Få opslag som dette inden alle andre

Praktik i en grøn bank i København

Jyske Bank A/S


Vi søger finansøkonomer til praktik- og traineeforløb i bankens supportfunktioner i København. Hvis du brænder for administrative specialistopgaver, så er driftspecialist måske noget for dig.

Hos Jyske Bank søger vi kolleger, som vil være med til at gøre en forskel for vores kunder. Men vi vil også gerne gøre en forskel for dig! Vi tilbyder dig et studiejob og efterfølgende et skræddersyet praktikforløb med forventet ansættelse som driftsspecialist.

Det starter med praktikken
Praktikperioden er tilrettelagt, så du kommer rundt i de forskellige afdelinger, som udgør supportfunktionerne. Du kommer til at stifte bekendtskab med mange forskellige opgaver i bankens supportfunktion, herunder: Afvikling af fonds- og valutahandler, håndtering af bolighandler og erhvervsager, kundeaf- og tilgang og administration i forhold til hvidvask. Efter praktikperioden har du et godt indblik i bankens supportfunktioner. Du får tilknyttet en vejleder i hver afdeling, som følger dig både i praktikperioden og gennem dit traineeår. Vi stiller os gerne til rådighed for input og sparring i forbindelse med din hovedopgave.

Perioden som trainee
Når du har afsluttet din finansøkonomuddannelse, begynder den et-årige trainee-periode. Her vil du igen få lejlighed til at prøve dig selv af i forhold til forskellige fagdiscipliner. Du får brug for din teoretiske viden fra studiet - vores opgave er at give dig masser af praktisk læring. Du får en uddannelsesplan, som vi løbende evaluerer og følger op på sammen med dig. Du kommer rundt i flere forskellige afdelinger, hvor du bliver en del af den daglige opgaveløsning med ansvar for egne opgaver. Det meste læring foregår i din afdeling, derudover vil der være en række kursusdage, hvor du mødes med kolleger fra hele landet og har lejlighed til at opbygge et netværk.

Livet som driftsspecialist
Efter afsluttet traineeuddannelse bliver du driftsspecialist med ansvar for egne opgaver i en af vores afdelinger. Hvilken afdeling, det skal være, tager vi en snak om, når du har et indtryk af, hvor dine interesser og kompetencer passer bedst. Din læring vil naturligvis fortsætte, dels i jobbet, men også via videreuddannelse. Den faglige uddannelse kan enten være et eller flere af bankens interne ECTS-pointgivende kurser, ekstern uddannelse eller HD. For os er det naturligt at have en løbende dialog om uddannelse og videreudvikling. Vi investerer gerne i dig og dine kompetencer.

Om dig
Vores opgave er at levere en professionel support til vores kunder, derfor er det vigtigt, at du kan lide at komme i dybden med opgaverne og samtidig levere den rette kvalitet. Du skal have blik for at forbedre dine og teamets arbejdsprocesser og dele dine gode ideer med dine kolleger. Vi får hele tiden nye opgaver, så det er vigtigt, at du er fleksibel og kan lide at lære nyt.

Ansøgning
Har ovenstående fanget din interesse, søger du jobbet via linket i denne annonce.

Vedhæft dit cv, en ansøgning samt karakterer. Karakterer fra nuværende studie og fra tidligere studie.

Senior HR Partner Karin Elmedal Hansen vil tage sig af din ansøgning.

Video…hvis du har lyst
Video…hvis du har lyst En af vores værdier er "Anderledes". Og derfor vil vi gerne give dig mulighed for at efterleve det. Du kan supplere dit cv, ansøgning og karakterer med en video. Du bestemmer selv indhold :-)

Det er vigtigt, at:

  • du stadig også vedlægger en skriftlig ansøgning, cv, samt dine eksamenspapirer fra nuværende studier og fra handelsgymnasiet, gymnasiet mm.
  • din video max er 3 minutter lang - gør det kort og præcist.

Rekrutteringsprocessen
Vi vurderer dog alle ansøgningerne løbende og indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Du hører fra os senest 1 juni 2020.

Mere information
Interesseret? Så kan du ringe og få mere at vide:

Mette Riishøj
HR Partner

Afdeling: HR Partnere

Telefon: 89 89 10 07

Mobil: 51 17 75 60

Arbejdssted
København

Selskab
Jyske Bank

Afdeling
Privat

Ansøgningsfrist
Snarest. Vi behandler ansøgningerne løbende.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.06.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Opslagstype
Graduate/trainee
Praktikplads
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Humaniora
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Bank & Forsikring
Human Resources
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Jyske Bank A/S - hurtigt overblik


Jyske Bank A/S
Jyske Bank A/S
Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Placering
Vestergade 8-16
8600 Silkeborg
Logo: Jyske Bank A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.jyskebank.dk


Jyske Bank A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://nyuddannet.dk/job/1482089/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT