Få opslag som dette inden alle andre

Selvstændig analytiker og projektansvarlig med indgående kendskab til etik, bioteknologi og sundhedsetik søges til Det Etiske Råds sekretariat

Nationalt Center for Etik


Er du drevet af en passion for etik, bioteknologi og sundhedsetik? Ønsker du at bidrage til den samfundsmæssige debat om teknologier og dilemmaer med stor samfundsmæssig opmærksomhed? Så er du måske den person, vi søger til vores team. 

Om stillingen

Det Etiske Råd rådgiver Folketinget, ministre og offentlige myndigheder og skaber debat om bioteknologier, der berører menneskers liv, natur, miljø og fødevarer. Rådet arbejder også med alle etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet. Rådet er uafhængigt, og søger at være på forkant med udviklingen ved løbende at igangsætte projekter, der skal udrede de etiske spørgsmål, nye praksisser og teknologier kan føre med sig.

I denne stilling vil du være ansvarlig for at udvikle og drive Det Etiske Råds projekter fra start til slut i tæt samspil med rådets medlemmer. Dine opgaver vil spænde bredt fra analytisk arbejde og formidling til aktiv deltagelse i debatter og samarbejde med både offentlige og private aktører.

Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde med afvekslende og udfordrende opgaver samt selvstændigt ansvar i et tværfagligt team. Du vil blive en del af et livligt og højt kvalificeret fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på tillid, trivsel og lige muligheder for at byde ind og bidrage.

Dine ansvarsområder

I hverdagen hos os kommer du til at:

  • foretage dybdegående analyser med de etiske perspektiver i fokus og skabe indsigtsfulde rapporter, tekster og løsninger, som danner grundlaget for politisk rådgivning samt informeret og nuanceret offentlig debat
  • analysere og forstå nye strømninger inden for bioteknologi, bioetik og medicinsk etik
  • være med til at præge den offentlige og faglige debat om etik
  • sikre fremdrift i rådets projekter og håndtere relevante interessenter
  • bidrage til den daglige betjening og rådgivning af Det Etiske Råd
  • deltage i tværgående arbejdsgrupper i Nationalt Center for Etik.

Din baggrund

Du har en relevant kandidat eller Ph.d.-uddannelse inden for humaniora, journalistik, samfundsvidenskab eller en relevant naturvidenskabelig baggrund med dokumenteret erfaring fra et eller flere af de ovenstående typer uddannelse. Det er mindre vigtigt for os præcis hvilken uddannelsesbaggrund du har. Langt mere afgørende er det, at du har et intellektuelt hjerte, en stor nysgerrighed og et godt kendskab til etik.

Personlige kvalifikationer

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • evner at omsætte komplekse forhold til relevante og vedkommende analyser
  • har fremragende formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt
  • er detaljeorienteret og grundig i dit arbejde, men i stand til at håndtere både dybdegående analyser og hurtige deadlines
  • har stor erfaring med etik
  • har en uddannelse i eller solid erfaring med projektstyring, gerne i lignende funktioner.
  • har sans for teamets samlede performance, og kan indgå i mange tværgående samarbejder med sekretariatets forskellige kræfter
  • har forståelse for krydsfeltet mellem politik, videnskab og etik.

Dine projekter vil blive udviklet og realiseret i tæt dialog med medlemmerne af Det Etiske Råd, og stillingen forudsætter derfor, at du har diplomatisk sans, dvs. kan finde en god balance mellem at lytte og at udfordre.

Om Nationalt Center for Etik

Det Etiske Råds sekretariat er en del af Nationalt Center for Etik. I Nationalt Center for Etik arbejder vi for at give etik en vægtig stemme og sikre det menneskelige hensyn inden for samfundsetik og videnskabsetik. Vi ønsker at skubbe etik længere frem i beslutningsprocesserne med det formål at sikre etisk robuste løsninger på samfundets udfordringer. Nationalt Center for Etik består pt. af ca. 45 medarbejdere fordelt på to enheder, som understøtter arbejdet i henholdsvis Dataetisk Råd, Det Etiske Råd, National Videnskabsetisk Komité og de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer.

Du bliver en del af enheden ’Samfund og Etik’, hvor både Det Etiske Råd og Dataetisk Råd bor. Enheden består af ca. 12 medarbejdere med en bred vifte af fagligheder og kompetencer inden for dataetik, sundhedsetik, bio- og genteknologi, jura og kommunikation. Du samarbejder med sekretariatet for Dataetisk Råd med henblik på at dele viden og udvikle enheden. Desuden bidrager du aktivt til, at Nationalt Center for Etik bliver en stærk samarbejdspartner både nationalt og i europæisk regi.

Om ansættelsen

Du bliver ansat som special- eller chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2024.

Du bliver ansat i regi af Nationalt Center for Etik. Det Etiske Råd er hjemmehørende i Kolding og din arbejdsplads vil derfor være på rådets kontor centralt i Kolding og i mindre omfang hos Nationalt Center for Etik på Statens Serum Institut i København. Vægtningen mellem de to lokationer kan afhænge af dine præferencer, men din primære arbejdsplads vil være i Kolding. Der er tale om afvekslende hverdage med både fordybelse på kontoret og udadgående aktiviteter. Der er desuden tale om fleksible arbejdsforhold med mulighed for to hjemmearbejdsdage om ugen.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Frank Beck Lassen på 7221 6866 eller chefkonsulent Martin Ejsing Christensen på 7221 6864.

Er du interesseret?

Klik her og send os din ansøgning med CV, eksamensbevis samt evt. anden relevant dokumentation senest onsdag d. 29. maj 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 23 og 24.

Nationalt Center for Etik har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.05.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Nationalt Center for Etik

Ørestads Boulevard 5, 2300 København S

I Nationalt Center for Etik har vi til opgave at sætte fokus på og værne om de etiske principper og værdier, som vores samfund er rundet af. Det gør vi blandt andet ved at rådgive myndigheder, når der skal udarbejdes nye lovforslag. Vi skaber debat og bidrager til folkeoplysning om etiske og videnskabsetiske problemstillinger inden for centerets ansvarsområde. Vi bidrager til at sikre forsøgspersoners rettigheder og videnskabelig redelighed. Vi er på forkant og tager stilling til morgendagens etiske dilemmaer, vi afgiver anbefalinger til fremme af væsentlige etiske værdier og principper, og vi udarbejder rapporter, redegørelser og artikler, der skal være med til at sikre, at de demokratisk vedtagne beslutninger er funderet på relevante etiske standarder og overvejelser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2560521//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.