
Vil du være vores nye kollega i Endokrinologisk Ambulatorium i Svendborg?
Region Syddanmark
Endokrinologisk Ambulatorium i Svendborg går en spændende tid i møde, for vi skal udvide flere af vores funktioner.
Har du lyst til at gøre en forskel i arbejdet med endokrinologiske patientforløb, så har vi en ledig stilling som sygeplejerske 37 timer/uge pr. 1. juni 2021 eller efter aftale i Endokrinologisk Ambulatorium.
Med stillingen følger weekendvagt hver 4. uge og enkelte søgnehelligdage i Medicinsk Sengeafsnit.
Hvem er vi:
Endokrinologisk Ambulatorium er et afsnit i Medicinsk Afdeling M/FAM i Svendborg, der er en af OUH's største afdelinger med mere end 425 medarbejdere. Afdelingen består af både sengeafsnit, ambulatorier og akutmodtagelsen i Svendborg og vi har derfor et stort fagligt netværk og et tæt og udbytterigt samarbejde på tværs af afsnittene.
Faglig stolthed, arbejdsglæde og udvikling er med til at skabe det gode arbejdsmiljø. Vi ser med stor vigtighed på, at medarbejderne tager ansvar for deres egen såvel som deres kollegaers trivsel og arbejdsmiljø og deltager aktivt til den fælles udvikling af vores arbejdsplads og leverer det optimale, inden for de rammer, der er udstukket.
Endokrinologisk Ambulatorium:
I Endokrinologisk Ambulatorium arbejder vi med flere forskellige endokrinologiske patientgrupper:
Personer med osteoporose (vi har også en osteoporoseskole) samt udfører distal blodtryksmåling. Desuden assisterer vi ved finnålsbiopsi.
Vi arbejder med personer med diabetes, herunder opstart af behandling med insulinpumpe og behandling af diabetiske fodsår. Dertil har vi en udgående funktion til diabetespatienter, en funktion, som vi forsat skal udvide i foråret 2021 til at omfatte andre afdelinger på Svendborg Sygehus.
For 3 år siden indledte Endokrinologisk Ambulatorium et udviklende samarbejde med Steno Diabetes Center Odense( SDCO) på diabetesområdet, hvori der er påbegyndt mange nye initiativer for at opkvalificere diabetespatienten. Vi forventer endelig fusion på Nyt OUH i 2023 på dette område.
Planen er derudover, at vi skal implementere sygeplejekonsultationer til patienter med hypofyse, binyre- og gonade-sygdomme
Ambulatoriet består af et stærkt team på 7 sygeplejersker, heraf en tilknyttet klinisk sygeplejespecialist, 3 overlæger, HU- læger, 1diætist, 1 bioanalytiker, der foretager øjenfoto, 1 fodterapeut og 6 sekretærer, der tilsammen får samarbejdet til at blomstre. Derudover er Ambulatoriet uddannelsessted for sygeplejestuderende.
Vi er i fuld gang med at implementere OUH's og afdelingens nye sygeplejestrategi og har mange spændende bolde i luften i vores arbejde hen i mod Svendborg som specialsygehus.
Vi ønsker at:
- Du har mod på –og gerne erfaring med at arbejde selvstændigt og som samtidig ønsker, at blive en del af en engageret og udviklingsorienteret personalegruppe
- Du har gode kommunikations-, sundhedspædagogiske og samarbejdsevner, da vi har stort fokus på patient- og pårørendeinddragelse og har Familiefokuseret Sygepleje som referenceramme
- Du har lyst til og ser muligheder i at arbejde med sundhedsteknologi
- Du har min. 2 års erfaring (ser vi helst) som sygeplejerske, gerne indenfor det endokrinologiske speciale.
Vi tilbyder:
- Et eller flere selvstændige ansvarsområder indenfor det endokrinologiske speciale, hvor du får mulighed for at præge udviklingen.
- Mulighed for faglig udvikling via møder, kurser, netværk med kollegaer m.m.
- Klinisk makkerskab og oplæring med skriftligt introduktionsprogram, hvor du er uden for normeringen i to måneder
- Sparring ved kompetente kolleger
- Tværfaglig supervision
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Hør mere:
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Britta Aaes, eller mobil 23936079.
Du er også velkommen til at besøge os i ambulatoriet.
Ansøgning:
Du bedes stile din ansøgning til oversygeplejerske Ann-Britt Juul, Medicinsk Afdeling M/FAM, Baagøes alle 15, OUH, Svendborg Sygehus
Ansøgningsfrist er tirsdag, den 27. april 2021.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag, den 28. april 2021 mellem kl. 10-15.
Vi venter spændt på at modtage din ansøgning.
Application deadline:
27 Apr 2021
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.