
WANTED: Er du teamplayer, så mangler vi netop dig, til vores kirurgiske sengeafsnit i Odense
Region Syddanmark
WANTED: Er du teamplayer, så mangler vi netop dig, til vores kirurgiske sengeafsnit i Odense
Du er sygeplejerske, nyuddannet eller erfaren. Vi skal nok lære dig det, du har behov for. Du bestemmer selv hvor mange timer du vil være ansat på.
Hvad kan du forvente fra os:
- Vi giver dig den bedste oplæring til specialet, selvfølgelig med udgangspunkt i din hidtidige erfaring
- Du får 1-2 kollegaer som mentorer, som sikrer sig, at du føler dig hjulpet godt i gang i dit nye job
- Du får supersociale kollegaer, der vil høre hvad du har lavet i weekenden og i din ferie, og så er du selvskrevet til alle vores sociale arrangementer
- Du møder et vanvittigt spændende speciale som konstant er i udvikling, og en patientgruppe som generelt udtrykker stor tilfredshed for den behandling de får af os
- Vi har en uformel omgangstone, og kan fint tale om, at vi også kan begå fejl i vores arbejde
- Du får adgang til undervisning, kurser mv.
- Har du særlige faglige interesser som du gerne vil dyrke, finder vi plads til det.
Hvad forventer vi af dig:
- Dit falkeblik holder styr på opgaverne, og du har næse for hvilken opgave du skal snuppe først
- Du smøger ærmerne op og finder løsning på problemer. Du venter ikke på, at andre skal sætte dig i gang med arbejdet
- Du går op i faglighed, og gør det bedste for dine patienter
- Du er en god kollega og ikke bange for at bede om hjælp til en opgave
- Du kan lide at arbejde i teams, det gør vi nemlig i alle vagter
- Du kan lide det tværfaglige samarbejde med eksempelvis vores læger, fysioterapeuter, farmakonomer og flere andre.
Om afsnittet:
Vi har i øjeblikket 10 senge åbne, og det passer til antallet af ansatte. Vi arbejder løbende på at åbne flere senge, når vi har ansat og oplært flere nye kollegaer. Alle arbejder hver 3. weekend og har enten aften eller nattevagt i deres rul sammen med dagvagter.
Vi er specialiseret inden for nedre abdominalkirurgi. Vi modtager patienter med kirurgiske sygdomme i tarmene. Størstedelen af patienterne er kræftpatienter som dels kommer i et kurativt øjemed, men vi har også pallierende behandling og pleje.
Derudover har vi patienter med benigne lidelser som eks. Colitis Ulcerosa og Morbus Crohn. Derudover har vi et stort akut indtag via FAM.
Du kan følge vores hverdag på Instagram: a2_ouh
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: Stillingsopslaget tages ned, når den rette medarbejder er fundet.
Samtaler: Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansøgning skal være vedlagt CV samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring.
Det anbefales, at der søges via Region Syddanmarks jobportal.
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse. Region Syddanmark anvender prøvetid for nyansatte i regionen.
Inden endelig ansættelse påregnes det, at der indhentes referencer - så du bedes enten i din ansøgning eller medbragt til eventuel indkaldt samtale, medbringe data på hvem vi kan kontakte derom.
Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske på A2 Mette Marie Nordestgaard, mobil 2967 7169 eller e-mail:
Alternativt kan du kontakte stedfortræder for oversygeplejersken, Lise Lotte Hansen, mobil 2381 3961.
Du er meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en snak om job og afsnit, du ringer bare.
På OUH´s internetside, Facebook og LinkedIn kan du læse mere om afdelingen
Afdeling: Kirurgisk Afdeling A Odense-Svendborg
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 07 Apr 2023