
QA Compliance- og træningsspecialist til AJ Vaccines
AJ Vaccines
QA Compliance- og træningsspecialist til QA Compliance afdeling.
Bliv en del af AJ Vaccines
AJ Vaccines er en international farmaceutisk virksomhed, der bygger på mere end 100 års erfaring. Vi udvikler produktionen og investerer i vores faciliteter, da vi har en mission om at udvikle innovative vacciner og diagnostiske- og terapeutiske løsninger af den højeste kvalitet til hele verden. Vi brænder for vores arbejde, og vi er stolte af vores produkter, som hver dag forebygger og behandler alvorlige sygdomme på tværs af generationer – liv for liv.
QA Compliance- og træningsspecialist til QA Compliance afdeling
Brænder du for at arbejde med kvalitetsstyringssystemer og træningssystemer, trives du med ansvar og en bred kontaktflade, så er du måske vores nye kollega til QA Compliance i AJ Vaccines. I jobbet som QA Compliance- og træningsspecialist får du muligheden for at arbejde med en række forskellige arbejdsopgaver indenfor kvalitetssystemet sammen med engagerede og motiverede kollegaer. Jobbet vil rumme stor frihed og mulighed for selv at præge jobbet i et uformelt arbejdsmiljø.
Teamets ansvar og ambitioner
QA Compliance vedligeholder og udvikler vores GMP kvalitetssystem, procedurer og GMP-træningssystem i henhold til gældende lovgivning. Afdelingens øvrige opgaver omfatter bl.a.: at foretage interne audits; at varetage værtsrollen ved inspektioner fra myndigheder og audits fra vores kunder; at behandle kundereklamationer; at deltage i GMP undervisning på tværs af organisationen samt det overordnede ansvar for myndighedskontakt. Herudover har afdelingen også det overordnede ansvar for vores leverandører og distributører, herunder at udarbejde og forhandle kvalitetsaftaler og udføre leverandøraudits.
Dine arbejdsopgaver:
I rollen som QA Compliance- og træningsspecialist vil din primære opgave være at udbygge og vedligeholde det nuværende GMP træningssystem for AJ Vaccines samt fungere som sparringpartner for træningsspørgsmål fra den øvrige organisation. Der vil også være mulighed for at deltage i GMP undervisningsopgaver samt deltage i organisering af tværorganisatorisk træning.
Herudover vil du få en eller flere af følgende opgaver indenfor afdelingens øvrige arbejdsområder, som angivet nedenfor:
- At udarbejde, vurdere og godkende GMP-dokumenter
- At opbygge og vedligeholde kvalitetssystem, herunder udarbejde QA politikker, procedurer og instruktioner samt deltage i opbygning af nyt procesbaseret kvalitetssystem
- At deltage i behandling af reklamationssager og evt. tilbagekaldelser
- At deltage i selvinspektioner og egne inspektioner, herunder planlægning, udførelse og rapportering
- At deltage i den løbende sagsbehandling af afvigelser, CAPA’er og ændringssager
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse som cand.pharm., cand.scient., cand.polyt. eller lignende uddannelse. Herudover har du solid erhvervserfaring, minimum 3 år inden for den farmaceutiske branche, heraf gerne en periode i QA.
Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner, at du kan vidensdele både i afdelingen og på tværs af virksomheden. Du er fleksibel med en positiv og konstruktiv tilgang til dine arbejdsopgaver. Du er forandringsparat og god til at drive forandringer. I jobbet som QA Compliance- og træningsspecialist vil det desuden være vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt med opgaver på system niveau samt at du evner at drive mindre projekter tværorganisatorisk.
Derudover forestiller vi os, at du har:
- Erfaring med træningssystemer fra den farmaceutiske branche
- Erfaring med GMP, herunder gerne krav til sterile lægemidler
- Erfaring med eksterne og interne audits
- Gode engelskkundskaber i skrift og tale
- Kendskab til produktion eller testning af biologiske lægemidler er en fordel
Vi tilbyder
Et spændende og varieret job i en international virksomhed med høj faglighed og stort engagement med stor mulighed for selv at præge arbejdsopgaverne. Du vil få en bred kontaktflade både eksternt og internt med dygtige kollegaer i et miljø, hvor faglig sparring er en naturlig del af hverdagen samt med gode muligheder for udvikling på det faglige og personlige plan. Vi har en afslappet omgangstone med plads til alle, og vi glæder til at få dig som vores nye kollega.
Tiltrædelse
Vi håber, at vi kan byde dig velkommen til første arbejdsdag d. 01.03.2020, og vi forventer at afholde interviews i løbet af januar måned.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, QA Compliance Henrik Green-Pedersen på tlf. 2556 9433 eller via mail på
Er du interesseret?
Kan du genkende dig selv i rollen som QA Compliance- og træningsspecialist hos AJ Vaccines, så søg snarest muligt, da vi glæder os til at læse din begejstrede ansøgning vedhæftet et målrettet CV. Vi indkalder løbende kandidater til screening og interviews.
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.