Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger kursister til Specialuddannelse i Intensiv Sygepleje på Esbjerg Sygehus, Bedøvelse og Intensiv

Region Syddanmark


Er du uddannet sygeplejerske og klar til at tage dine sygeplejefaglige kompetencer til næste niveau? På Intensivt Afsnit E1 arbejder vi i frontlinjen af avanceret patientbehandling – vil du være en del af vores team, hvor præcision, samarbejde og dybdegående faglig forståelse er nøglen til succes? Så kan du nu søge uddannelsesstilling til intensivsygeplejerske.

Vi udbyder fem uddannelsesstillinger pr. 1. oktober 2025 til Specialuddannelsen i Intensiv Sygepleje.
Dette er ikke blot en uddannelse, men en mulighed for at blive en del af sygeplejens ’superliga’, hvor du udvikler dig både personligt og fagligt.

Bliv en del af et professionelt fællesskab med fokus på læring og udvikling.
Specialuddannelsen forløber over en toårig uddannelsesperiode – ½ års introduktionsperiode efterfulgt af 1 ½ års uddannelse. I et trygt og struktureret læringsmiljø tilegner du dig specialiseret viden og færdigheder, så du med stigende selvstændighed kan observere, vurdere og håndtere komplekse, kritiske patientforløb. Du har et tæt samarbejde med erfarne sygeplejersker og læger, både om patientplejen og din læring.

Uddannelsesforløbet består af:

  • Introduktionsperiode på 6 måneder på Intensivt Afsnit, Esbjerg Sygehus
  • 1,5 års specialuddannelse, der foruden den kliniknære uddannelse på Intensivt Afsnit inkluderer:
    - Teoretisk undervisning i trekantområdet fra april 2026 til slutningen af efterår 2026
    - 4 ugers udveksling til Opvågningsafsnittet, Esbjerg Sygehus
    - 6 ugers udveksling til et andet intensivafsnit (ofte i Kolding eller Aabenraa)
    - 2 ugers udveksling til Neurokirurgisk Intensiv Afsnit, OUH eller et udvalgt afsnit på Esbjerg Sygehus
    - Afsluttende skriftlig opgave i slutningen af den 2-årige periode

En læringskultur baseret på refleksion og samarbejde
Afsnittet prioriterer uddannelse højt. Vi tror på, at læring sker i et tæt samarbejde mellem kursister, vejledere, uddannelsesansvarlig intensivsygeplejerske samt det øvrige kollegiale team. Du tildeles en vejleder, som i samspil med dig vil understøtte din læring og vej til at nå dine uddannelsesmål. Det er dit ansvar at være aktiv i uddannelsesforløbet.

Vi tilbyder et spændende og struktureret uddannelsesforløb med bl.a.

  • Løbende refleksion og videndeling i vores læringsmiljø
  • Hands-on simulationstræning
  • Kompetencekort til struktureret udvikling af viden, færdigheder og kompetencer
  • Teoretisk undervisning, lokalt og regionalt
  • Uddannelsen gennemføres som udgangspunkt i en fuldtidsansættelse, men deltidsansættelse på minimum 31,16 timer/uge er mulig. I så fald forlænges den kliniske uddannelsesperiode tilsvarende.
  • Mulighed for fastansættelse på Intensivt Afsnit E1 efter endt Specialuddannelse

Hvem er du?
Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Har dansk autorisation
  • Har mindst to års fuldtidserfaring som sygeplejerske eller tidsmæssigt tilsvarende, heraf mindst 1½ år fra somatiske sygehusafdelinger
  • Er nysgerrig og motiveret for at udvikle sig i et intensivt og refleksivt fagligt miljø
  • Trives i og kan bevare roen i akutte situationer samt i at støtte og motivere langtidsindlagte patienter
  • Er selvstændig, engageret, har gode samarbejdsevner og er en loyal kollega
  • Ønsker at indgå i et team, der arbejder med at se muligheder
  • Er uddannelsesparat
  • Har en empatisk tilgang og respekt for patienters og pårørendes behov
  • Har erfaring fra intensivafsnit (en fordel, men ikke et krav)

Hvis du ikke har en bachelor i sygepleje, skal du have gennemført 1/6 diplomuddannelse i videnskabsteori.

Bliv en del af en stærk faglig enhed
Intensiv Afsnit, Esbjerg Sygehus, er et moderne, højteknologisk afsnit med plads til 10 intensivpatienter. Vi arbejder med patientcentreret pleje og har en kultur, hvor vi ser muligheder og udvikler os sammen. Afsnittet prioriterer uddannelse højt.

Praktisk information

  • Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
  • Efter endt uddannelse ydes et kvalifikationstillæg i henhold til gældende overenskomst
  • Informationsmøde: 15. maj kl. 15.30 – 17:00 i mødelokale 13, E4, Esbjerg Sygehus
  • Ansøgningsfrist: 1. juni 2025
  • Ansættelsessamtaler: afholdes i uge 24, 2025

Kontakt og besøg
Du er velkommen til et uforpligtende besøg eller en følgedag for at opleve afsnittet.

Kontakt:
Oversygeplejerske Lena Storgaard Nielsen, tlf. 79185909, mail:
Oversygeplejerske Inge Holst Lauridsen, tlf. 79182646, mail:
Uddannelsesansvarlig intensivsygeplejerske Søs Svenning Mensel, tlf. 79182652, mail:

Link til video omkring uddannelsen kan ses her

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Bedøvelse og Intensiv

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: 01 Jun 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.06.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2803977//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.