
Sygeplejerske
Region Syddanmark
Grib chancen og bliv en del af holdet på H2, H. C. Andersen Børne og Ungehospital.
Afsnit H2 søger pr. 1. juli 2023 en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer om ugen eller efter aftale. H2 er et afsnit for hæmatologiske og onkologiske børn og unge i alderen 0 – 18 år. Afsnittet består af et sengeafsnit med integreret daghospital, ambulatorie og Børn/Unge Palliativt team. I H2 er en stor del af behandlingen protokolleret, hvilket betyder, at du vil få viden om og kendskab til forskellige forskningsprojekter som vores børn og unge indgår i. H2 er normeret til 6 heldøgnssenge og et daghospital med op til 14 patienter dagligt. Afsnit H2´s organisatoriske opbygning indebærer et bredt samarbejde internt på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, men også eksternt med andre afdelinger på OUH. Desuden er der mange fælles forløb i samarbejde med Rigshospitalet og Skejby.
Vi er en engageret personalegruppe, som har stort fokus på trivsel både i forhold til børn, familier og som kollegaer. Vi arbejder med udgangspunkt i værdierne ordentlighed, tillid, respekt og en høj grad af sygeplejefaglig professionalisme, hvor ”vi spiller hinanden gode” i et højspecialiseret og spændende speciale. Vi er en blandet personalegruppe med både meget erfarne og yngre sygeplejersker.
Dine kvalifikationer:
- Autorisation som sygeplejerske
- Kan kommunikere i både børne- og voksenhøjde
- Nytænkende, ansvarlig og fleksibel
- God til at skabe samarbejdsrelationer på alle niveauer
- Erfaring med børnesygepleje, kræftsygepleje eller andre komplekse patientforløb
- Sygeplejerske med et professionelt drive for at yde det bedste for familierne
Vi tilbyder en stilling, hvor du har mulighed for:
- Et skræddersyet oplæringsprogram med mentorordning
- Udviklings- og kompetence tilbud inden for børne- og kræftsygepleje.
- Kemoterapikursus og kursus i sygepleje til børn
- Udvikle kompetencer inden for relations dannelse såvel som håndtering af akutte tilstande
- At blive en del af en engageret kollegagruppe med en anerkendende kultur og et godt arbejdsmiljø
Stillingen er i blandede vagter med weekendvagt hver 3. weekend.Vi ønsker arbejdsplanen i HOSINFO, så du har gode muligheder for indflydelse på planen. H2 har gode rammer for oplæring af både den nyuddannede sygeplejerske såvel som den erfarne. Hos os gennemgår alle nyansatte et solidt og trygt oplæringsprogram med to kendte mentorer.
Har du lyst til at vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Louise Baden på tlf. nr. 21388639 eller via .
Du kan læse mere om H2 og H.C. Andersen Børne- og Ungehospital her http://www.ouh.dk/wm359377.
Søg stillingen via HR-Manager. Der er ansøgningsfrist den 12. april 2023. Samtalen er planlagt til den 17. april 2023.
Afdeling: H.C. Andersen Børne- og Ungehospital
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Arbejdstid: 37 timer/uge eller efter aftale i blandede vagter
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 12 Apr 2023