Få opslag som dette inden alle andre

Specialist til kontrol og revision i selskabsskat

Skattestyrelsen


Har du god regnskabsforståelse og har du lyst til at udvikle din faglighed gennem arbejde med komplicerede problemstillinger, der involverer nogen af de største koncerner i Danmark? Stræber du efter samarbejde og konstruktiv dialog med såvel kollegaer som selskaber og deres rådgivere? Så er du måske en af vores nye kolleger!

Bredt ansvar inden for selskabsskatteret
Som en af vores nye medarbejdere i enheden, Store Selskaber 7, vil du sammen med dine kolleger indgå i den løbende opgaveløsning og sagsbehandling omkring store selskabers selskabsskatteforhold.

Flere af selskaberne fungerer på tværs af landegrænserne, og du vil derfor også arbejde med internationale skatteforhold. Der er god mulighed for at præge den videre udvikling af området, da vi hele tiden har fokus på at forbedre processen for både Skattestyrelsen og selskaberne.

Dine primære opgaver er:

  • Sagsbehandling af selskabsskatteretlige problemstillinger, som identificeres af enten Skattestyrelsen eller selskaberne. Dvs. kontrol af selskabernes regnskaber og selvangivelser.
  • Vurdering af relevant lovgivning i forhold til henvendelser fra selskaberne og deres rådgivere.
  • Udsøgning af selskaber til kontrol i tilfælde, hvor der vurderes at være en høj risiko for fejl i selskabers indkomstopgørelse. Dette udmøntes i Skattestyrelsen oftest i kontrolprojekter.

Metodisk stærk og åben dialog
Vi forestiller os, at du har en teoretisk baggrund som cand.merc.(aud), cand.merc.jur, cand. jur., skatterevisor eller lignende. Du kan også have erhvervet de faglige kompetencer på anden vis. Vi søger flere profiler, både erfaren og nyuddannet. Det afgørende for os er, at du har den metodiske tilgang samt lysten og kompetencerne til at lære.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har revisions- og regnskabsmæssige forståelse
  • er analytisk og fagligt velfunderet, således du kan vejlede og guide selskaberne og deres rådgivere på bedst mulig vis
  • er interesseret i at arbejde i et miljø, der er kendetegnet ved høje forventninger til kvaliteten af dit arbejde
  • kan forklare komplicerede problemstillinger på en enkel måde, idet vi er i tæt dialog med selskaber og rådgivere, som ikke nødvendigvis har samme faglige baggrund som dig

Herudover trives du med den udadvendte kontakt med selskaber og den skriftlige kontakt med revisorer og selskaber. Du bliver en del af et stærkt fagligt team, som kan give dig yderligere faglig ballast.

Verden forandrer sig. Det gælder både de globale vilkår, som selskaberne arbejder under, samt skatte- og afgiftsreglerne. Derfor skal du have evnen og viljen til at sætte dig ind i denne foranderlige globaliserede verden. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt – evt. med vejledning af en mere erfaren kollega. Du forventes at vedligeholde din faglige viden om skat, IFRS og revisionsteknik gennem relevant efter- og videreuddannelse.

Store Selskaber 7 – din nye enhed
Vi sætter en ære i at være gode til at kombinere vores viden om forretning, revision, regnskab og skatteregler, og har stort fokus på kvaliteten i vores opgaveløsning. Vi har et godt samarbejde og en god dialog, såvel internt i enheden og Skattestyrelsen som i vores relation til selskaber og rådgivere.

Vi er aktuelt 15 kolleger i enheden, som har til huse på Copenhagen Towers. Vi har til sammen en lang erfaring med at arbejde inden for revision og selskabsskatteret, hvorfor du garanteres at kunne tilegne dig stor faglighed og ekspertise. Vi arbejder tæt sammen og har faglig sparring i alle sager, da vi arbejder med store selskaber med komplicerede forhold.

Vi har en åben, god tone og et dejligt socialt samvær. Vi løfter i flok og passer på hinanden. Vi lægger vægt på, at vi hele tiden udvikler os fagligt som menneskeligt, men også på udvikling af vores opgaver. Vi løser vores opgaver effektivt, samtidig med høj kvalitet i opgaveløsningen og god trivsel opretholdes.

Endelig er det vigtigt for os, at der er en god balance mellem dit arbejde og din fritid.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning senest d. 16. august 2020 med cv samt eventuelt yderligere materiale via linket. Ønsker du yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jan Mosfelt på tlf.7238 9144.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Hannemanns Alle 25, 2300 København S.

Skattestyrelsen – en arbejdsplads som ingen anden
Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Jura
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Hannemanns Allé 25
2300 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://nyuddannet.dk/job/1541745/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT