Sygeplejerske til R2

Region Midtjylland

Graduate/trainee
Midtjylland

Vil du hjælpe vores firbenede kollega Chase med at gøre en vigtig forskel for patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser i en af landets bedste psykiatriske afdelinger? Så har vi lige nu en ledig plads på holdet som sygeplejerske (32-37 timer) på Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg.

Et arbejde med mening – og masser af muligheder
På R2 vil du få mulighed for at hjælpe en særlig gruppe patienter, som har fået en behandlingsdom.

Ens for dem alle er, at patienterne oftest er hos os i 3-5 år eller længere – noget som giver os mulighed for at udvikle og arbejde med specielle behandlingsforløb, hvor vi benytter en bred vifte af behandlingsmetoder.

Ud fra devisen om at kompetente medarbejdere tager kompetente valg, gør vi meget for at udvikle vores faglige kompetencer i afsnittet.

Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde den bedste behandling til vores patienter. For at kunne gøre det, har vi fokus på struktureret udvikling i afsnittet, hvor vi altid sætter målbare mål. Vi gør også meget for at have en lydhør ledelsesstil og et godt arbejdsmiljø, så der er optimale forhold for solid arbejdsglæde. Og så er vi gode til at balancere alvor og humor i hverdagen.

Bred personalegruppe – med bl.a. besøgshunde
Og så har vi en bred, ligeværdig personalegruppe som består af både nyuddannede kollegaer og kollegaer med masser af erfaring i bagagen. Det giver en god dynamik og solid tværfaglig sparring, som hjælper os med at skabe meningsfulde behandlingsforløb for vores patienter.

Og ja, så er vores personalegruppe nok lidt bredere end de fleste afsnits. Vi har nemlig en fast firbenet kollega, som møder ind i vagt hver fredag. Udover Chase, har vi også andre besøgshunde, som kigger forbi afsnittet til en omgang pels-terapi. Derfor er det også vigtigt, at du ikke har noget imod at dele arbejdsplads med hunde.

Aktiviteter som en integreret del af behandlingen
Udover besøgshunde bruger vi også meget energi på at skabe andre aktiviteter til vores patienter, som en del af deres behandling. Vi har bl.a. vandregrupper, ture til f.eks. vestkysten eller Djurs Sommerland samt åbent værksted med mulighed for at lave sølvarbejde, male m.m.

Knapt så meget drama i dagligdagen
Og så lægger vi meget vægt på struktur og et sammenspillende miljø mellem patienter og personale, hvilket hjælper os med at minimere evt. problemer, inden de vokser sig store. Derfor er vores hverdag heller ikke så dramatisk, som medierne måske ofte fremstiller den til at være – noget som vi specielt kan mærke, når vi har vores firbenede kollegaer på besøg i afsnittet.

Vi hjælper dig godt ind i dit nye job
Det er vigtigt for os, at vores nye kollega får en god start. Derfor tilbyder vi også – udover et solidt introduktionsforløb og spændende kursustilbud – op til to ugers sidemandsoplæring med selvvalgt mentor. I de første par uger vil du altså være en ekstra kollega på holdet, så vi har tid til at sætte dig ind i retspsykiatrisk sygepleje og dine arbejdsopgaver stille og roligt.

Og så er det selvfølgelig også vigtigt for os, at du bliver ved med at trives og udvikle dig i dit arbejde. Derfor er supervision og undervisning en fast del af arbejdsplanen for alle, så du er godt rustet til dit arbejde.

Da vi lægger stor vægt på uddannelse og læring, er der selvfølgelig også god mulighed for at tage supplerende kurser inden for fagligt relevante områder.

Du passer ind på R2, hvis...
Du er interesseret i at bruge din sygeplejefaglige baggrund og dine personlige kompetencer til at behandle særligt udsatte patienter for deres psykiatriske lidelser, ruste dem til et liv uden for afsnittet, og give dem redskaber til at forebygge ny kriminalitet, så kunne R2 godt være noget for dig.

Du må også gerne være god til at bevare overblikket i akutte situationer, kunne udvikle faglig og meningsfulde behandlingsforløb til vores patienter og have lysten til at videreudvikle dine kompetencer inden for det retspsykiatriske arbejde. Derudover er det vigtigt, at du ikke er konfliktsky, formår at rumme mennesker med komplekse udfordringer og kan sætte grænser, når der er brug for det.

Fleksibel vagtplan giver plads til familieliv og fritid
Vi benytter app'en MinTid og en rulleplan, som du har indflydelse på, for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Du har altså selv mulighed for at lægge vagtønsker ind, så arbejde, familieliv og fritid kan hænge sammen. Du skal dog regne med at arbejde hver 2. weekend samt et vist antal aften- eller nattevagter.

Hør kollegaerne fortælle om deres arbejde i Regionspsykiatrien Midt
Hvis du gerne vil have et bedre indblik i arbejdet som sygeplejerske hos os, har vi samlet 3 små film, hvor vores medarbejdere fortæller lidt om deres arbejde og arbejdspladsen:

Vi byder gerne på en rundvisning og en snak om jobbet
Har du lyst til at se, om stillingen kunne være noget for dig? Så kom på besøg og få et indtryk af kollegaerne og arbejdspladsen! Vi fortæller gerne mere om, hvad jobbet indebærer og hvorfor et job på lige netop R2 er så spændende.

Bare kontakt afdelingssygeplejerske Flemming på telefon: 45 9116 8860 eller mail: Flemming.Kristensen2@ps.rm.dk – så sørger vi for, at der er kaffe på kanden.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte Flemming, hvis du har spørgsmål til jobbet, afdelingen eller andet.

Interesseret i jobbet?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os endelig en ansøgning via linket med eksamensbevis og CV.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en godkendt autorisation.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 10. marts 2020.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 19. marts 2020.

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 10.03.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Graduate/trainee
Midtjylland
Humaniora
Medicinal & Sundhed
Kommunikation & Media
Kunst & Kultur
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Midtjylland - hurtigt overblik


Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Placering
Skottenborg 26
8800 Viborg
Logo: Region Midtjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.midtjob.dk/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rm.dk


Region Midtjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1468864/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT