Få opslag som dette inden alle andre

Bliv junior cyberanalytiker i Center for Cybersikkerhed

Forsvarets Efterretningstjeneste


Vil du have uddannelse, karrieremuligheder og være med til at passe på Danmark?
Interesserer du dig for IT, og kunne du tænke dig en uddannelse og et job, der ikke ligner nogle andre? Et job, hvor du ikke bare arbejder for at få løn. Du går på arbejde for at passe på Danmark!

Truslen mod Danmark fra cybercrime og andre staters cyberspionage er reel. At håndtere den konstante og stadigt stigende trussel, kræver et stærkt beredskab af dygtige og dedikerede specialister. Dig! Når du altså har gennemgået og bestået den skræddersyede uddannelse – og dermed bliver analytiker i frontlinje-teamet i vores Nationale 24/7/365 Situationscenter.

Intensivt og skræddersyet træningsforløb med efterfølgende mesterlære
Din nye karriere handler om at beskytte Danmarks kritiske IT-infrastruktur. Du begynder med at gennemføre en intensiv 3-måneders uddannelse på vores Cyberakademi i københavnsområdet.

Det kræver en ekstraordinær indsats og du skal vide, at det langt fra er alle, der kan klare det. Du har undervisning fra kl. 08.00-16.00, men afslutningstidspunktet kan variere og så må dine eventuelle øvrige aftaler vige pladsen. Dertil kommer en hel del forberedelse til næste dags undervisning. Oven i det er der teamtræning og døgnøvelser, hvor du er på 2-3 døgn ad gangen.

Når du er igennem, er du klar til jobbet som junior cyberanalytiker. Der er to roller. Den ene rolle har hovedfokus på teknisk overvågning af systemer, og den anden har hovedfokus på at overvåge netværkssensorer for tegn på cyberangreb. Begge er fundament for din videre udvikling som analytiker. Du kommer til at:

  • Monitorere kritiske systemer eller vores netværkssensorsystem for tegn på cyberangreb
    • Bistå analysedelen med datahåndtering af phishing og honeypots
    • Medvirke til at udarbejde tekniske regler til systemerne, der skal opdage forsøg på cyberangreb
    • Have fingeren på pulsen i de systemer, som overvåges med tekniske alarmer eller håndtering af nedbrud
    • Modtage og håndtere henvendelser fra virksomheder, myndigheder og sektorer, som udsættes for cyberhændelser

Vi arbejder hele vejen fra analyser og trusselsvurderinger over rådgivning til håndtering af konkrete angreb. Vi er samtidig ansvarlige for at føre tilsyn på teleområdet samt for at koordinere håndteringen af særlige trusler, som kan påvirke informationssikkerheden i telesektoren.

Center for Cybersikkerhed hjælper myndigheder og virksomheder med at ruste sig mod de trusler, der følger med digitaliseringen. Vi rådgiver om truslerne og om de organisatoriske og tekniske foranstaltninger, der er med til at øge sikkerheden. Når uheldet er ude, kan myndigheder og virksomheder, der beskæftiger sig med samfundsvigtige opgaver, kontakte vores Situationscenter.

Du kan også læse mere om Center for Cybersikkerhed og det Nationale Situationscenter på www.cfcs.dk. Og du kan finde mere information om jobbet og uddannelsen på https://juniorcyberanalytiker.dk.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at skrive til os på eller ringe til os på 3332 5580.

Bliver du optaget, begynder du på Cyberakademiet den 1. august 2023, og klarer du det, har du din første arbejdsdag i Situationscentret den 1. november 2023.

Du søger via linket her i annoncen. Ansøgningsfristen er den 19. marts 2023.

Det videre forløb
Til et helt særligt job, kræver også en særlig proces, der er noget mere grundig end normalt. Du skal derfor være klar på onlinetest, jobsamtaler samt en sikkerhedsvurdering. Samlet skal du regne med at bruge 2 hele arbejdsdage på forløbet.

• En gymnasial uddannelse eller en uddannelse fra en erhvervsskole
• Interesse for IT, netværk og programmering – kan du programmere er det en fordel
• Dansk- og engelskkundskaber på et rimeligt niveau – du kan læse og forstå tekniske dokumenter og formidle teknisk viden på begge sprog
• Motivation for skiftende arbejdstider og for at indgå i et 2-holdskift med dag- og nattevagter

Interesse for IT og viljen til at yde en ekstra indsats for din egen udvikling og for Danmark
Vi leder efter dig, der har mere vilje og motivation end gennemsnittet. For det her job er ikke noget, vi leger. Det handler om Danmarks sikkerhed og du bliver en del af Forsvarets digitale frontlinje. Du skal derfor møde med stor motivation for at lære og viljen til at yde en ekstra indsats. På det personlige plan skal du have ro i maven, overblik og ikke lade dig slå ud, hvis tingene bliver hektiske. For du kommer til at opleve både højt tempo og pres. Derudover skal du kunne sætte kryds ved:

Cyberakademiet giver dig fundamentet, men du er langt fra færdiguddannet. I Situationscentret fortsætter du din læring og udvikling omgivet af dygtige kolleger, som både kan og vil give deres viden videre til dig. Du vil i øvrigt møde masser af kolleger i andre funktioner, og fælles for dem er, at de alle er begyndt deres karriere på samme måde som dig.

Hogwarts for nørder
Når du træder ind i Cyberakademiet, begynder du på det, vi selv kalder Hogwarts for nørder. Du begynder også et sted, hvor der er plads til at være lige den, du er – så længe du bare har lyst til at være en del af et hold. Vi står skulder ved skulder og støtter hinanden, så vi alle kan give vores absolut bedste til gavn for Danmark. Vi bruger også en del tid sammen uden for arbejdstid på sociale ting som diskgolf, skateboard, CS:GO, koncerter eller spontane events. At have en helt særlig mission giver bare et helt særligt sammenhold.

Afdeling: Kastellet 30, København Ø

Lokation: Østbanegade, København Ø



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.03.2023
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Øresundsregionen
Uddannelse
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
IT
Naturvidenskab
Arbejdsområde
Data & analyse
IT - Software
Rådgivning & Support
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvarets Efterretningstjeneste - hurtigt overblik


Forsvarets Efterretningstjeneste
Forsvarets Efterretningstjeneste
Det er Forsvarets Efterretningstjenestes opgave at medvirke til at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser. Det gør vi ved at indhente, analysere og formidle oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser. Vores arbejde retter sig derfor mod udlandet og de områder, hvor vi på baggrund af vores analyser ser truslerne komme fra.

Placering
Kastellet 30
2100 København Ø
Logo: Forsvarets Efterretningstjeneste
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://nyuddannet.dk/job/2205326//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT