og finansiel regulering, konkurrence- og forbrugerforhold, erhvervsfremme mv.


Ansøg inden 1 dag (23.01.2020)
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Humaniora
Jura
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Økonomi & Revision
Administration
Data & analyse
Jura
Kommunikation & Media
Politik & Samfund
Projektledelse
Økonomi & Forvaltning



Erhvervsministeriet - hurtigt overblik


Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet arbejder for at skabe øget vækst og velfærd i Danmark ved at sikre, at borgere og virksomheder oplever gode vilkår og rammer for vækst. Erhvervsministeriet arbejder således med en lang række problemstillinger og initiativer inden for områder som erhvervs- og finansiel regulering, konkurrence- og forbrugerforhold, erhvervsfremme mv.

Placering
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Logo: Erhvervsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.em.dk


Erhvervsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1447434/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT