Få opslag som dette inden alle andre

Procesudvikler til automatisering og software-robotter

Forsvaret


Har du interesse for softwarerobotter, automatisering og digitalisering?

Vil du være med til at understøtte Forsvarets operative enheder ved at effektivisere den måde vi arbejder på ved brug af forskellige digitale værktøjer, herunder løsninger baseret på softwarerobotter? Og vil du være med til at præge den fortsatte udvikling i vores automatiseringsteam? Så er du måske vores nye kollega, som får en vigtig rolle i arbejdet med at gøre styringen og håndteringen af Forsvarets materiel mere digitalt og datadrevet.

Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI understøtter Forsvarets opgaver ved at anskaffe materiel og it til hele koncernen i form af bl.a. skibe, fly, kampvogne, kommunikationssystemer, it-systemer, uniformer og alt det materiel, der indgår i disse.

Automatiseringsteamet indgår i Digital Procesudviklingssektion, der bl.a. har ansvaret for at koordinere FMI’s forretningsprocesser i forhold til koncernens Enterprise Resource Planning-system DeMars (SAP) og øvrige it-understøttelse.

Formålet er at opnå den mest effektive understøttelse af Forsvarets kerneopgave - at kunne indsætte de operative enheder.

Digital Procesudviklingssektion består for nærværende af i alt 11 medarbejder og har mange forskelligartede opgaver, en del af dem er ad-hoc opgaver, hvilket betyder, at der er en høj grad af dynamik i opgaveløsningen, der varierer fra det meget konkrete til det mere abstrakte.

Om stillingen
Vi søger en ny kollega til vores automatiseringsteam, som er del af Digital Procesudviklingssektion. Sektionen arbejder med styringen og håndteringen af Forsvarets materiel samt administrative processer knyttet til dette.

Vi har arbejdet med automatisering i et lille år nu, herunder brug af Robotic Process Automation (RPA). I samarbejde med koncernens centrale Robotic Operations Center udvikler vi softwarerobotter på RPA-platformen Blue Prism, og du får en central rolle i dette arbejde. Vi anvender også Sharepoint, Infopath og Nintex Workflow til at understøtte udviklingen mod flere digitale processer.

Automatiseringsteamet er et mindre team i Digital Procesudviklingssektion, og kompetencerne skal derfor være stærke og brede hos den enkelte. Som udvikler kommer du selvstændigt til at gennemføre de opgaveanalyser, der ligger til grund for gode automatiseringsløsninger. Som en del af Digital Procesudviklingssektion indgår du også i det bredere opgaveperspektiv i forhold til digitalisering.

Om dig
Du fungerer godt socialt i både store og små teams og kan tilrettelægge og arbejde selvstændigt med opgaver. Du er imødekommende, engageret, respektfuld og kan kommunikere i øjenhøjde med alle, både dem hvis it-systemer du bruger, og dem du udvikler løsningerne for og til.

Du har en relevant akademisk it-uddannelse, eksempelvis en uddannelse fra DTU eller IT-universitetet, med en veludviklet værktøjskasse i forhold til analyse og udvikling af digitale løsninger – og meget gerne med en god evne til at se brugernes behov i de sammenhænge, som løsningerne kommer til at indgå i.
Du har en analytisk og struktureret tilgang til udvikling, og du ser implementering og dokumentation som en naturlig del af det at udvikle løsninger.

Specifikt forestiller vi os, at du:

  • hurtigt kan lære og sætte dig ind i nye systemer,Som en del af ansættelsen indgår uddannelse og certificering i de forskellige værktøjer, vi anvender, bl.a. Forsvarets valgte RPA-værktøj Blue Prism.

Du kan have erfaring med området eller være nyuddannet. Vi tilpasser dit introduktionsforløb og opgaver med din baggrund og erfaring, så dine kompetencer bliver bragt i spil.

• har flair for it og gerne kendskab til struktureret programmering, eksempelvis ved brug af VBA.

• har forståelse for forskellige automatiserings- og digitaliseringsteknologier, f.eks. RPA, Artificial Intelligence, Machine Learning, Proces Mining og hvordan de kan tænkes sammen,

• kan sætte dig ind i brugernes egentlige behov,

• har lyst til at lære at kortlægge processer,

Ansættelsesvilkår
Som civil ansættes og aflønnes du efter relevant gældende overenskomst.

Er du militær, besættes stillingen efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Dette brede opslag omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter og majorer/orlogskaptajner i løngruppe 4 og 5. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Har du en militær baggrund, har du som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Har du fået lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte Chefen for Digital procesudviklingssektion Thomas Vestergaard på telefon 25 41 59 87 eller
Teamlead Peter Drost på telefon 72 81 58 81.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-Konsulent Julie Hasforth, fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 3266 5702.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 04. juni 2020. Ansættelsessamtaler afholdes løbende derfra.

Tiltrædelsesdato den 1. juli 2020 eller snarest derefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen igennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk Application deadline:
04 Jun 2020



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.06.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
IT - Software
Internet & Multimedia
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://nyuddannet.dk/job/1510437/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT