Få opslag som dette inden alle andre

Timelønnet tilkaldevikar søges til Retspsykiatrisk Afsnit P6 i Middelfart

Region Syddanmark


  • Er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent?
  • Ønsker du at være med til at gøre en forskel for sårbare og udsatte mennesker?
  • Ser du dig selv som et roligt væsen, med godt overblik og en løsningsorienteret tilgang til problemer?
  • Kan du træde ind i travl hverdag?

Som tilkaldevikar hjælper du os ved sygdom og ferie, eller når vi har behov for ekstra ressourcer i afsnittet.

Retspsykiatrisk Afsnit P6er en del Psykiatrisk Afdeling Middelfart. Vi har akut modtagefunktion samt integreret lukket og åben funktion. Vi har 14 psykiatriske patienter med retslige foranstaltning, hvoraf de 4 pladser i øjeblikket er åbne.
I P6 har vi både de akutte patientforløb, hvor hurtige beslutninger skal træffes, og hvor der skal jongleres med mange bolde i luften på én gang. Modsat har vi også de lange patientforløb, hvor der er mulighed for mere dybdegående relationsarbejde, og hvor patienternes indlæggelse kan vare op til flere år.
Fælles for begge forløb er, at vi altid møder patienterne der, hvor de er. Det gør vi med en respektfuld og anerkendende tilgang, hvor vi forsøger at være nysgerrige på patienten og dennes historie.
Vi er godt i gang med en implementeringsproces af Guidet Egen Beslutning, som er en metode til refleksion, samarbejde samt forandring, som støtter mennesker med kronisk sygdom i at blive selvbestemmende i eget liv.

Psykiatrisk Afdeling i Middelfart varetager den retspsykiatriske funktion, som dækker hele Region Syddanmark, og den almenpsykiatriske opgave i Vestfyns området. Den retspsykiatriske døgnkapacitet er på 84 pladser fordelt på seks retspsykiatriske afsnit.

Vi ønsker os, at du:

  • har psykiatrisk erfaring, gerne fra retspsykiatrien
  • kan arbejde rehabiliterende i samarbejde med patient og kollegaer
  • er respektfuld i din kommunikation.
  • kan lide at arbejde i et fællesskab med kollegaer, der står ved din side, når du har brug for det.

Herudover ser vi gerne, at du har følgende personlige kvalifikationer:

  • Er fagligt velfunderet
  • Har et fysisk og psykisk godt fundament
  • Har en fordomsfri og naturlig tilgang til andre mennesker
  • Har overblik og kan bevare dette i pressede situationer – med særligt fokus på konfliktnedtrapning i dit verbale og nonverbale sprog
  • Er reflekterende på egen og andres praksis

Kan du identificere dig med ovenstående, kan vi tilbyde et alsidigt job i et fagligt udviklende miljø, hvor vores målsætning er at være innovativ, udviklende og nyskabende i den retspsykiatriske pleje og behandling. Derfor vægtes faglighed, ordentlighed og respekt højt.

P6 har en medarbejdergruppe bestående af ca. 35 personer. Dertil kommer vores tværfaglige samarbejdspartnere. Vi er alle meget forskellige, og ser det som en gevinst. Vi har respekt og forståelse for hinandens forskelligheder, både de personlige og faglige, og vi sørger for at bruge og udnytte dem i vores arbejde med patienterne.
Vi har en naturlig tilgang til nedbringelse af tvang, hvor vi med rummelighed, nærvær, samtale, terapi, anerkendelse m.m. søger at deeskalere og forebygge eventuelle konflikter. Dertil har vi faste rammer, der giver ro samt en nultolerance over for misbrug. Vi har med disse metoder haft succes med at nedbringe vores brug af tvang markant.

Hvis du vil vide mereom stillingen, afsnit P6 eller Retspsykiatrien i Syddanmark, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anna Bøge på tlf. 51923045 eller 23468325 eller mail [email protected]

Løn- og ansættelsesforhold er efter overenskomst suppleret med et psykiatri tillæg, hvis størrelse afhænger af anciennitet.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.

Ansøgningsfristen er senest den 21. april 2024. Vi indkalder til samtaler løbende, så skynd dig at sende os din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 8

Arbejdssted: Middelfart

Ansøgningsfrist: 21 Apr 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (21.04.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2535993//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.