Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejdere til kontrol, revision og sagsbehandling for selskabsområdet – Skive

Skattestyrelsen


Vil du bidrage med dine stærke og alsidige kompetencer inden for sagsbehandling, revision, kontrol og vejledning, hvor du med høj faglighed, stort engagement og professionalisme, løser opgaver inden for skatte- og momsområdet i Små og mellemstore selskaber? Så er du måske en af vores kommende nye medarbejdere.

Vi søger engagerede og professionelle medarbejdere til enheden SMS 10 i Skive. Enheden er organisatorisk placeret i Skattestyrelsen, Selskab, Små og mellemstore selskaber, som har ansvaret for alle Danmarks små og mellemstore selskaber og deres hovedaktionærer samt alle fonde og foreninger og offentlige virksomheder og institutioner.

Alsidige opgaver
Du kommer til at deltage i større eller mindre projekter, som har fokus på skat og moms i afdelingens selskaber og tilknyttede hovedaktionærer. Projekterne er meget alsidige f.eks. revision af koncerner med omsætning over 100 mio. kr., beskatning af fri bil hos hovedaktionær, eller compliance. Opgaverne kan i nogen grad tilpasses dine kompetencer og interesser f.eks. hvis du brænder for moms.

Nogle gange er projekterne lange og andre gange korte. Nogle projekter kræver, at man går dybt i detaljer mens andre er mere overordnede.

Din Profil
Du har en teoretisk baggrund som cand.merc.aud., HD-Regnskab, cand.merc., skatterevisor eller på andre måder opnået tilsvarende kompetencer. Du har sikkert revisorbaggrund med flere års relevant erhvervserfaring med selskabsskat og moms, samtidig med at du har solide revisions- og regnskabsmæssige kompetencer. Alternativ er du nyuddannet cand.merc.aud eller tilsvarende.

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du har sans for kvalitet og detaljer samt en struktureret arbejdsstil. Du er god til at kommunikere og udtrykker dig klart og præcist både skriftligt og mundtligt. Du trives med den udadvendte kontakt med selskaber og den skriftlige kontakt med revisorer og selskaber.

Dine muligheder
Vi tilbyder dig en grundigt introduktion, udfordrende opgaver med en høj grad af selvstændig arbejdstilrettelæggelse, og du får dygtige og ansvarsbevidste kolleger, at sparre med.

Vi lægger vægt på god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone, ligesom vi støtter op og tilbyder løbende kompetenceudvikling. Vi tilbyder 37 timers arbejdsuge. Samtidig tilbyder vi fleksible arbejdstider og gode pensionsforhold.

Du vil få mulighed for at påvirke fremtidens sagsbehandling og processer og bidrage til, at kontrollerne bliver endnu mere effektive, videns baseret og datadrevne.

Vi er med god grund fagligt stolte. Vi løser vores opgaver med høj kvalitet og er dermed en vigtig brik i skatteforvaltningens primære opgaver, som er finansieringen af det danske velfærdssamfund. Vi værdsætter sparring og tæt samarbejde, og vi søger indflydelse på de opgaver, som vi kan tilføre viden og kompetencer.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 29. juli 2020. Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Torben Dam Olesen, på telefon 72 38 89 59 – dog ikke i uge 29 og 30.

Der indgår eventuelt en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Tiltrædelse 1. oktober og gerne før. Vi forventer at afholde samtaler 6. august 2020.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Jægervej 2, 7800 Skive.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.07.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Midtjylland
Nordjylland
Uddannelse
Administration
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Jura
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Hannemanns Allé 25
2300 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://nyuddannet.dk/job/1527196/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT