Få opslag som dette inden alle andre

Ortopædkirurgisk sengeafsnit i Kolding søger engageret sygeplejerske og sammen skræddersyer vi din drømme stilling

Region Syddanmark


Ortopædkirurgisk sengeafsnit O1 søger en sygeplejerske til en fast stilling med start d. 01.november eller efter aftale.
Har du specielle ønsker til drømmestillingen og timetallet, så skræddersyer vi stillingen til dine ønsker og behov. Måske passer det bedst i dit privatliv at arbejde fast i aftenvagt eller at dine vagter ligger i lige eller ulige uge.
Afdelingen er i gang med at implementere ønskeplan, hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsplan både i forhold til hverdage og weekender, under forudsætning af at du selv:

  • Udarbejder udkast til din fremmødeplan
  • Planlægger at skulle arbejde som minimum 2 aftenvagter eller 2 nattevagter hver anden uge
  • Planlægger at skulle arbejde i gennemsnit hver 2. weekend i 8 timers vagter, eller hver 3. weekend i 12 timers vagter

Afdelingen har praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejersker, specialeansvarlig sygeplejerske og er i gang med kompetenceudvikling af SSA gruppen.

Vi har stor fokus på en god og individuel introduktion samt læring i praksis generelt, hvorfor du får tildelt en Buddy, hvis vagtplan du følger de første 4 uger – vi vægter faglig supervision og sparring i den daglige praksis samt kontinuerlig kompetenceudvikling højt. Du vil få tildelt en Mentor (erfaren sygeplejerske) og en Buddy (en yngre sygeplejerske), og der vil hyppigt være opsamlinger i forhold til dit introduktionsforløb.

Du:

  • Sætter altid patient og pårørende først
  • Brænder for patient- og pårørendeinddragelse
  • Har faglige ambitioner
  • Kan håndtere flere bolde i luften
  • Har et godt humør
  • Har mod på udfordringerne i komplekse patientforløb
  • Vægter den grundlæggende sygepleje højt

Hvad du kan forvente:
Du kommer til at arbejde i mindre enheder i plejen med tæt patient- og pårørendekontakt og med et stort tværfagligt samarbejde med læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. Vi har en travl og uforudsigelig hverdag med spændende og komplekse patientforløb samt et stort patient flow.

Du vil blive en del af vores sygeplejeteam som består af kolleger, der både er lidt og meget erfarne. Teamet har en høj social kapital – vi har det sjovt sammen og tager hånd om hinanden. Vi vægter vores gode arbejdsmiljø meget højt, og her er altid plads til en ny kollega.

Du vil få en leder som er nærværende og synlig i hverdagen, og hvor døren altid er åben. Endvidere en leder som vil tage aktiv del i dit introduktionsforløb med hyppig opfølgning og faglig sparring og supervision.

Sygeplejeopgaverne vil blandt andet være præ- og postoperativ sygepleje, TOKS og reaktion herpå, tidlig opsporing af delir, sepsis, og postoperative komplikationer, planlægning af den gode udskrivelse, tæt pårørendeinddragelse og koordinering af patientens pleje og behandlingsforløb.

Om Ortogeriatrisk afsnit:
Afsnittet har 20 sengepladser og behandler akutte patienter med rygsygdomme samt patienter over 65 år med lavenergibrud. Endvidere patienter i alle aldre med håndledsbrud, og patienter som indlægges til smertebehandling.

Vi har et meget tæt tværfagligt samarbejde med daglig medicinsk og ortopædkirurgisk stuegang, intensiv fysioterapi og ergoterapi, tæt kontakt til primær sektor og med den hele patient og dennes pårørende i centrum.

Vi har alle hverdage et tværfagligt tavlemøde, hvor alle læger, plejepersonaler og terapeuter deltager og den enkelt patients problemstilling bliver drøftet. Mødet sikrer, at patienten modtager den bedst mulige pleje og behandling, da alle faggruppers kompetencer sættes i spil i forhold til patientens problemstilling.

Vi har et stort fokus på sygeplejen, som vores kerneopgave, og vi har ugentlig teamtræning for plejepersonale i mindre grupper. Det giver kompetenceudvikling, faglig sparring og supervision, og holder os opdateret omkring evidens i sygeplejen. Samtidig er det rigtig sjovt. I 2022 skal vi arbejde fokuseret med den excellente sygepleje med månedsvis undervisning og refleksionsseancer.

Afdelingen arbejder systematisk med at sikre en høj kvalitet i patientforløbene, og vi har flere samarbejdsaftaler med kommunerne med fokus på den gode udskrivelse og forebygge genindlæggelser.

Kom trygt hjem projektet for patienter med hoftefraktur som udskrives til plejehjem:

  • Der er et øget observationsniveau på plejehjemmet ud fra et medsendt dag til dag program
  • Der er et øget kompetenceniveau med akutte og planlagte besøg fra akutsygeplejersker
  • Der er et øget tværsektorielt samarbejde hvor sengeafsnittet er behandlingsansvarlig 14 dage efter udskrivelse og afdelingens sygeplejersker samarbejder med kommunens akutsygeplejerske omkring pleje og behandling af patienten.

Formålet med samarbejdsaftalen er, at sikre den gode udskrivelse, forbygge komplikationer, lave tidlig opsporing af sygdom og tidligt iværksætte behandling så genindlæggelser forebygges.

Rekrutteringsprocessen:
Din ansøgning behandles fortroligt og du vil via mail blive indkaldt til samtale.
Der indhentes altid reference efter samtalen.

Du søger stillingen via nedenstående link.

Du kan se en video med præsentations af afdelingen via dette link:
https://video.rsyddesignportal.dk/files/video/video/00/91/36/78/62/5722b6f_008.mp4

Du er meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Lisa Petersen 76362340 eller på mail lisa.petersen@rsyd.dk

Vi viser meget gerne vores super afdeling frem.

Ansøgningsfrist: 24. oktober 2022

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Lokation: Kolding

Ansøgningsfrist: 24 Oct 2022



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.10.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Sydøstjylland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://nyuddannet.dk/job/2116826//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT