Få opslag som dette inden alle andre

Bliv introduktionslæge i intern medicin på Medicinske Sygdomme, Kolding og du vil få en bred medicinsk uddannelse

Region Syddanmark


Kunne du tænke dig 70 rigtig gode og kompetente kolleger i en stor afdeling med en helt central rolle i akutsygehuset, og hvor vi godt ved, at god uddannelse gør hele forskellen i fremtiden? – så har du nu muligheden med en introduktionsstilling hos os!

Vi søger 2 introduktionslæger pr. 1. juni 2023 eller efter nærmere aftale.

Hvad kan vi tilbyde:
Du vil opnå bred intern medicinsk erfaring ved både den akutte og kroniske patient.

Du har mulighed for at ønske bestemt specialetilknytning

Du vil få mulighed for at lære basal ultralyd i form af FLUS. I 2021 modtog afdelingen sammen med Akutafdelingen Uddannelsesprisen på Sygehus Lillebælt for vores uddannelsesindsats inden for ultralyd.

Du vil få kolleger, som har fokus på din uddannelse

Du vil indgå i mellemvagtslaget afhængig af din tidligere medicinske erfaring

Du vil i et vist omfang have mulighed for at deltage i mere administrative og organisatoriske funktioner i afdelingen.

Din arbejdsdag
Du skal forvente, at du om morgenen har fået undervisning af nefrologen i akut nyresvigt, går stuegang og taler med patienten og ægtefællen om livets afslutning, sammen med sygeplejersken får lagt en plan for hvilke prøver der skal bestilles, til middagskonferencen får gennemgået dine patienter med speciallægen, superviserer KBU-lægen i stetoskopi og tager en akut patient i Akutafdelingen inden du går hjem, hvor du også får lavet FLUS under supervision. I morgen skal du i ambulatoriet, og dagen efter har du en aftennattevagt sammen med dine dygtige og søde kolleger, som er i tilstedeværelsesvagt. Kort sagt – du får en varieret dag og forskellige arbejdsfunktioner under trygge rammer.

Vi forventer:
At du altid sætter patienten først - også i en travl dagligdag.

At du har færdiggjort din KBU stilling på ansættelsestidspunktet. Det gør ikke noget, at du lige nu er i KBU.

At du byder dig til, når dagligdagen er presset.

At du er god til at skabe fagligt flow i patientforløb.

At du deltager aktivt i den daglige, kliniske vejledning af KBU-lægerne og er bevidst om, at du er rollemodel for KBU-lægerne.

At du altid holder den gode tone i hverdagen – både over for patienter, pårørende og kolleger.

At du aktivt gør en indsats for at gøre afdelingen endnu bedre bl.a. ved at lave et forbedringsprojekt

Medicinske Sygdomme:
Afdelingen har uddannelseslæger på alle niveauer: Prægraduat, KBU, introduktionsstillinger og hoveduddannelse i følgende specialer: Geriatri, infektionsmedicin, nefrologi og endokrinologi. Desuden deltager afdelingen i uddannelse af praktiserende læger samt akutmedicinere og uddannelse er højt prioriteret.

I alt har afdelingen ca. 30 speciallæger og ca. 40 uddannelseslæger.

Der er speciallæger og specialambulatorier i følgende specialer:

Infektionsmedicin

Nefrologi

Geriatri

Endokrinologi

Gastroenterologi, reumatologi og lungemedicin er i tæt samarbejde med Medicinsk Afdeling, Vejle

Læs mere om afdelingen her: https://sygehuslillebaelt.dk/afdelinger/kolding-sygehus/medicinske-sygdomme/uddannelses-og-jobsogende

Om jobansøgningen og samtalen:
Ansøgning skal være på 1 side. CV bedes struktureret efter dine kvalifikationer inden for de 7 lægeroller.

Der afholdes altid samtale med udvalgte ansøgere. Samtalen forventes at foregå 26/4 2023.

Der indhentes altid reference efterfølgende efter nærmere aftale.

Løn og ansættelsesvilkår:
Sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Lægeforeningen til enhver tid gældende overenskomst.

Der indhentes rutinemæssigt børneattest på Sygehus Lillebælt.

Yderligere oplysninger:
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til Cheflæge Anne Friesgaard Christensen, eller på telefon 76362162 eller uddannelseskoordinerende yngre læge Christina Volder,

Afdeling: Medicinske sygdomme, Kolding Sygehus

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: blandede vagter

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 15 Apr 2023



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.04.2023
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Opslagstype
Graduate/trainee
Geografi
Fyn
Sydøstjylland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering

Damhaven 12
7100 Vejle

Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Vis statistikker
Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://nyuddannet.dk/job/2265241//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.