
Ønsker du synlig og nærværende ledelse i et speciale, hvor du kommer helt tæt på patienter og pårørende? - vi søger sygeplejersker til Hæmatologisk se
Region Syddanmark
Ønsker du synlig og nærværende ledelse i et speciale, hvor du kommer helt tæt på patienter og pårørende?
Vi søger sygeplejersker til Hæmatologisk sengeafsnit X1 og X2
Vi er en tværfaglig personalegruppe, der arbejder tæt sammen om at sætte patient og pårørende i centrum i en ofte kompleks og langvarig behandlingsperiode. Vi arbejder sammen med patienten som omdrejningspunkt – og vi er en flok bestående af terapeuter, socialrådgiver, diætist, tandplejer, læger, sekretærer, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, der alle har fokus på at komplementere hinanden til gavn og glæde for patient og pårørende.
Vi arbejder med planer for 12-timers vagter i weekenderne – det skaber mulighed for kun at arbejde hver 4. weekend.
Stillingerne er til besættelse snarest muligt eller pr. 1.7. eller 1.8. 2023
På Hæmatologisk Afdeling behandler vi patienter med leukæmi, lymfe- og knoglekræft samt godartede blodsygdomme.
Du kommer til at:
- Kende Line rigtig godt. Line tager imod dig og følger dig tæt i de første 12 uger af din ansættelse, hvor du vil få et skræddersyet introduktionsforløb. Du får to mentorer – en junior og en senior mentor. De vil have fokus på din sociale trivsel og din faglige udvikling.
- Uddanne dig løbende. Vi har flere forskellige uddannelses- og undervisningstilbud i afdelingen og en masse tværfaglige arbejdsgrupper inden for specialerelaterede emner. Et par eksempler er palliation, rehabilitering, seksualitet, ernæring og mange flere.
Vi er tæt på patienterne
Derfor er patient- og pårørendeinddragelse vigtig. Patienterne er tilknyttet afdelingen i lang tid og er ofte også indlagt i længere perioder. Derfor får du som sygeplejerske et tæt forhold til dem. Det er en givende relation, som kræver noget særligt af dig – både fagligt og personligt.
Når vi modtager en ny patient, følger du ham eller hende, og du giver aldrig giver slip på hverken patienten eller de pårørende, før det det komplette forløb er tilrettelagt, og både patient og pårørende er velinformerede.
Du kan forvente
- Fleksible arbejdstider – du kan fx ønske faste nattevagter eller andet, så arbejde og privatliv hænger sammen
- Mulighed for efteruddannelse, hvor du kommer tilbage til afdelingen, når du har afsluttet din uddannelse
- Mulighed for rotationsstilling, hvor du deler dine vagter mellem vores afsnit
- Weekendvagt hver 3. weekend med fast weekendrul - eller 12 timers vagter hver 4. weekend.
- I alt 6-8 aften- og nattevagter fordelt på fire uger.
- En synlig og nærværende ledelse – i alle ledelseslag
Vores værdier:
Vores afdeling er bundet sammen af et særligt værdifællesskab. Vi har for nyligt defineret de fire mest fremtrædende værdier – passer de til dig?
Vi arbejder sammen
På Hæmatologisk afdeling har vi et helt unikt sammenhold, der går på tværs af faggrænser og afsnit. Sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, diætister og hospitalspræst arbejder sammen som en enhed for patienternes bedste. Vi har faste tværfaglige konferencer, hvor vi sammen planlægger den bedste behandling for de enkelte patienter, og vi har forskellige tværfaglige arbejdsgrupper, der arbejder målrettet med alt fra ernæring til patient- og pårørendeinddragelse. Afdelingen er præget af en flad struktur, hvor alle kan byde ind med nye input.
Vi tager ansvar
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og det er dybt indgroet i vores kultur, at vi handler hurtigt for at løse problemer og på at lære af vores fejl. Afdelingen er præget af ordentlighed og af en fællesskabsfølelse, som betyder, at vi tager ansvar for patienter og pårørende, men også for at vi alle lever op til afdelingens værdier.
Vi tænker nyt
Vi er hele tiden på vej nye steder hen, og det kan du se, når du kommer ind i afdelingen. Vi har startet netværket Livskræften til unge patienter med arrangementer i en særlig opholdsstue, og vi har indrettet målrettede patientstuer til delirøse patienter. Vi har en meget aktiv forskningsenhed, hvorfor du vil se projektsygeplejersker, der indsamler data på afsnittene. Vores hjemmeenhed arbejder løbende med patient empowerment – fx i form af hjemmekemo med CADD-pumper.
Vi skaber stemning
Det kollegiale sammenhold er i særklasse hos os. Når du starter, vil du møde en personalegruppe, der tager imod dig med åbne arme. Hos os tager vi hånd om hinanden, og den gode stemning kan mærkes af patienterne, som ofte beder os om at åbne dørene til deres stuer, så de kan høre os grine sammen. Vi har en stor fælles julefrokost og en juletræsfest, hvor man kan tage familien med. I januar holder vi nytårskur, og vi har to fælles årlige temadage. Vi synger morgensang med patienterne året rundt, og vi har et korps af frivillige, som hygger om patienterne. Mange af os laver også ting sammen i fritiden.
Strategi for sygepleje,Hæmatologisk Afdeling X
Læs vores værdibog her
Se afdelingen LinkedIn-profil
Se afdelingens Facebook-profil
Se video om at være sygeplejerske i Afdeling X
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Regionernes lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse.
Vil du vide mere?
Så kontakt meget gerne en af vores oversygeplejersker på sengeafsnittene:
Marianne Bjerg Appel, oversygeplejerske på X2, 2337 8119.
Charlotte Bang Pedersen, oversygeplejerske på X1, telefon 51 26 19 99.
Send din ansøgning via linket på siden
Ansøgningsfrist forlænges til d. 12. juni 2023 . Samtaler afholdes snarest derefter.
Afdeling: Hæmatologisk Afdeling X Odense
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Arbejdstid: 37 timer
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 12 Jun 2023