Få opslag som dette inden alle andre

VIL DU VÆRE EN DEL AF ET FANTASTISK TEAM?

Region Syddanmark


Fysioterapeut til Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T
6 mdr. barselsvikariat med mulighed for forlængelse, på 37 timer med ansættelse den 1. feb. 2024 eller snarest derefter.
Hvem er vi:
Du vilblive en del af fysio-og ergoterapeutgruppen i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afd. T.

Du vil primært arbejde på Hjerte- og Karkirurgisk afdeling T3, men også hjælpe kollegaer på andre afdelinger ved behov. Fysio- og ergoterapeutgruppen dækker foruden afdeling T3 også Hjerte- og Lungekirurgisk afdeling T1, Infektionsmedicinsk afdeling Q, Intensiv afdeling V(VITA og ITA), Lungemedicinsk afdeling J og Kardiologisk afdeling B samt ambulante funktioner på disse afdelinger.

Vores gruppe af terapeuter omfatter 16 fysioterapeuter og 4 ergoterapeuter, og vi er kendetegnet ved at have et højt fagligt niveau, engagement, er hjælpsomme, sociale og opmærksomme på hinanden. Vi nyder stor anerkendelse fra ledelsen i vores opgaver, og der er frihed under ansvar og stor indflydelse på arbejdsopgaverne.

På afdeling T3 ses ofte patientgrupper som f.eks. Hjertekirurgiske patienter der indlægges til CABG- og hjerteklapoperation, Karkirurgiske patienter, som opereres for iskæmi og aneurismer. Patientforløbene er både planlagte og akutte. Dagligdagen er dynamisk og præget af korte patientforløb og et højt flow af patienter.

Dine arbejdsopgaver vil primært være varetagelse af fysioterapi til patienter indlagt på Hjerte- og Karkirurgisk afdeling T3. Du indgår i det daglige kliniske arbejde på afdelingen, hvor der er tæt kontakt mellem de tværfaglige samarbejdspartnere, det vil sige ergoterapeuter, læger og plejepersonale. Opgaverne vil hovedsaglig være vurdering og behandling af indlagte patienter, herunder respirationsfysioterapi. Dette indebærer fysiske og respiratoriske vurderinger, som man som fysioterapeut skal kunne tage ansvar for og stilling til samt præinformation af kirurgiske hjertepatienter. Derudover er der udarbejdelse af genoptræningsplaner og vurdering af behov for behandlingsredskaber. Vi arbejder målrettet med en rehabiliterende tilgang for at skabe en mere aktiv indlæggelse for patienterne.

Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem 7-18. Dog fortrinsvis i tidrummet 7.30-16. Weekend og helligdagsarbejde forekommer.

Vi søger en dygtig fysioterapeut, der

  • har interesse for det Hjerte og Karkirurgiske speciale
  • kan prioritere dine arbejdsopgaver, klare at holde et overblik over de mange forskellige opgaver samt bibeholde roen i et dynamisk miljø.
  • gerne har sygehus erfaring, men det er ikke et krav.
  • er opsøgende og undersøgende i sin iver efter at udvikle egen faglighed ind i det tværfaglige samarbejde på afdelingen, så patienterne oplever en mere aktiv indlæggelse.
  • kan indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient, samt har en anerkendende og positiv indgangsvinkel til sine arbejdsopgaver, kollegaer og samarbejdspartnere
  • er ansvarlig og fleksibel og kan hjælpe på andre afdelinger ved behov.
  • udviser engagement og stabilitet
  • er handlekraftig og proaktiv, og har gennemslagskraft
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og det gode humør.

Hvis du har spørgsmål så ring til overterapeut Rikke Hyldig på mobil n.r 29160669.

Ansøgningsfristen er den søndag den 10. december 2023. Samtaler forventes afholdt i uge 50.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse. Der er en prøvetid på 3 måneder, hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark.

Afdeling: Hjerte-, Lunge og Karkirurgisk Afdeling T, Odense

Stillingsbetegnelse: Fysioterapeut

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 10-12-2023



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (10.12.2023)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Bemærk, at vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.


Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2442393//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.