Vil du prøve kræfter med ledelse og mere ansvar? Vi søger to assisterende afsnitsledere på intensivt døgnafsnit 2320 i Hillerød
Region Hovedstaden
Er du god til at bevare overblikket, når det gælder om at få driften til at køre, og ønsker du at gå forrest, når det kommer til faglig sparring og implementering af udviklingstiltag, til gavn for både patienter og personale?
På intensivt døgnafsnit 2320 tilbyder vi en stilling, hvor du i tæt parløb med oversygeplejersken, får mulighed for at udvikle dine lederkompetencer og blive del af et engageret lederteam.
Velkommen til afsnit 2320
Du bliver assisterende afsnitsleder på afsnit 2320, som er et intensivt døgnafsnit med 19 sengepladser.
Afsnittet varetager behandlingen for patienter med svære psykiske lidelser, vores medarbejdere bliver løbende klædt på til at hjælpe patienter med komplekse psykiatriske problemstillinger og er trænet i at indgå i og håndtere akutte situationer.
Vi arbejder ud fra at personalet, er synlige og tilgængelige i fællesmiljøet og vi er lykkedes med at nedbringe brugen af tvang, ved løbende at have fokus på læring.
Hverdagen i afsnittet er sjældent ens og tempoet i arbejdet varierende. Der prioriteres både tid til patienterne og hinanden, herunder faglig sparring og sociale arrangementer. Vi hjælpes ad om opgaverne og vægter et sikkert og godt arbejdsmiljø højt.
Dine ansvarsområder
I samarbejde med oversygeplejersken varetager du de ledelsesmæssige og koordinerende funktioner, som er forbundet med det daglige arbejde i afsnittet.
Du bidrager til at:
- skabe rammer for gode udviklingsmuligheder for medarbejderne.
- implementere uddannelses- og udviklingsmæssige opgaver i afsnittet. varetage oversygeplejerskens funktioner i denne fravær, herunder den akutte vagtplanlægning.
- sikre at arbejdsplanlægningen tilgodeser, at medarbejderne har de rettekompetencer i forhold til de sygeplejefaglige opgaver.
- prioritere og uddelegere arbejdsopgaver samt deltage i relevante møder.
Herudover deltager du i behandling og pleje af patienterne på afsnittet, med udgangspunkt i deres ønsker og behov og med et fokus på relations arbejdet.
I den forbindelse får du ansvaret for at finde en tilgang, der matcher den enkeltes ressourcer, og hvor de får den omsorg og tryghed, de har brug for.
Du bliver kontaktperson for nogle af vores 19 patienter, hvor dine opgaver bl.a. vil komme til at omfatte:
- Pårørendesamarbejde
- Kliniske beslutninger, såsom vurdering, intervention, kommunikation og organisering
- Støttende samtaler, lægesamtaler, netværksmøder mv.
- Koordinerende opgaver i forbindelse med indlæggelsesforløbet
- Håndtering af somatiske problemstillinger og dokumentation.
Vores forventninger til dig
- Du har en relevant sundhedsmæssig/pædagogisk uddannelse, gerne med elevant ledelseserfaring eller særlig interesse for at starte en ledelseskarriere.
- Du har psykiatrisk erfaring.
- Du går altid forrest og er en dygtig formidler.
- Du er i stand til at bevare ro og overblik
- Du er handlekraftig og bevarer motivationen
- Du har en anerkendende og respektfuld tilgang til kollegaer og patienter.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om to ledige stillinger og vi ønsker at begge stillinger starter den 1. september 2026.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Der er mulighed for en fleksibel vagtplanlægning, hvis du ønsker at kombinere vagttyper, men du kan forvente weekendarbejde hver anden til tredje weekend.
Hvis du har er uddannet sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Hvis du er uddannet pædagog ansættes du i henhold til overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund.
For begge gælder det vilkåret om at Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og din faglige organisation.
Vil du vide mere?
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Sussie Valentin på tlf. 29 66 05 11. Du er også velkommen til at besøge afsnittet, på Dyrehavevej 48 i Hillerød. Vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning.
Søg stillingen
Send en motiveret ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest torsdag 25. juni 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 27 og 28.
Ansøgningsfrist: d. 25. juni 2026
Lokation: Nordsjællands Hospital
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
