Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune


Kan du lede komplekse projekter og processer, der fører til, at Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune foretager forbedringer med effekt for borgerne? Motiveres du af at finde løsninger på komplekse problemstillinger? Kan du lide selvstændigheden i en travl hverdag med mange forskellige opgaver med både korte og lange frister? Så er du måske vores nye projektleder i kontoret for Økonomi og Udvikling, Team Udvikling og Analyse.

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet (SSA) dækker de helt store og centrale velfærdsområder. Det betyder mange borgerrettede indsatser, tilbud og institutioner. Team Udvikling og Analyse spiller her en central rolle i arbejdet med at udvikle og forbedre de borgernære indsatser. SSA arbejder således målrettet mod at sikre, at borgerne mestrer eget liv og er mest muligt selvhjulpen og aktiv i hverdagen, på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Det gør vi bl.a. ved at støtte borgerne i aktivt at medvirke til at leve et selvstændigt liv med udgangspunkt i egne ressourcer og netværk.

Der vil i stillingen være tale om projekt- og udviklingsopgaver inden for Social-, Sundheds- eller Arbejdsmarkedsområdet, f.eks. udarbejdelse af puljeansøgninger, opstarte og drive projekter, udarbejdelse af oplæg til ledelsen samt betjening af politiske udvalg. Vi er 5 projektledere, som arbejder på tværs af alle tre fagområder, men har hver især et hovedfokus på mindst et fagområde. Vi søger særligt en projektleder med erfaring inden for arbejdsmarkedsområdet, men har du erfaring for socialområdet eller sundhed, ældre- og omsorgsområdet er du også velkommen til at søge

Kontoret har desuden ansvaret for ”Forbedringsfokus”, der er en højt prioriteret tværgående satsning baseret på ”forbedringsmodellen”. Målet er at implementere og udbrede en effektiv forbedringskultur blandt medarbejdere og ledere i hele SSA og dermed skabe de bedste forudsætninger for at skabe mere værdi for borgerne. I stillingen vil du også indgå i dette arbejde og bla. coache lokale projektledere.

Den ideelle kandidat
Den ideelle kandidat er kendetegnet ved følgende:

  • Har en relevant samfundsvidenskabelig akademisk uddannelse/overbygning
  • Har gerne erfaring med projektledelse af større projekter og gerne funderet i en projektlederuddannelse eller lignende
  • Har gerne erfaring med socialområdet, sundheds-, ældre- og omsorgsområdet eller arbejdsmarkedsområdet – evt. fra ministerie, styrelse eller kommune – særligt erfaring fra arbejdsmarkedsområdet vægtes højt
  • Har gerne erfaring med eller viden (evt. uddannelse) om brug af Forbedringsmodellen (Model for Improvement) eller LEAN
  • Trives med at samarbejde med medarbejdere med forskellige faglige baggrunde
  • Kan navigere i en politisk ledet organisation
  • Er selvstændig, initiativrig og analytisk skarp
  • Er en dygtig skriftlig og mundtlig formidler
  • Resultatorienteret, effektiv og har høj arbejdskapacitet
  • Har humor
  • Nyuddannede opfordres også til at søge

Om kontoret
Du vil indgå i kontoret for Økonomi og Udvikling, som er en del af staben på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Vi understøtter de politiske udvalg, direktionen, fagcheferne og de decentrale ledere med projekt- og udviklingsopgaver og direkte praksisunderstøttelse af de borgerrettede indsatser samt økonomistyring og analyser.

Vi er 20 dygtige kollegaer i kontoret, som er organiseret i to teams, hvor du vil blive en del af teamet for Udvikling og Analyse. Teamet har egen teamleder og er præget af et tæt og tværgående samarbejde. Du får mulighed for at arbejde i et miljø, hvor ambitioner og høj kvalitet går hånd i hånd med kollegial sparring og en uhøjtidelig omgangsform. Godt humør vægtes højt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er i udgangspunktet tidsbegrænset til og med den 31/12-2021. Der kan være mulighed for forlængelse. Du vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent alt efter dine erfaringer. Lønnen fastsættes ud fra dine erfaringer og kvalifikationer efter gældende overenskomst og forhandling mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt med flekstidsordning. Ansættelse snarest muligt.

Ansøgningsfrist er den 13. december, samtaler forventes afholdt den 15. og 16. december.

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt kontorchef Rune Hagel Andersen på tlf. 28980333 / mail: .



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.12.2020
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Vikariat
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Medicinal & Sundhed
Projektledelse
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Frederiksberg Kommune - hurtigt overblik


Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

Placering
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Logo: Frederiksberg Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.frederiksberg.dk


Frederiksberg Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://nyuddannet.dk/job/1601478//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT