Få opslag som dette inden alle andre

Nævnenes Hus i Viborg søger fagligt stærke jurister

Erhvervsministeriet


Har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor ambitioner, initiativ og holdånd vægtes højt? Og vil du gerne kickstarte din juridiske karriere? Så skal du søge en af stillingerne som jurist i Nævnenes Hus.

Som jurist i Nævnenes Hus vil du blive en del af et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for at udvikle skarpe juridiske kompetencer, og få mulighed for at specialisere dig, ligesom der også vil være rig mulighed for at rokere internt i Nævnenes Hus, hvis du ønsker nye udfordringer. Husets ca. 200 medarbejdere bidrager aktivt til, at Nævnenes Hus opleves som en god arbejdsplads i Viborg.

Vi søger et antal jurister til:

  • Sekretariatsbetjening af Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor du vil blive komme til at arbejde med sager, som vedrører flere aspekter af miljøret. Vi arbejder med sager i krydsfeltet mellem beskyttelseshensyn og samfundsudvikling, som ofte kræver, at jurister og naturvidenskabelige kandidater som ingeniører eller biologer samarbejder for at vi kan løse dem.  
  • Sekretariatsbetjening af Planklagenævnet, hvor du vil blive beskæftiget med planloven, herunder vedtagelse af kommune- og lokalplaner, administration af landzonereglerne og konkrete dispensationer fra lokalplaner.
  • Sekretariatsbetjening af en række forskellige nævn på forbruger- og erhvervsområdet, blandt andet Erhvervsankenævnet, Revisornævnet og Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, Forbrugerklagenævnet samt det Psykiatriske Patientklagenævn.

Dine opgaver

Du får ansvaret for at udarbejde udkast til nævnsafgørelser og forelægge disse for nævn. Du vil også blive inddraget i løsningen af generelle juridiske spørgsmål, som vedrører driften af husets og nævnets virksomhed. Nævnenes Hus har store ambitioner om at skrive afgørelser i høj kvalitet og være effektive i vores sagsbehandling. Vi forventer derfor, at du sætter en ære i at træffe afgørelser på et fagligt højt niveau, hurtigt og effektivt, således at de berørte parter kan få afklaring.

Din profil

Du er uddannet cand. jur./cand.merc.jur. med gode karakterer og:

  • har et højt fagligt ambitionsniveau,
  • har interesse for offentlig ret, herunder forvaltningsret,
  • har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner,
  • er god til at analysere komplicerede sager, og har blik for detaljer,
  • arbejder struktureret, kan bevare overblikket og træffer de rigtige beslutninger,
  • samarbejder godt med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere,
  • er omstillingsparat, robust og har et stort ønske om at udvikle dine juridiske kompetencer
  • er interesseret i at bidrage til udviklingen af det faglige og sociale miljø, og
  • er indstillet på aktivt at dele viden.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC-overenskomsten. Ansættelsesstedet vil være på Toldboden 2, 8800 Viborg.

Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest den 21. september 2021

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om jobbet, så kontakt områdechef for Miljø og Natur Susanne Kirkegaard Brodersen på tlf. 72 40 57 57, områdechef for Plan, Energi og Fødevarer på tlf. 72 40 59 26 eller områdechef for Forbruger og Erhverv Thomas Faust Ryborg på tlf. 72 40 58 11.

Læs mere om Nævnenes Hus på www.naevneneshus.dk.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Nævnenes Hus – Lige ret for alle

Nævnenes Hus er en styrelse placeret centralt i Viborg. Nævnenes Hus understøtter én af de bærende søjler i vort samfund: Retfærdighed. I Nævnenes Hus arbejder vi for de grundlæggende principper om, at alle er lige for loven, og alle har lige adgang til loven. Det gør vi ved at betjene og understøtte uafhængige klagenævn med et grundigt og kompetent teknisk og juridisk forarbejde, så nævnene kan træffe rigtige afgørelser til rette tid. Dette kræver en høj faglighed og en effektiv digitaliseret forvaltning, der er båret af synergi gennem samarbejde i en løbende dialog med vores omverden.

Har du ambitionerne, modet og de rette kvalifikationer, så grib chancen for at blive en vigtig del af Nævnenes Hus.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.09.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Midtjylland
Uddannelse
Jura
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Administration
Jura
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Få opslag som dette inden alle andre

Erhvervsministeriet - hurtigt overblik


Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet arbejder for at skabe øget vækst og velfærd i Danmark ved at sikre, at borgere og virksomheder oplever gode vilkår og rammer for vækst. Erhvervsministeriet arbejder således med en lang række problemstillinger og initiativer inden for områder som erhvervs- og finansiel regulering, konkurrence- og forbrugerforhold, erhvervsfremme mv.

Placering
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Logo: Erhvervsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.em.dk


Erhvervsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://nyuddannet.dk/job/1792721//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT