Få opslag som dette inden alle andre

Akademiker med interesse for forvaltning, policyudvikling og interessenthåndtering

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



Har du gode koordinationsevner og en skarp pen? Er du frisk på at løfte samfundsvigtige opgaver på området for handel med levende dyr, som er præget af omfattende EU-regulering? - så er det dig, vi søger til Fødevarestyrelsens kontor for Omsætning og Transport af dyr.

I Omsætningsteamet søger vi en ny kollega, der har mod på at arbejde med en bred vifte af opgaver indenfor omsætning af levende dyr og avlsmaterialer. Der er tale om en alsidig og udfordrende opgaveportefølje, som er præget af politisk opmærksomhed, hvilket giver en dynamisk og spændende hverdag i både offentlighedens og pressens søgelys.

Du kommer i høj grad til at arbejde med implementering og forvaltning af EU’s dyresundhedslovgivning, der har til formål at understøtte funktionen af EU’s indre marked, og har inden for de sidste par år gennemgået en større ændring. Vi beskæftiger os bl.a. med registrering og godkendelse af virksomheder, procedurer for officiel certificering af levende dyr og avlsmateriale, tilrettelæggelse af offentlig kontrol samt indførsel af levende dyr og avlsmateriale til EU og flytning af disse mellem medlemsstaterne, herunder ulovlig handel med kæledyr.

Opgaverne kræver tæt og godt samarbejde med kontrolenheder og andre fagkontorer i Fødevarestyrelsen, forhandling i EU, interessentinddragelse, god sagshåndtering med rettidig omhu samt udarbejdelse af skriftligt materiale til direktion, minister, Folketing m.fl. Kompleksiteten på området er højt og til tider skal der leveres hurtige løsninger. Vi arbejder sammen, bevarer roen i tilspidsede situationer og er gode til at bakke hinanden op.

Omsætningsteamet består af 6 medarbejdere, der er bredt sammensat af bl.a. jurister, dyrlæger og andre akademiske profiler. Vi løfter opgaver i fællesskab, men du forventes også selvstændigt at kunne varetage egne sagsområder.

Om dig
Du har en akademisk baggrund med stærke generalistkompetencer, gerne med erfaring fra centraladministrationen eller anden politisk styret organisation. Indsigt i og/eller interesse for det veterinærfaglige felt samt kontrolprincipper er en fordel, men ikke en forudsætning. Vi lægger endvidere vægt på, at du

  • har godt kendskab til offentlig forvaltning og politisk forståelse • trives i spændingsfeltet mellem jura, kontrol og praktiske problemstillinger • har stærke proces- og koordineringskompetencer til at skabe fremdrift samt analytiske evner • har mod på at sætte dig ind i komplekse problemstillinger • formulerer dig klart i både skrift og tale • har gode samarbejdsevner, bidrager positivt til stemningen og giver en hånd med ved behov

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Er du interesseret?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sektionsleder Sanne Bro på 72 27 69 36.

senest d. 26. maj 2024
. Du søger stillingen ved at trykke på “Søg stillingen”. Samtaler forventes afholdt i uge 23. Læs mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbeviser og andre relevante dokumenter. Ansøgningen skal sendes via vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling som AC-medarbejder. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Tiltrædelse er pr. 1. august 2024.

Vi tilbyder
Fødevarestyrelsen fokuserer på udvikling og fleksibilitet. Vi lægger vægt på løbende kompetenceudvikling og er en arbejdsplads, der giver mulighed for balance mellem fritid og arbejdsliv. Vi er placeret i Glostrup helt tæt på s-togstation og kommende letbane, C99 Supercykelstien og vi har desuden gode parkeringsforhold.

Kontoret favner områder som omsætning af levende dyr og avlsmateriale, beskyttelse af dyr under transport, mærkning og sporbarhed af dyr, godkendelse og registrering af virksomheder samt flytning af kæledyr, herunder ulovlig handel med hunde og katte. Vi kan garantere en udfordrende arbejdsdag med godt humør og uformel atmosfære. Vi har endvidere fokus på teamsamarbejde og en høj faglig standard.

Om Omsætning og Transport af Dyr
Kontoret består af 22 medarbejdere fordelt på tre teams og 2 ledere. Vi er ansvarlige for implementering og forvaltning af EU’s forordninger om dyresundhed, transport og kæledyr. Vi udarbejder bekendtgørelser, vejledninger og kontrolunderstøttende materiale inden for disse regelområder.

Afdeling:
Stationsparken 31-33, Glostrup

Stationsparken 31-33, Glostrup

Lokation: Glostrup

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Holbergsgade 6, 1057 København K

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri består af departementet, tre styrelser og den selvejende institution Madkulturen. De tre styrelser er: Fiskeristyrelsen, Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2554920//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.