Forskningsansvarlig speciallæge til Hjerne- og Nervesygdomme, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt søges.

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Ph.d. & forskning
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland

Vi er en afdeling i udvikling! Herunder også forskningen...

Forskningen i Hjerne- og Nervesygdomme er organiseret i Center for Forskning i Hjerne- og Nervesygdomme, som holder til i flotte, nyrenoverede lokaler. Aktørerne i centeret består af den forskningsansvarlige speciallæge, forskningssygeplejerske og de til enhver tid tilknyttede forskere, herunder PhD-studerende. På nuværende tidspunkt er afdelingen involveret i to PhD-projekter i samarbejde med andre neurologiske afdelinger i Region Syddanmark, ligesom to PhD-projekter er i støbeskeen, dels internt i afdelingen, dels i samarbejde med andre afdelinger på sygehuset. Derudover er afdelingen involveret i et nationalt cannabisprojekt.

På Sygehus Lillebælt ser vi et stort udsnit af neurologiske patienter, og ambitionen er at bedrive patientnær forskning med implementerbare resultater.

Klinisk tager vi udgangspunkt i den enkelte patients og dennes pårørendes behov, vi stiller krav til ledelse, samarbejde, tværfaglighed, fleksibilitet og omstillingsparathed. Vi har en varieret og til tider uforudsigelig hverdag, vi har arbejdsglæde og gode kolleger - og så er der mulighed for både at se ambulante patienter, gå stuegang og være en del af den akutte indsats med trombolyse.

Vil du være med til at opbygge forskningen på Hjerne- og Nervesygdomme og vil du være end del af en spændende klinisk afdeling?? Så er det dig vi leder efter...

Vi tilbyder

  • Stor grad af selvstændig ledelse i centeret
  • Stærk og professionel ledelse og ledelsesmæssig opbakning
  • Stort patientgrundlag – med mulighed for at se både den brede og den specialiserede neurologi, både videnskabeligt og klinisk
  • Eksisterende forskningsnetværk, såvel på sygehuset som regionalt og nationalt
  • Organisatorisk udviklingsarbejde på afdelings- såvel som sygehusniveau
  • Fokus på trivsel
  • Engagerede kolleger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Drøftelse omkring teamtilhør

Vi forventer

  • At du, i samarbejde med afdelingsledelsen, indgår i et progressivt udviklingsarbejde i centeret
  • At du deltager aktivt i det lokale strategiråd??
  • At du er fagligt inspirerende og prioriterer patient- og pårørendeinvolvering
  • At du har gode samarbejdsevner og har lyst til at indgå i tværfagligt samarbejde, såvel på afdelings- som sygehusniveau
  • At du er speciallæge i neurologi
  • At du har solid og dokumenteret forskningserfaring

Sygehus Lillebælt byder på et stimulerende videnskabeligt miljø med 52 PhD-studerende og 13 kliniske professorer.

Ledelsesmæssigt refererer du til afdelingsledelsen.

Klinisk får du sammen med teamets øvrige speciallæger - efter interesse - medansvar for to eller flere delområder. Du vil således være medansvarlig for store patientgrupper, og samarbejde tæt med ambulatoriesygeplejersker, teamsekretær og neuropsykolog.

Du vil indgå i bagvagtslag med døgnvagter i rådighedstjeneste med tilkald udenfor tjenestestedet og fremmøde indenfor 30 min. Forvagten har tilstedeværelsesvagt.

Afdelingen

I Hjerne- og Nervesygdomme varetager vi diagnosticering og behandling af patienter fra Region Syddanmark på højt fagligt niveau.

Afdelingen udgøres af et Hjerne- og Nervesygdomme sengeafsnit med både akut-del og rehabilitering, et Hjerne- og Nervesygdomme ambulatorium samt et Hjerne- og Nervefysiologisk ambulatorium.

Vi ser stor fordel i, at arbejde i subspecialiserede teams, både fagligt og i forhold til at opnå effektive og tilfredsstillende patientforløb. Samtidig har det enkelte team en forpligtelse overfor helheden. De tværfaglige teams er opdelt efter subspecialer: Dissemineret sklerose, Neurofysiologi (R), Hovedpine, Epilepsi (R), Bevægeforstyrrelser (R), ALS (R), Perifere Nervesygdomme (R), Muskelsygdomme (R), Neurogenetik (R) og Apopleksi. (I teams mrk. (R) har vi regionsfunktion).

Vi prioriterer uddannelse højt, og byder med vores faglige miljø og store patientgrundlag på gode muligheder for fordybelse og subspecialisering. Vi lægger vægt på høj faglighed og planlægning af patientforløb til gavn for patienten. Vi har daglige uddannelsesorienterede konferencer, ugentlig teoretisk undervisning samt radiologiske og neurofysiologiske konferencer flere gange ugentlig. Netop fordi vi lægger vægt på at videreudvikle det høje faglige niveau, ønsker vi en overlæge, der vil bidrage til at videreudvikle kompetenceniveauet på tværs, og som vægter supervision og undervisning af yngre kolleger som en kerneopgave. I både 2016 og 2017 modtog vi årets højdespringerpris for "Forbedring og løft af de yngre lægers videreuddannelse i afdelingen" tildelt af Sygehus Lillebælt.

Arbejdsplanlægningen er velstruktureret og vi bestræber os på, at vagtplanen kendes 8 uger forud.

Sygehuset

Kolding Sygehus er Trekantområdets Akutsygehus for 300.000 borgere og en del af Sygehus Lillebælt.

Sygehus Lillebælt er visionært, fremadskuende og ikke bange for at gå nye veje.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen også selvom man ikke har fem års anciennitet som speciallæge.

Stillingen er omfattet af Lokal løndannelse.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Henrik Boye Jensen, tlf. 76360321 eller mail: henrik.boye.jensen@rsyd.dk eller oversygeplejerske Mette Ringtved, tlf. 76360320 eller mail: mette.ringtved@rsyd.dk.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for overlæger. Såfremt man som ansøger er overlægekvalificeret bedes ansøgningen udformet i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger, som findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk/ uddannelse/læger/ansættelse i overlægestillinger. Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til de 7 lægeroller, jf. vejledningens kapitel 8, og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer.

Publikationsliste skal vedlægges. Ansøgning modtages via nedenstående link, senest d. 21. april 2020

Ansættelsessamtaler forventes afviklet d. 22. april 2020, men det kan blive nødvendigt at ændre tidsplanen som følge af regeringens retningslinjer omkring COVIS-19. I så fald vil du blive orienteret pr. mail


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 21.04.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Ph.d. & forskning
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Forskning & Udvikling
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1487005/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT