Få opslag som dette inden alle andre

Erhvervssupporter til Support Erhverv Himmerland

Sparekassen Danmark



Er du grundig og systematisk i dit arbejde? Og kan du lide at hjælpe dine kollegaer med kundesager og support?
Så har vi jobbet til dig – vi søger nemlig en erhvervssupporter til Support Erhverv Himmerland.

Om teamet
Du bliver en del af vores team på otte erhvervssupportere og en studiemedhjælper, der understøtter erhvervscentrene i Aars, Løgstør, Støvring og Viborg. I stillingen får du arbejdsdage på tværs af lokationerne, og fleksibilitet og samarbejde er en naturlig del af dagligdagen.

Din baggrund er ikke afgørende. Måske arbejder du som erhvervsrådgiver, er revisionsuddannet eller noget helt tredje.

Det vigtigste er, at du har lyst til at indgå i et supportteam, som spiller en central rolle i at sikre, at vi hurtigt kan imødekomme kundernes behov og levere gode kundeoplevelser.

Afdelingsdirektør Support Erhverv Himmerland, Rikke Stiller Jonasen, udtaler:

”Afdelingen er præget af et bredt kompetenceniveau, og netop det gør, at vi kan hjælpe og supplere hinanden i hverdagen. Her er en solid samarbejdskultur, hvor engagement, samarbejdsvilje og fælles ansvar fylder, og hvor der er gode muligheder for at udvikle sig.”

Om jobbet
Som erhvervssupporter vil du blandt andet assistere erhvervskundecheferne med årlige genforhandlinger og udarbejdelse af ejendomsskemaer.

Du vil også stå for løbende opfølgning på kundeengagementer. Det inkluderer en række forskellige opgaver som:

  • dokumentudfærdigelse og sikkerhedshåndtering
  • tinglysning
  • ekspedition af DLR-sager
  • support på telefon til kunderne
  • onboarding af nye kunder
  • diverse ad hoc-opgaver.

Du kommer til at gøre det godt i dit nye job, fordi du:

  • er imødekommende
  • arbejder struktureret
  • er nysgerrig og engageret
  • ønsker at udvikle dig
  • er tryg ved både individuelle projekter og team-indsatser
  • du bliver motiveret af at skabe resultater sammen med dine kollegaer.

Du skal være villig til at bringe dine værdier i spil, dele dine erfaringer og skabe trivsel i arbejdsdagen ved at bidrage til et sundt kollegialt og fagligt fællesskab.

Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.

Med vores 392.000 kunder og 1.800 medarbejdere er vi blandt de seks største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 71 adresser i Jylland, på Fyn og i København.

Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.

I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.

Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.

Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Rikke Stiller Jonasen
Afdelingsdirektør
Tlf.: 82229430
Mobil.: 20354188
[email protected]

Christina Bach
HR-konsulent
Tlf.: 82229520
Mobil.: 40255987
[email protected]

Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sparekassen Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sparekassen Danmark

Hovedkontor: Østergade 15, 9760 Vrå

Sparekassen Vendsyssel er en spændende og udfordrende arbejdsplads. Vi beskæftiger 500 medarbejdere fordelt på 35 lokaliteter. I sparekassen ved vi, at dygtige og engagerede medarbejderne er vores vigtigste ressource. Det er dem, der hver dag tegner sparekassen og sikrer, at vores kunder får den bedste rådgivning, den bedste service og den bedste oplevelse i hvert møde med sparekassen.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3047190//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.