Få opslag som dette inden alle andre

Fagspecialist til affaldsområdet

FORS A/S



Vil du være med til at gøre en forskel og brænder du for at udvikle nye løsninger inden for genanvendelse, genbrug og affaldsforebyggelse? Har du affaldsteknisk forståelse og miljømæssigt overblik? Og motiveres du samtidig af kundefokus og bæredygtighed? Så er du måske vores nye kollega.
I Fors A/S driver vi grøn og bæredygtig forsyning til gavn for naturen og vores kunder. Det er vores fælles ansvar at sørge for, at fremtidige generationer fortsat har adgang til korrekt affaldssortering i hjemmet og ren natur i lokalområdet.

Om afdelingen
Du bliver en del af afdelingen Affald og Genbrug, som består af 21 kolleger, heraf 15 genbrugsvejledere, som passer vores 5 genbrugspladser og 2 genbrugsbutikker. Du bliver en del af fagteamet, der består af 4 fagspecialister på hver deres ansvarsområde. Affald og Genbrug har ansvaret for udvikling, planlægning og drift af genbrugspladser, direkte genbrug og indsamlingsordninger i Holbæk Kommune.

Holbæk Kommune ligger i top ift. genbrug og genanvendelse, og den position ønsker vi at fastholde og konsolidere; derfor har vi altid gang i nye spændende projekter.

Arbejdsopgaverne
Jobbet er en kombination af flere arbejdsområder, hvor du får ansvaret for udbud af affaldsfraktioner fra genbrugspladserne og opfølgning på kontrakter med modtageanlæg samt innovativt samarbejde med disse om nye løsninger og sorteringsmuligheder. Du vil skulle deltage i hele vores omstilling og strategi mod mest muligt til genbrug og affaldsforebyggelse. Desuden har øget samarbejde med erhverv samt skoler og institutioner om bæredygtige løsninger og mere genbrug høj prioritet, hvilket du vil blive en stor del af.

Fors A/S er ISO 9001 og ISO 14001-certificeret. Derfor er udarbejdelse og revidering af procedurer samt identificering og gennemførelse af forbedringer en del af hverdagen. Du vil på tværs af Affald og Genbrug få ansvaret for, at vi lever op til vores ISO-certifikater og at vi har styr på vores beredskabsplaner. Du er overordnet ansvarlig for vores miljøgodkendelser på genbrugspladserne, og du skal hjælpe de pladsansvarlige med at leve op til reglerne. Du skal i perioder arbejde tæt sammen med dine kolleger på genbrugspladserne, og her er det vigtigt at få et godt samarbejde, da mange af dine ansvarsområder har direkte indflydelse på deres arbejde.

Du vil blive projektleder på mindre ad hoc projekter ift. indførelse af nye affaldsfraktioner samt renoveringer på genbrugspladserne, projekter inden for affaldsforebyggelse og implementering af Holbæk Kommunes affaldsplan.

Endelig skal du have styr på lovgivningen og hvad der ellers rør sig i branchen både teknologisk og miljømæssigt, så opbygning og brug af netværk er naturligt for dig.

Din profil
Der kan være flere indgangsvinkler til dette job, men en mulighed er en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, biolog, miljøplanlægger eller lignende. Vigtigst er, at du brænder for miljø og bæredygtige løsninger og har rigtig godt kendskab til affaldsområdet.

Du skal have gode skriftlige formuleringsevner, da udarbejdelse af notater, analyser, projektbeskrivelser og udbudsmateriale vil være en stor del af arbejdsopgaverne. Vi anvender flere forskellige IT-systemer, så det forventes, at du har godt kendskab til IT-baserede løsninger.

Du tænker innovativt og kommer med nye idéer. Udviklingen i branchen og omverdenen har din interesse og opmærksomhed, men samtidig skal du også kunne føre projekterne og ideerne ud i virkeligheden. Du trives med en omskiftelig hverdag i en virksomhed, hvor vi engagerer os og skaber forandring.

Du skal kunne sætte dig i kundernes sted og komme med forslag til optimering af vores drift, så den bliver så effektiv, miljørigtig og kundevenlig som muligt.

Hvorfor skal du vælge os?
Du får mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen, processer og virksomhedens fortsatte udvikling på Facility-området.

Vi siger ”Vores natur, vores ansvar”, og vi vil om noget gå foran for at indfri vores del af ansvaret og gøre det nemt for andre at vise omtanke for naturen, så også vores kommende generationer kan få glæde af den. Den omtanke bliver du en del af.

Du er vigtig for os. Derfor skal der være plads til både Fors, familie og fritid – uanset hvor du er i livet. Det betyder helt konkret, at du har fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og omsorgsdage, og vi finder altid løsninger, når livet rammer.

Vi vil hinanden, og vi prioriterer fællesskabet. Det gør vi både, når vi mødes i stærke faglige fællesskaber, og når vi mødes uden for arbejdstid til fx flødebollekursus, fisketur eller sommerfest med vores personaleforening ForSjov.

Det med småt
Mødestedet er Betonvej 12, Roskilde, men arbejdsopgaverne vil ofte også være på andre lokationer bl.a. genbrugspladserne i Holbæk Kommune.

Løn fastsættes efter kvalifikationer.

Du har kørekort, min. kategori B.

Tiltrædelse efter aftale.

Lyder det spændende?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Affald, Annette Vangslev, tlf. 30 10 36 23.

Send din ansøgning og CV gennem vores rekrutteringssystem senest den 2. juni 2024.

Vi passer godt på dine personoplysninger, når du søger job hos os. Se vores privatlivspolitik ved rekruttering her.

Afdeling: Tåstrup Møllevej 5, Holbæk

Ansøgningsfrist: 02 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos FORS A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.06.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


FORS A/S

Tåstrup Møllevej 5, 4300 Holbæk

Fors A/S er forsyningsvirksomhed i Holbæk, Lejre og Roskilde Kommuner. Vi er ca. 180 medarbejdere, der leverer vand, fjernvarme, renser spildevand, indsamler affald og driver genbrugspladser.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2561883//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.