Få opslag som dette inden alle andre

Vil du lede i fællesskab - bliv en del af vores tvillingeledelse

Region Syddanmark


Har du ledererfaring og tror du på, at de bedste beslutninger træffes i fællesskab? Vil du sammen med en anden oversygeplejerske være med til at præge og videreudvikle et afsnit med engagerede og kompetente medarbejdere?
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa har i en periode forsøgt sig med tvillingeledelse og ønsker nu at ansætte to oversygeplejersker, der sammen skal lede sengeafsnit 52.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. juli eller efter aftale.

Tvillingeledelse består af to oversygeplejersker, der sammen har det formelle og praktiske ledelsesansvar i afsnittet – det vil være et samarbejde på lige fod. Tvillingeledelse kræver et tæt samarbejde, høj grad af tillid, åbenhed og evne til at koordinere med din lederkollega. Vi oplever at tvillingeledelse styrker fagligheden og nærværet samt er med til at skabe retning, trivsel og udvikling.

Nuværende tvillingeleder fortæller:
"Det er fantastisk at have en sparringspartner helt tæt på – vi komplementerer hinanden og deler ansvaret, så jeg ikke skal tænke på afdelingen døgnet rundt."

Som oversygeplejerske refererer du til afdelingsledelsen og indgår i afdelingens ledergruppe. Du har personaleansvar i dit funktionsområde, herunder medarbejderudvikling/MUS, omsorgs- og ledelsessamtaler. Du har ansvar for planlægning herunder fremmøde-, afspadserings- og ferieplanlægning inden for de givne økonomiske og overenskomstmæssige rammer.

Du indgår i forpligtende ledelsessamarbejde/makkerskab med behandlingsansvarlige overlæge samt ledende overlæge. Sammen har I et fælles ansvar for at koordinere og tilrettelægge indsatsen over for patienterne under hensyntagen til patientsikkerhed, arbejdsmiljø og kvalitet. Herunder sammen sikre at ressourcerne anvendes optimalt og at gældende regler, bestemmelser og instrukser overholdes.

Vi søger oversygeplejersker, gerne med ledererfaring fra sundhedssektoren, der formår at:

  • skabe sammenhængskraft og sætte en tydelig ramme for det daglige arbejde
  • arbejde med sammenhæng mellem kompetencer, opgaver og ressourcer
  • skabe struktur og overblik, bedrive sikker drift, herunder sikre god vagtplanlægning
  • samarbejde med den behandlingsansvarlige overlæge samt koordinere og tilrettelægge en optimal indsats til patienterne
  • støtte, styrke og fastholde medarbejderne i arbejdet med forebyggelse af tvang
  • holde fokus på inddragelse af patienter og pårørende
  • medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø og øge den sociale kapital
  • understøtte, fastholde og udvikle faglige indsatser i et tværfagligt samarbejde, eksempelvis relationsbehandling, traumebevidst tilgang og Safewards

Derfor forventer vi, at du:

  • udviser lederskab
  • har en involverende tilgang og evner implementering af planlagte opgaver
  • har viden, og gerne erfaringer, med den psykiatriske kerneopgave, der er udredning, pleje og behandling af den psykiatriske patient
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner, og kan sikre en god kommunikation i afdelingen imellem de enkelte medarbejdere, på tværs af afsnit og med samarbejdspartnere
  • er kreativ og nytænkende ift. at få tværfaglige kompetencer i spil
  • har mod på udfordringen med en hverdag i konstant forandring
  • har eller er indstillet på at tage lederuddannelse, herunder er indstillet på at gennemføre Region Syddanmarks Lean for Leaders-uddannelse

Afsnit 52 er et ældrepsykiatrisk døgnafsnit med plads til 16 patienter. Der er integreret åben/lukket funktion. Kerneopgaven er udredning, pleje og behandling af mennesker med psykiske lidelser som fx. demens, depressioner og psykoser samt forskellige somatiske lidelser ved mennesker over 68 år. Opgaver løses i et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

I afsnit 52 er der både nyuddannede og medarbejdere med mange års erfaring. Plejegruppen består af ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Til afsnittet er tilknyttet en fast overlæge. Vi er optaget af et godt arbejdsmiljø, hvor kendetegnene bl.a. er sammenhold, sparring, humor og omsorg for hinanden. Der er gode muligheder for at præge og videreudvikle et afsnit med engagerede og kompetente medarbejdere, der vægter tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.

Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa:
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa består af en fælles akut modtagelse (FAM = Psykiatrisk Skadestue), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 psykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatriske sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.

I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der ældrepsykiatrisk ambulatorium, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse.

Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relationsbehandling.

Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og den Syddanske forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder ihærdigt med at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Relationsarbejdet med patienterne er en del af det fundament, som vi bygger på.

Læs mere om vores afdeling på www.psykiatrienisyddanmark.dk

Yderligere information:
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lykke Bay Marcussen tlf. 99445401 eller mail

Praktiske oplysninger:
Ansøgningsfristen er 9. juni

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 13. juni

Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Stillingsbetegnelse: Oversygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 09 Jun 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.06.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2805831//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.