Få opslag som dette inden alle andre

Kemiker til udvikling af nye innovative og bæredygtige produkter

Teknologisk Institut


Teknologisk Institut i Aarhus er på udkig efter 1-2 medarbejdere med stærke faglige profiler inden for organisk kemi, polymerer, receptudvikling, karakterisering og dataanalyse.

Du får et job, hvor din faglige viden bliver bragt i anvendelse i industrien og dermed gør danske virksomheder mere konkurrencedygtige.

Udviklings- og rådgivningsopgaver inden for kemisk produktudvikling
Du kommer til at arbejde med udviklingsprojekter og kommerciel rådgivning inden for karakterisering og udvikling af nye kemiske løsninger til brug i produkter og materialer, hvor der stilles store krav til både pris, egenskaber og miljømæssige påvirkninger. Din arbejdsdag vil være meget varieret og indeholde opgaver lige fra kundekontakt, opgavedefinition og intern koordinering til fagligt laboratorie- og analysearbejde. Afhængigt af dine kompetencer og ønsker får du en rolle som enten (senior)specialist eller (senior)konsulent. Vi er en afdeling i vækst og har derfor behov for medarbejdere, der kan træde ind på forskellige niveauer – enten som nyuddannet eller med flere års erfaring.

Dine primære opgaver vil være centreret omkring formuleringskemi eller materialekarakterisering. Formuleringskemi inkluderer bl.a. udvikling af produktprototyper, kemisk metodeudvikling, syntese, formuleringskemi og opskalering af kemiske reaktioner. Erfaring med formulering af produkter inden for organisk kemi og polymerer vil være en fordel. Materialekarakterisering inkluderer bl.a. design, koordinering og udførelse af materialeanalyser vha. avancerede karakteriseringsmetoder som f.eks. Raman- og IR-spektroskopi, elektronmikroskopi og tomografi. Erfaring med avanceret dataanalyse i f.eks. Python, MATLAB eller R vil være en fordel.

Fælles for de to områder er arbejdsopgaver med fokus på:

  • At bringe din viden i spil i nye kontekster og sælge den rigtige løsning til kunderne
  • Rådgivning af og samarbejde med virksomheder i forhold til materialevalg og udvikling af nye produkter
  • Projektdeltagelse og -ledelse, hvor du vil blive involveret i alle faser af udviklingen
  • Kommunikation af fagligt avanceret materiale både skriftligt og mundtligt
  • At skabe nye innovative opgaver og projekter i tæt samarbejde med nationale og internationale virksomheder og forskningspartnere
  • Forretningsudvikling, internt og med samarbejdspartnere

Der er væsentlige overlap og synergi mellem de to områder, der ligeledes tager udgangspunkt i de samme grundmaterialer som f.eks. lim, coatings, plast og kompositmaterialer. Arbejdsopgaver løses altid i tæt samarbejde med dine kolleger, samarbejdspartnere og virksomheder gennem udviklingsprojekter og rådgivningsopgaver for og med vores kunder.

Erfaren og faglig dygtig kemiker
Du er en fagligt velfunderet kemiker eller lignende, gerne med en ph.d.-grad og/eller erhvervserfaring. Du har en bred viden inden for kemi og materialer og stor erfaring i forsøgsdesign og -udførelse, analyse af resultater og formidling af arbejdet og resultaterne til både kolleger, samarbejdspartnere og andre interessenter.

Din stærke faglige baggrund og kreativitet gør, at du kan føre løsninger fra idéstadiet over udviklingsarbejdet og ud i anvendelse. Du kan engagere dine kolleger og samarbejdspartnere samt tage ansvar for at skabe faglig fremdrift i en proces mod et fælles mål. Som person er du udadvendt, god til at samarbejde og kan også arbejde selvstændigt med din del af opgaven.

Vi lever af innovation, hvilket kræver, at du ikke er bange for at kaste dig ud i nye udfordringer, hvor du med en konstruktiv tilgang har lyst til at finde og afprøve nye muligheder for at løse en konkret problemstilling. Rådgivning af og dialog med kunden er en del af at forstå problemet og finde den rigtige løsning, og du ser dette som en spændende del af jobbet.

Du vil opleve at arbejde med flere opgaver og projekter samtidigt, hvorfor du er god til at prioritere og fokusere på det endelige resultat.

Produkt og Materialekemi
Du bliver en del af Produkt og Materialekemi, hvor 20 udviklingsorienterede kolleger inden for kemi, mikrobiologi og fysik danner rammen om et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø med et ekstremt højt fagligt niveau. Vi er en del af divisionen Miljøteknologi og arbejder med produkter og materialer ud fra et bredt kemisk perspektiv og en helhedstankegang, som indebærer både udvikling, oparbejdning og genbrug. Vi tilbyder et meget varieret job, hvor du selv har stor indflydelse på typen af udfordringer i hverdagen. Dette giver dig en lang række muligheder for både personlig og faglig udvikling igennem forskellige karrierespor inden for specialisering, projektledelse eller ledelse.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Simon Frølich på tlf. 7220 2128 eller sektionsleder Lars H. Jepsen på tlf. 7220 1927.

Der indkaldes løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest d. 6. december.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.12.2020
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Kemi, Biotek & Materialer
Matematik, Fysik & Nano
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
Naturvidenskab
Rådgivning & Support
Salg
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Teknologisk Institut - hurtigt overblik


Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Placering
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Logo: Teknologisk Institut
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.teknologisk.dk


Teknologisk Institut i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


Sidste nyt fra Teknologisk Institut




https://nyuddannet.dk/job/1599866//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT