Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til Lemvig Kommunes familiehus

Lemvig Kommune



Lemvig Kommune søger snarest eller senest pr. 1. februar 2025 en generalist med projektleder- og konsulentkompetencer til implementering af vores nye familiehus. Lemvig Kommune har fået projektmidler fra Social- og Boligstyrelsen til over de næste 3 år at etablere og implementere vores nye familiehus.

Med projektet vil vi styrke og udvide vores eksisterende fysiske familiehus i Børne- & Familiecentret. Vi vil skabe øget tilgængelighed og støtte til sårbare småbørnsfamilier. Dette vil vi gøre gennem en udvidelse af vores familiehus med flere forebyggende indsatser, som en samlet indgang til helhedsorienterede tilbud.

Vi vil knytte relevante faggrupper på småbørnsområdet tættere sammen, øge tilgængeligheden til familiehuset, etablere børnebaser til anbragte børn, bygge bro og sikre sammenhæng i tværsektorielle indsatser (mellemkommunale, regionale og civilsamfund). Vi vil udvikle og modne tværfaglige, forebyggende indsatser ud fra mindste indgrebs princippet samt skabe nye formaliserede samarbejder med civilsamfundsorganisationer.

Du får som projektleder en helt central rolle i forhold til samarbejde og koordineringen med de relevante aktører.

Ud over opgaven som projektleder vil du også skulle varetage en række konsulentopgaver på det brede familieområde, herunder Sundhedspleje og PPR.

Opgaverne
Dine opgaver er bredt funderet og forudsætter stærke analytiske kompetencer og evnen til at formidle, koordinere og samarbejde med forskellige aktører. Du vil blandt andet skulle:

  • være det organisatoriske hjerte i familiehuset, hvor du skal skabe sammenhæng på tværs af fagligheder og organisatoriske enheder.
  • forestå kommunikationen og være ansvarlig for de forskellige dagsordner i projektet.
  • koordinere og samarbejde med de relevante faggrupper i udviklingen af forskellige tilbud i familiehuset.
  • deltage i styregruppen for familiehuset samt i nationale og regionale netværk blandt andet i Social- og Boligstyrelsen.
  • du vil også få opgaver i forhold til arbejdsgange og samarbejdsflader inden for Børne- og familiecentrets forskellige afdelinger.
  • understøtte metode- og kvalitetsudvikling i Børne- og Familiecentret.

Om dig
Vi har et ønske om en ny kollega, der:

  • har generalistkompetencer og stærke analytiske evner.
  • har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse eller anden relevant uddannelse.
  • har flair for projektledelse og kan arbejde selvstændigt og dermed sætte retning på processer og mål.
  • er en stærk formidler og kan kommunikere til forskellige faggrupper og aktører.
  • har viden og kendskab til familieområdet, herunder PPR og Sundhedsplejen.
  • kan skabe overblik og er metodisk i arbejdsformen.
  • kan udarbejde relevant datamateriale og omsætte dette til gavn for organisationen.

Om os
Vi tilbyder en spændende 3-årig stilling på 37 timer med store udfoldelsesmuligheder, evt. med mulighed for forlængelse. Du får din daglige arbejdsgang i Børne- og Familiecentret, som består af Børne- og Familierådgivningen, Familiebehandlingen, PPR, Sundhedsplejen og sekretariatet. Du vil organisatorisk få placering i sekretariatet og med tæt samarbejde med centrets ledelse.

Du får reference til fagchefen for Børne- og Familiecentret.

Tiltrædelse: snarest muligt eller senest den 1. februar 2025.

Ansøgningsfrist
Der er frist for ansøgning den 9. december 2024 kl. 8.00.

Praktiske oplysninger
1. samtale afholdes den 11. december 2024.

Evt. 2. samtale afholdes i uge 51.

Løn efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Fagchef for Børne- & Familiecentret, Ole Elbæk på telefon 61 89 53 66.

Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 09-12-2024 08:00.

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Afdeling: Familiebehandlingen

Ansøgningsfrist: 09 December 2024

Placering: Vasen, 14b, 7620, Lemvig, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lemvig Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lemvig Kommune

Rådhusgade 2, 7620 Lemvig

Med et vækstfokuseret og innovativt erhvervsliv har Lemvig Kommune en stribe spændende job – og karrieremuligheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2691563//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.