Få opslag som dette inden alle andre

Tør du sætte din faglighed i spil i to afsnit og være med til at skabe gode og sammenhængende patientforløb? Så er du måske sygeplejersken vi søger ti

Region Syddanmark


Har du lyst til at arbejde med den ambulante kortidssygepleje og et stort flow, hvor du samtidig også har muligheden for at arbejde med de længere patientkontakter og komplekse forløb?

Organkirurgisk Ambulatorium og Endoskopi samt Organ- og Kvindesygdomme Senge søger en sygeplejerske, der har lyst til at arbejde med det bedste fra begge verdener, og som kan bringe fagligheden i spil på tværs i begge afsnit. Stillingen er en delestilling mellem de to afsnit på 37 timer, men andet timetal kan aftales. Stillingen er ledig fra 1. september 2023 - eller efter aftale.

Om stillingen

  • I delestillingen, præsteres ca. 50% af ansættelsesbrøken i hvert afsnit, hvor det tilstræbes med 14 dage hvert sted. Der er weekendvagt i sengeafsnittet hver 4. weekend.
  • Ledelsesmæssigt bliver du ansat under Oversygeplejersken i Organkirurgisk Ambulatorium og Endoskopi, men vil også samarbejde med Oversygeplejersken i sengeafsnittet.
  • Vi prioriterer et introduktionsforløb, som er skræddersyet efter dine kompetencer og du vil blive tilknyttet en fast mentor. Derudover vil der bliver afholdt løbende samtaler med din mentor og Oversygeplejersken i Ambulatoriet og Endoskopien.
  • Vi har fokus på work/life balance og du har derfor stor indflydelse på din arbejdsplan.
  • Hos os vil der være mulighed for kompetenceudvikling og vi har generelt gang i mange spændende projekter i afdelingen. Deriblandt videokonsultationer i ambulatoriet og stuegangsapp i sengeafdelingen.
  • Vi arbejder aktuelt med implementering af Sygehus Lillebælts koncept om Excellent sygepleje, som faglig reference og afsæt for udvikling af vores sygepleje.
  • Der vil være et tæt tværfaglig samarbejde med vores læger, SSA’er, sekretærer, terapeuter og servicemedarbejdere.

Organkirurgisk ambulatorium og endoskopi
Vi er et afsnit bestående af 20 sygeplejersker. Der er stor fleksibilitet i afsnittet og vi hjælper hinanden på tværs, både planlagt og ved uforudsete udfordringer.

Endoskopiafsnittet består af 3 endoskopistuer, hvor der foretages ambulante gastroskopier, sigmoideoskopier og koloskopier, og der er et stort patientflow.

Ambulatoriet varetager sygeplejeopgaver ifm. forundersøgelser til operation, kontroller, subakutte patientforløb, pH/manometrimålinger, stomi og sårpleje.

Organ- og Kvindesygdomme Senge
Organkirurgi- og Kvindesygdomme Senge består af 20 senge. I sengeafsnittet er der et tæt samarbejde omkring de gynækologiske og organkirurgiske patienter. Her arbejder vi aktuelt med kompetenceudvikling og vidensdeling mellem de to specialer.

I organkirurgi vil du primært varetage plejen for patienter med f.eks. appendicit, pankeatit og galdesten. Der modtages hovedsageligt patienter fra Akutmodtagelsen, men der er også enkelte planlagte patienter.

I kvindesygdomme vil du varetage plejen til kvinder, der får foretaget mindre eller større gynækologiske indgreb eller undersøgelser. Du vil også drage omsorg for familier, der vælger at få deres graviditet afbrudt af sociale eller medicinske årsager.

Hvem er du?
Vi søger en sygeplejerske, der er fagligt stærk og som kan sætte sin faglighed i spil i begge afsnit, til bedst mulig gavn for vores patienter.

Har godt humør og bidrager til det gode arbejdsmiljø, i en tempofyldt hverdag.
Er fleksibel og kan arbejde selvstændigt.

  • Kan se muligheder frem for begrænsninger – også når dagen ikke bliver som først antaget ved vagtens start.
  • Du kan udvise respekt og empati i patientkontakten, og har gode anerkendende og kommunikative evner.
  • Er interesseret i at arbejde med patienten først.
  • Finder udfordringer i og viser initiativ til at udvikle sygeplejen både i de korte og lange patientforløb.
  • Faglig velfunderet og tør gå nye veje – vi vil gerne udfordres.

Hvem er vi?

  • En blandet personaleflok med både erfarne og nyuddannede.
  • Vi har en høj socialkapital og har øje for hinanden og løfter i flok.
  • Vi sætter en stor ære i vores faglighed og i at sætte patienten først.
  • Humor er en vigtig del af vores hverdag.
  • En ledelse, hvor døren altid er åben.
  • I afsnittene er der tilknyttet kliniske sygeplejespecialister, speciale ansvarlige og uddannelsesansvarlige.

Spørgsmål
Du er velkommen til at høre mere om afsnittene, stillingen eller rekvirere funktionsbeskrivelser hos Oversygeplejerske i Organkirurgisk Ambulatorium og Endoskopi, Anne Sofie Buchholdt Kragelund på , eller Oversygeplejerske i Organkirurgi – og Kvindesygdomme Senge Christina Hjarsbech Larsen på .

Du er også velkommen til at besøge os.

Løn og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med gældende overenskomst, stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist senest d. 8. juni 2023 kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24.

Vi ser frem til at høre fra dig.

For at give din ansøgning den bedste behandling, bedes du vælge feltet "søg stillingen".

Afdeling: Organkirurgi, Kolding Sygehus

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 08 Jun 2023



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (08.06.2023)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Sydøstjylland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering

Damhaven 12
7100 Vejle

Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Vis statistikker
Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://nyuddannet.dk/job/2305410//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.