Få opslag som dette inden alle andre

Infrastrukturarkitekt til Digitalisering og It i Region Midtjylland

Region Midtjylland



Vil du være med til at udvikle vores fælles infrastruktur, arkitektur og platforme i Region Midtjylland? Kan du se dig selv i en afvekslende hverdag, hvor du er med i alle faser fra strategi, roadmaps og teknologivalg, over analyse, design og POC til implementering og modning af leverancekoncepter? Vi søger dig, der vil være vores nye infrastrukturarkitekt.

Nye digitale teknologier i sundhedssektoren er med til at accelerere forskning og innovation indenfor patientforløb, diagnostik og udvikling af medicin og behandlingsformer. Det stiller store krav til vores driftsinfrastruktur i Region Midtjylland. Sikker og stabil drift af kritiske systemer og applikationer er kerneopgaver i hverdagen, hvor sundhedssektorens digitaliseringsindsatser og samarbejde med leverandører, universiteter og forskere kræver fleksible og robuste platforme og leverancekoncepter.

Vi ser frem til at byde dig velkommen!
I rollen som infrastrukturarkitekt kommer du til at samarbejde bredt i organisationen, hvor dine nye kolleger glæder sig til at byde dig velkommen i en samarbejdskultur med stærke værdier, fælles mål, engageret ledelse og et sundt arbejdsmiljø.
Vi arbejder sammen med kolleger på tværs af organisationen og med eksterne. Det er derfor vigtigt, at du kommunikerer godt med kolleger fra såvel tekniske som produktfaglige områder. Du nyder både at sidde med fingrene i maskinrummet og selv arbejde med designkoncepter, dokumentation og efterprøvning, men også at tegne de overordnede strategiske linjer i samarbejde med kolleger og ledelse.

Opgaverne, der venter
Du vil opleve en arbejdsplads med rummelighed, forskellighed og stærke fælles mål, hvor vi arbejder sammen om den digitale transformation. Det kan mærkes i hverdagen, at vi skaber værdi for både borgere, patienter og kollegerne på hospitalerne med de løsninger, vi drifter og udvikler.

Som infrastrukturarkitekt kommer du blandt andet til at skabe værdi for andre gennem dit bidrag til:

  • Infrastrukturservices til kritiske systemer og platforme på tværs af hospitaler og klinikker
  • Udvikling og modning af driftsmodeller, som imødekommer nye og stigende behov fra klinikken og i sundhedssektoren
  • Udarbejdelse af tekniske løsningsdesigns, krav, dokumentation og designkoncepter
  • Deltagelse i udvalgte projekter og initiativer
  • Udvikling af fælles infrastruktur i en bred portefølje af teknologier, f.eks. indenfor server, containers, netværk, storage, workstations, sikkerhed, mobile klienter, Microsoft-platforme og meget andet

Hvem er du?
Vi ser gerne, at du har de fleste af følgende kvalifikationer, og at du har lyst til at udvikle dig fagligt sammen med os.

  • En it-faglig uddannelse eller tilsvarende erfaring og god overordnet teknisk indsigt i it-infrastruktur på flere af de markedsførende teknologier indenfor server/storage/netværk og workstations/klienter.
  • Erfaring med at udarbejde teknisk dokumentation, f.eks. infrastruktur løsningsdesigns inkl. overblik over integrationskomponenter og kommunikationsflows mellem overordnede komponenter i et løsningsdesign
  • Erfaring med design og implementering af integrationer
  • Stærke samarbejdsevner
  • Evne til at spille dine kolleger gode, både i dit team og på tværs af organisationen.

Derudover er du ansvarsfuld og opsøgende i det daglige arbejde, og du tager hånd om udfordringerne og problemerne, også når ting går i stå.

Fleksibelt arbejdsliv og løbende fokus på din udvikling
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en arbejdsuge på 37 timer, mulighed for hjemmearbejdsdage, betalt frokostpause, gode parkeringsmuligheder og letbane lige udenfor kontoret, en uhøjtidelig atmosfære med højt til loftet og et godt sammenhold.
Vi har fokus på at være et lærende og udviklende fællesskab med nærværende ledelse, fokus på faglighed, tillid, engagement gode løsninger.
Du får løbende tjek-ind møder og udviklingssamtaler med din leder, som har fokus på din udvikling både gennem læringstilbud og de opgaver du løser.

Bliv en del af Digitalisering og It
Region Midtjylland Digitalisering og It er med mere end 560 ansatte en af landets største digitaliserings- og it-afdelinger. Vi drifter en meget bred portefølje af teknologier i alle lag, konsolideret i moderne tier tre datacentre. Hvis du er du på udkig efter et stærkt målfællesskab i en organisation hvor du virkelig kan gøre en forskel og samtidig blive dygtigere i et stærkt fagligt miljø, så er Digitalisering og It i Region Midtjylland måske stedet for dig.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Majken Albrechtsen på 2384 5635. Send din ansøgning senest den 1. december. Vi forventer at holde samtaler den 5. december.

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Afdeling: Planlægning og Koordinering

Ansøgningsfrist: 01 December 2024

Placering: Olof Palmes Alle 15, 8200, Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2693377//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.