Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionsstilling i Klinisk Biokemi ved Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark


En 1-årig introduktionsstilling (nr. 6008-08-60-i-e1) i Klinisk Biokemi ved Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt, er ledig til besættelse den 1. september 2024 eller efter aftale.

Klinisk Biokemi er et alsidigt laboratoriemedicinsk speciale, hvor der er brug for en bred biomedicinsk indsigt, gode samarbejdsevner, nysgerrighed og sans for tal og logistik.

Afdelingen er ansvarlig for blodprøvetagning og optagelse af EKG i ambulatoriet og sygehusets kliniske afdelinger, samt for at sikre tilgængelighed af de biokemiske analyser, der er nødvendige for at varetage en god, sikker og hurtig patientbehandling.

Vi tilbyder en hverdag med
• Udvikling, undervisning og forskning
• Afveksling, med mulighed for fordybelse
• Validering og kvalitetssikring af nye analyser
• Et godt arbejdsmiljø med engageret, tværfagligt samarbejde

Arbejdsopgaver
Under ansættelsen opnår du specialviden om den kliniske anvendelse af biokemiske analyser. Du vil bidrage afgørende til afdelingens funktion og udvikling, bl.a. når vi skal indføre nye evidensbaserede analyser i den kliniske hverdag.
Stillingen involverer lejlighedsvis dagvagt på hverdage. Vagtarbejdet består overvejende i rådgivning af kolleger fra andre afdelinger om valg af specialanalyser og tolkning af analysesvar. Herudover vil du i løbet af din ansættelse i tiltagende grad blive involveret i at løse analysemæssige problemstillinger sammen med biokemikere og bioanalytikere. Derimod vil stillingen kun i begrænset omfang byde på direkte patientkontakt. Du vil opleve, at du hurtigt får ansvar for prioritering af egne opgaver.

Afdelingen prioriterer forskning, og de fleste læger vil som en del af deres individuelle uddannelsesplan blive involveret i forskningsprojekter, ofte i samarbejde med andre kliniske afdelinger på Sygehus Lillebælt.
Du vil, i de første tre måneder af din ansættelse, være tilknyttet laboratoriet på Vejle Sygehus. Derefter vil du, sammen med din hovedvejleder, udarbejde en individualiseret uddannelsesplan med mulighed for tværgående funktioner på Vejle og Kolding matriklerne.

Om afdelingen
Biokemi og Immunologi har laboratorier på matriklerne i Middelfart, Kolding og Vejle. Der er i alt ca. 220 ansatte, og afdelingen ledes af en cheflæge og en chefbioanalytiker.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlige overlæge Eva Rabing Brix Petersen på tlf. 2199 3694 og e-mail eller uddannelseskoordinerende yngre læge Johan Baden Birk-Korch på tlf.: 7940 9953 og e-mail

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Din ansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig, og opfordrer til at søge stillingen via nedenstående link.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26, eller efter aftale og under hensyntagen til sommerferien.

Ansøgningsfrist er den 20. juni 2024 .

Afdeling: Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 20 Jun 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2575413//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.