Få opslag som dette inden alle andre

Vil du arbejde med sygepleje på Danmarks bedste mindre hospital, Svendborg Sygehus, så læs videre her?

Region Syddanmark


Pr. 1. december 2024 eller snarest muligt søger vi en sygeplejerske i det ortopædkirurgiske speciale i sengeafsnit O1 på OUH, Svendborg Sygehus.
Er du engageret? Fagligt nysgerrig? Har du gode samarbejdsevner i et tværfagligt teamsamarbejde? Og har du en positiv livsindstilling? Så læs videre her!

Hvem er vi ?
I sengeafsnit O1 er vi en bred sammensat personalegruppe i relation til alder og erfaring og med forskellige kompetencer, som du endelig skal gøre brug af. Vi lægger særligt vægt på at have et stærkt sammenhold – også på tværs af faggrupper, så vi kan bevare et omsorgsfuldt og anerkendende arbejdsfællesskab. Vi føler os alle ansvarlige for en god stemning og bestræber os derfor på at have en sund og ordentlig kommunikation, hvor vi udviser respekt for hinandens forskelligheder.

Stillingen er på 37 timer om ugen i blandede vagter (enten dag/aften eller dag/nat) med weekendvagt hver 3. weekend i gennemsnit. Hvis du har ønske om et rul med faste aften- eller nattevagter, kan dette også lade sig gøre. Du får en kontaktsygeplejerske som faglig og kollegial sparringspartner, som vil støtte dig i din oplæring.

Hvordan arbejder vi?
Vi gør alt, hvad vi kan for at vores patienter får et trygt og sammenhængende indlæggelsesforløb. Patienterne er akutte og ofte komplekse hoftefrakturpatienter, traumepatienter, planlagte hofte- og knæpatienter, sammedags-kirurgiske patienter samt ambulante patienter, som tilses i vores ambulante funktion.

Vi arbejder i tværfaglige teams bestående af ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Målet med teamsamarbejdet er, at vi alle er helt tæt på patienterne og deres pårørende gennem hele indlæggelsen og dermed i fællesskab kan styrke den rehabiliterende indsats døgnet rundt. De forskellige teams består af ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Teamet planlægger, koordinerer og udfører de behandlende og rehabiliterende opgaver i samarbejde med patienterne. Du skal derfor være interesseret i at arbejde teamorienteret med patienten i fokus, og kan skabe overblik i arbejdsopgaverne, som er mangfoldige.

Der er flere muligheder! Hvis du har ønske om også at yde sygepleje til ambulante patienter, eller hvis du ønsker at arbejde med forskningsprojekter, så er begge dele en mulighed i en kombination med din funktion i sengeafsnittet. Skriv meget gerne i din ansøgning, hvis du har erfaring med ovenstående, eller hvis du er nysgerrig på disse områder.

Bemærk at denne stilling er en ordinær stilling, og ikke en evalueringsstilling. Ønsker du at komme i betragtning til en evalueringsansættelse som sygeplejerske, kan du tilmelde dig Region Syddanmarks jobbank.
Har ovenstående vakt din interesse og kan du se dig selv i vores sengeafsnit, send da en ansøgning senest d. 23. oktober 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Hvis du ønsker at besøge os i afdelingen eller blot ønsker flere oplysninger om stillingen, så er du meget velkommen. Kontakt os gerne på tlf. 63201271 eller send en mail til Helle: eller Maja: .
FTR-suppleant for sygeplejersker og radiografer/TR DSR Trine Eg Kruse kan ligeledes kontaktes: Tlf. 24425527

Venlig hilsen oversygeplejerske Helle Nimb og oversygeplejerske Maja Lærke Rasmussen.

Video med sygeplejersker fra sengeafsnit O1à https://youtu.be/Qz8Gge3EpZY

Følg os på Instagram på ortopaedkirurgisk_ouh

Afdeling: Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense-Svendborg

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Svendborg

Ansøgningsfrist: 23 Oct 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2658959//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.