Få opslag som dette inden alle andre

ITA2 søger 2 sygeplejersker - måske er det noget for dig?

Region Syddanmark


Hvem er vi?
ITA2 er et alment intensivafsnit for voksne patienter. Vi yder behandling til patienter fra alle specialer. Oftest er det på baggrund af akutte organsvigt fra lunger, kredsløb eller nyrer. På ITA2 har du mulighed for at komme hele vejen rundt om patienten. Vi er normeret til én sygeplejerske til én patient, og hos os går basal, grundlæggende og højteknologisk sygepleje hånd i hånd. Vi arbejder på 2-sengs stuer, så du er aldrig alene! Hverdagen her er uforudsigelig, og sygdomstilstandene hos vores patienter, kan ofte være meget komplekse. Det kræver høj faglighed, og også at du er en god holdspiller. Vi arbejder tæt sammen med både mono- og tværfaglige samarbejdspartnere.

Vi har vi et godt arbejdsmiljø med højt til loftet. Vi stiller krav til hinandens faglighed, men vi har det også utrolig sjovt! Vi er en blandet gruppe af både nye og erfarne, og repræsenterer både mødre, fædre, mormødre og farmødre. Vi holder meget af sociale arrangementer af forskellig karakter, hvor vi mødes og har det sjovt med hinanden.

Hvem er du?

  • Du er uddannet sygeplejerske – eller bliver det snart.
  • Du er åben og nysgerrig, og har lyst til at udvikle din faglighed.
  • Du brænder lige så meget for grundig, grundlæggende sygepleje, som du brænder for det akutte arbejde omkring patienten.

Det tilbyder vi
Hos os får du et individuelt tilpasset oplæringsprogram, typisk af 12 ugers varighed. Du passer i denne periode patienten sammen med en af dine vejledere. Sideløbende med din oplæring deltager du i vores introduktionskursus. Du modtager her teoretisk undervisning i vigtige emner inden for intensiv sygepleje. Når du er færdig med din oplæring, bliver du en del af en mentorordning, hvor du sammen med andre nyansatte sygeplejersker har mulighed for sparring med en mere erfaren sygeplejerske samt få gennemgået emner, som du selv er med til at vælge.

Som et led i din kompetenceudvikling, er det en forventning, at du vil søge specialuddannelsen i intensivsygepleje, når du er klar til dette, formentlig efter 1-2 års ansættelse.

Du skal forvente at arbejde i alle vagtlag, men du har stor indflydelse på din arbejdsplan via HosInfo. Vi arbejder hver anden weekend i 8,5 timers vagter eller hver tredje weekend i 12 timers vagter.

Vi synes, vi har verdens bedste arbejdsplads, og vi vil gerne invitere dig til en følgedag, så du kan få indblik i vores hverdag. Vi ser frem til at høre fra dig, helst telefonisk eller ved fysisk fremmøde, inden du sender en ansøgning.

Ring til oversygeplejerske Kathrine Gudbrand på tlf. 2936 9314, eller til ITA2’s stedfortræder for oversygeplejersken, Maria Rosa Steen Jakobsen på tlf. nr. 6541 3344.

Vi kalder løbende ind til samtale, og børneattest bliver indhentet inden ansættelse.

Ansøgningsfrist er den 19. juni 2024 og samtaler afholdes løbende,

Arbejdssted
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en tværgående klinisk afdeling med et højt aktivitetsniveau og har i kraft heraf en meget bred kontaktflade, der omfatter alle hospitalets afdelinger. De kliniske anæstesiafsnit samarbejder med de kirurgiske og andre afdelinger i forbindelse med anæstesiologiske og kirurgiske opgaver, mens intensiv- og opvågningsafsnittene i større eller mindre udstrækning samarbejder med samtlige kliniske afdelinger på hospitalet.

For at sikre den bedst mulige udnyttelse af den anæstesiologiske special- og ekspertviden er afdelingen geografisk og funktionelt opdelt i 2 hovedafsnit, klinisk anæstesi/opvågningsområdet og intensivområdet. I løbet af de næste år skal der ske en udflytning til det nye OUH, hvorfor der også kan ske organisatoriske ændringer.

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V har vedvarende fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og en arbejdsplads med plads til faglig udvikling, videnskabelig aktivitet og uddannelse.

Afdeling V’s strategi Hele patienten beskriver afdelingens vision, mål, indsatser og aktiviteter. Med henblik på at opnå målene definerer strategien byggesten og løfter til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Alle i Afdeling V medvirker til at indfri Strategien.

Afdeling: Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V, Odense

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 19 Jun 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (19.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2581642//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.