Få opslag som dette inden alle andre

Økonom til havvind søges i København #grønomstilling

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet



Vil du være med til at skabe de økonomiske rammer for verdens første energiøer? Interesserer du dig for den grønne omstilling, har du blik for markedets interesser og behov, og har du lyst til at arbejde med et område med stor politisk bevågenhed? Så er en stilling som økonom i havvindsenheden i Energistyrelsens Center for vedvarende energi måske noget for dig.

Om jobbet
Vi søger en cand.merc. med økonomisk profil som skal være med til at udvikle de økonomiske rammer for fremtidens udbygning af energiøer og havvindsprojekter. Med energiaftalen fra 2018 og klimaaftalen fra juni 2020 skal der etableres to energiøer og bygges nye, store havvindmølleparker. Havvindsprojekter er store og økonomisk tunge projekter, hvor staten bl.a. sætter rammerne for private investeringer i milliardklassen, og hvor der er konstant pres for omkostningseffektivt. Du har derfor ideelt erfaring inden for projektfinansiering og ønsker at bruge din faglighed til at tage fremtidsansvar.

Den ledige stilling er i enheden for havvind. Vi skal skabe gode rammer for udbygningen med havvind, hvor vi tilstræber, at Danmark får grøn strøm til lavest mulig pris, og hvor vi skal skabe gode vilkår for, at havvindsprojekterne på sigt kan opføres uden støtte.

Konkret vil du skulle bidrage til at udvikle den økonomiske regulering af fremtidige havvindsprojekter, hvor nogle af de specifikke opgaver handler om havvindmølleopstillers finansielle vilkår og risikostyring, støttemodeller, forretningsmodeller, betalinger for brug af en energiø og aftalevilkår med vores nabolande for elektriske udlandsforbindelser fra energiøerne.

I en fremtid, hvor havvindsprojekter forventes at kunne generere indtægter til staten, men hvor staten samtidig stiller krav til projekternes performance, bliver den rigtige balance i incitamentsstrukturen central, og det kræver både forståelse af statens og markedets hensyn.

Du vil skulle bidrage bredt i enheden for havvind, som er en travl, voksende enhed med engagerede, dygtige og søde kolleger. Vi arbejder hele vejen rundt om havvindprojekter: udbud af havvindmølleparker, fremtidige energiøer, ansøgninger efter åben-dør-procedure, tilsyn med eksisterende parker, miljøgodkendelser, regional og international koordinering, samspil med andre teknologier og med andre interesser på havet, regulering, tilladelser, tilsyn og meget mere.

Sammen med bioenheden og enheden for sol og landvind udgør vi Center for vedvarende energi i Energistyrelsen i København med i alt ca. 65 medarbejdere. Vi arbejder meget tværfagligt, og du vil være på hold med kolleger med anden uddannelsesbaggrund og skulle arbejde i krydsfeltet mellem jura, økonomi, klimapolitik, miljøvurderinger, tekniske og kommercielle forhold.
Stillingen tilbydes som fastansættelse.

Om dig

  • Du skal være uddannet økonom eller lignende uddannelse, der giver indsigt i økonomiske sammenhænge, herunder projektfinansiering.
  • Du kan med fordel have nogen erfaring gerne med arbejde i staten/en poli-tisk styret organisation, energisektoren, konsulentbranchen eller den finansielle sektor. Du kan også være nyuddannet.
  • Kendskab til regulering af vedvarende energi i Danmark er en fordel, men ikke et krav.
  • Du er åben og social og bidrager til god, kollegial holdånd
  • Du er professionel og befinder dig godt med embedsmandsrollen – også i relation til eksterne interessenter og samarbejdspartnere.
  • Du kender egne begrænsninger og kan håndtere dem i samarbejde med gode kolleger og ledere.
  • Du har gode formidlingsevner både i skrift og i tale og kan med blik for modtageren formidle komplekse problemstillinger på en kortfattet og let forståelig måde. Du taler og skriver dansk og engelsk flydende.

Om os
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke gene-ralister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 500 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker som fuldmægtig eller konsulent efter kvalifikatio-ner i henhold til AC- overenskomsten indgået mellem Finansministeriet og Akademikerne. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger om de stillinger, der skal besættes, kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Ditte Mikkelsen, på DEMN@ens.dk eller mobil: 3392 6808.

Energistyrelsen ønsker at fremme ligestilling, og alle kvalificerede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder opfordres til at søge stillingen.

Ansøgning
Du søger via www.ens.dk/job. Benyt knappen "Søg stillingen" i forbindelse med stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest 2. august 2020.

Samtaler forventes afholdt i august måned med henblik på tiltrædelse 1. oktober 2020 eller snarest derefter.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at besvare en case i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Klima, Energi- og Forsyningsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Humaniora
Klima, Miljø & Energi
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Human Resources
Naturvidenskab
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet - hurtigt overblik


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi og Forsyningsministeriet arbejder vi for regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i Danmark i 2030 og for et visionært grønt lederskab både herhjemme og ude i verden. Det er et arbejde, der går på tværs af mange ministerområder – og det er et arbejde, der hver dag er præget af positiv energi, samfundsansvar og mening.

Placering
Holmens Kanal 20
1060 København K
Logo: Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://kefm.dk/


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://nyuddannet.dk/job/1529815/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT