Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til kompetence-, organisationsudvikling og analyse i den offentlige sektor

Marselisborg - Udvikling, Kompetence & Viden


Vil du gøre en forskel for vores kunder i den offentlige sektor gennem kompetence-, organisationsudvikling og analyse? Så har vi en stilling der kunne være interessant for dig!

  • Marselisborg Consulting søger konsulenter til opgaver hhv. på social – og sundhedsområdet og på erhvervs- og beskæftigelsesområdet med tiltrædelse snarest muligt
  • Dit daglige arbejdssted vil være Nørre Allé i Aarhus eller Hauser Plads i København K
  • Der er ansøgningsfrist den 9. december 2022 kl. 12. Du bedes sende CV, motiveret ansøgning og relevante eksamenspapirer via dette link
  • Der afholdes samtaler i uge 49 og 50 i hhv. Aarhus og København
  • Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Director for social- og sundhedsområdet, Dorit Wahl-Brink på 21733735, eller Director for erhvervs- og beskæftigelsesområdet, Kenneth Lindberg på 30579852.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi arbejder med både ministerier, styrelser, kommuner og en række andre aktører om udvikling af de brede velfærdsområder i den offentlige sektor. Vi søger aktuelt en profil til hhv.:

  • Social – og sundhedsområdet, hvor vi særligt arbejder med organisatorisk og kompetencemæssig udvikling af det nære sundhedsvæsen, på børne – og familieområdet samt på voksenområdet. Vi arbejder med udvikling af hjemmeplejen, plejecentre, bosteder og sociale indsatser, genoptræning og sygeplejen samt myndighedsfunktioner på social – og sundhedsområdet. Derfor er vi optaget af emner som den nye hovedlov, rehabilitering, sundhedsreformen, økonomi og styring samt selvstyrende teams.
  • Arbejdsmarkedsområdet, hvor vi særligt arbejder med udvikling af beskæftigelsesindsatsen for styrelser og landets kommuner, og med koblinger til erhvervsområdet og uddannelsesområdet. Vi er optaget af emner som styrket rekrutteringsindsats, virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft, udvikling af indsatsen for ledige og sygemeldte borgere, og helhedsorienteret indsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet og udsatte unge.

Du vil blive del af en virksomhed, hvor der er mulighed for at forme egne projekter – både friheden og ansvaret er stort. Vi arbejder typisk i mindre teams, der skræddersyes til projekterne og bruger en stor del af vores uge ude hos kunder over hele landet. Fælles for alle vores konsulentydelser er at vi følger implementeringsprocessen helt til dørs, så de er omsættelige direkte i kundens drift og derved skaber værdi for borgerne. Det er derfor altid kundens behov, der er i centrum. Vi gør det, der virker, hvorfor vi heller ikke er bundet af faste koncepter.

Vi har et tæt kollegialt fællesskab med højaktuelle faglige udviklingsdage, seminarer og gode fredagsbarer. Organisationen er præget af en uformel atmosfære med kort afstand mellem ledere og medarbejdere. Du vil få en hverdag med højt tempo og mange spændende opgaver. Vi er ambitiøse og hjælper hinanden, fordi det skaber et gedigent arbejdsmiljø, der kommer vores kunder til gode.

Som konsulent ved Marselisborg Consulting får du – alt efter din profil – ansvar for at bidrage til:

  • Strategi- og organisationsudviklingsforløb for kommunale ledere og medarbejdere med gennemgående fokus på, at konsulentydelserne skaber grundlag for forandring af praksis. Du skal operere med forandringsledelse, udvikling og tilpasning af faglige kvalitetsforskrifter samt arbejdsgange inden for det fagområde, du arbejder på.
  • Kvantitative og kvalitative analyser og evalueringer, der ofte kombinerer styrkerne ved registerbaserede undersøgelser og sagsgennemgang med fokusgruppeinterview og observationsstudier. En stor del af din opgaveportefølje vil også involvere budgetanalyser og udarbejdelse af beslutningsgrundlag til det administrative og politiske niveau.
  • Kompetenceudvikling med særligt fokus på målfastsættelse og empowerment, hvor vi vægter, at underviseren/procesfacilitatoren har både faglig viden til at kunne ’fylde på’ i instruktioner og undervisning og til didaktisk at tilrettelægge kompetenceudviklingen, så den fanger målgruppen
  • Skriftlige og mundtlige formidlingsopgaver, der sætter fokus på 1) modtagerens behov, 2) at øge fastholdelsen af de virksomme mekanismer, 3) at emnerne præsenteres på et niveau, hvor erfaringer, tilgange og indsatser kan overføres til differentierede praksisser

Din profil

Du kan være nyuddannet universitetsstuderende blandt de bedste fra din årgang. Eksempelvis fra, men ikke begrænset til, uddannelsesvidenskab, statskundskab, sociologi, antropologi, filosofi, religionsvidenskab, økonomi, (erhvervs)psykologi, jura eller folkesundhedsvidenskab. Det er en fordel, men ikke et krav, at have kendskab til det nære sundhedsvæsen, socialområdet eller arbejdsmarkedsområdet eksempelvis fra studiejobs og studiefag/opgaver. Det vigtigste er at du har evnen til at sætte dig ind i et nyt område og vokse med opgaven.

Du kan også have enkelte eller flere års erfaring med kompetence- og organisationsudvikling på beskæftigelses- og velfærdsområdet, eksempelvis i kommunalt regi, fra en styrelse, et ministerie, konsulenthus eller forsknings- og analysecenter.

Vi forventer ikke, at du kan tjekke af i alle boksene, og du kan derfor både have en mere analytisk profil eller en mere procesorienteret profil.

Vi kan tilbyde en stilling som Udviklings- eller chefkonsulent efter erfarings- og kompetenceniveau.

Om Marselisborg

Marselisborg Consulting er en landsdækkende konsulentvirksomhed med 35 konsulenter, der sammen løser mere end 80 projekter for styrelser og kommuner årligt.

Marselisborg Consulting udvikler indsatsen på de brede velfærdsområder gennem organisationsudvikling, analyse og evaluering. Siden 2002 har vi specialiseret os i udviklings- og forandringsprocesser inden for den offentlige sektor. Samtidig driver vi Work & Life, som dagligt udfører en tværfaglig rehabiliteringsindsats med det formål at støtte udsatte borgere tilbage til arbejdsmarkedet. Denne særlige kombination gør Marselisborg i stand til at udføre udviklings- og forandringsprocesser på alle niveauer inden for velfærdsområdet, fordi vi kan inddrage faglig ekspertise, viden og praksiserfaring fra såvel vores konsulentvirksomhed, som vores anden aktør virksomhed. I samarbejde med Marselisborg IT udvikler og implementerer vi digitale løsninger, der understøtter vores kunders behov for løbende læring og krav til resultatskabelse.

Vi er en ærlig og troværdig samarbejdspartner, der tør italesætte de udfordringer vi ser. Vores medarbejdere er engagerede med fokus på, at vores indsatser skal skabe værdi for vores samarbejdspartnere. Kvaliteten er i højsædet, og vi ønsker hele tiden at udvikle os.

Hos Marselisborg Consulting kan vi udføre alle dimensioner i en udviklings- og forandringsproces- fra analyser, strategiplaner, ledelsesrådgivning til kompetence- og faglig udvikling af medarbejdere til direkte forandringsopgaver på gulvet med sagssparring, medarbejdersupervision og empowermentforløb for borgere.

Ansøgningsfrist: 9. december 2022 - du ansøger via dette link.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.12.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Administration
Human Resources
Humaniora
Jura
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Human Resources
Indkøb
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Projektledelse
Rådgivning & Support
Topledelse
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Marselisborg - Udvikling, Kompetence & Viden - hurtigt overblik


Marselisborg - Udvikling, Kompetence & Viden
Marselisborg - Udvikling, Kompetence & Viden
MARSELISBORG er en anerkendt konsulent- og anden aktør virksomhed, der siden 2001 har specialiseret sig i udvikling og forandringsprocesser inden for den offentlige sektor.

Placering
Hauser Plads 32, 3 th.
1127 København K
Logo: Marselisborg - Udvikling, Kompetence & Viden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://nyuddannet.dk/job/2179181//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT