Få opslag som dette inden alle andre

Fælles Akut Modtagelse i Esbjerg søger sygeplejersker.

Region Syddanmark


Vi har mange spændende udviklingsprojekter i gang i vores Fælles Akutmodtagelse(FAM), og søger derfor flere sygeplejersker.
Har du lyst til en spændende og omskiftelig hverdag, med mulighed for at varetage mange forskellige funktioner og hvor en systematisk tilgang til uddannelse, kompetenceudvikling og psykologisk sikkerhed prioriteres, så vil en hverdag i FAM indfri dine forventninger.

FAM er en afdeling med 49 modtagepladser. Vi er opdelt i teams, så selvom vi er en stor afdeling, vil du i din hverdag, skulle forholde dig til et overkommeligt antal patienter og kollegaer. FAM har en tilhørende behandlergang hvor vores skadestuepatienter behandles af vores dygtige behandlersygeplejersker og læger.

Vi har funktion som regional skadevisitation, hvor vi siden 1/9 har udvidet åbningstiden til aften og weekender. Siden 1/9 har vores nye FAM Akutmedicin bil været i drift, hvor 1 læge og 1 sygeplejerske fra FAM kører ud og behandler borgere uden for sygehuset.

Vi er godt i gang med at implementere det akutmedicinske speciale, hvor de akutte uafklarede og ustabile patienter modtages. Vi har derfor fokus på at videreudvikle akutsygeplejen inden for modtagelse og behandling af disse patienter.

Det akutmedicinske område arbejder tæt sammen med lægerne i specialernes FAM, hvor vi blandt andet modtager akutte kardiologiske, neurologiske, ortopædkirurgiske, kirurgiske og medicinske patienter.

I FAM kan vi tilbyde:

  • Struktureret oplæringsprogram, som tager udgangspunkt i dit kompetenceniveau, over 4-8 uger med fast tilknyttet mentor.
  • Faglig kompetenceudvikling med bl.a. simulationstræning og intern undervisning.
  • Struktureret efteruddannelsesprogram på diplomniveau.
  • Mulighed for at gå i dybden i specialernes FAM inden for alle specialer.
  • Mulighed for oplæring og varetagelse af specialfunktioner.
  • Gode fysiske rammer med enestuer.
  • Indflydelse på vagtplanlægning.
  • Homogene og velfungerende teams, hvor du tilknyttes et fast team med mulighed for flere på sigt.
  • Supervision og mulighed for sparring.

Vi ønsker en kollega som:

  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at engagere sig i afdelingen.
  • Besidder forandrings- og relations kompetencer.
  • Brænder for at dygtiggøre sig.
  • Har lyst til at arbejde med gode og kompetente kollegaer, som værdsætter et godt læringsmiljø.

Du får en kollegagruppe som har:

  • Højt fagligt niveau.
  • Stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Stor selvstændighed.
  • Fokus på trivsel og tager medansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest forud for ansættelse.

Der er tale om faste stillinger på op til 37 timer. Der vil i arbejdsplanlægningen blive taget hensyn til dine behov og ønsker.

Du kan vælge at arbejde hver 3. weekend og tage del i 12 timers vagter, som ikke nødvendigvis ligger hver weekend eller arbejde hver 2. weekend og kun have 8 timers vagter. Vi arbejder overvejende med 2 holds skift, og du har selv indflydelse på hvilke vagttyper du ønsker.

Yderligere oplysninger om stillingen og for aftale om følgedag rettes henvendelse til:
Oversygeplejerske Birgitte Krogsøe tlf. 24 62 40 27.

Oversygeplejerske Tanja Mose Kristensen tlf. 21 17 76 48.

Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25/10-2023.

Jobstart: 1/10, 1/11-2023, eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Afdeling: Fælles AkutModtagelse FAM

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: 25 Oct 2023



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.10.2023
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Bemærk, at virksomheden accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.


Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2392065//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.