' Sådan skriver du et godt CV

Sådan skriver du et godt CV

Curriculum Vitae betyder livsløbebane, og formålet med det er at præsentere alle dine erfaringer kort og præcist - en oversigt over dine erhvervserfaringer, din uddannelse, dine studiejob, dine sprog- og it-kundskaber, personlige interesser osv.

2019-07-25 10:56:00
Move On

Kort sagt skal CV’et give et hurtigt overblik over, hvem du er, og hvad du kan.

Lav et brutto CV
Lav et brutto-CV så du ikke skal starte fra scratch hver gang. Brutto-CV’et skal indeholde alt, du har lavet lige fra, hvad du har skrevet bachelorprojekt om, til dit niveau i Excel eller at du har arrangeret studenterrevyen. Husk at opdatere brutto-CV’et, når du får nye kompetencer. 

Tilpas dit CV hver gang
Når du søger et job, udvælger du, hvilke oplysninger fra dit brutto-CV, der er relevante. Sørg for, at der en rød tråd gennem de erfaringer, du har med – og at den passer til annoncens krav. Søger du for eksempel en stilling som controller, er dine erfaringer inden for regnskab og økonomi det væsentligste at fremhæve.

Få resultaterne med
En af de vigtigste oplysninger at få med på CV’et er resultaterne, så modtageren får et klart billede af, hvad der kom ud af dine anstrengelser. Få for eksempel sat tal eller konkret fakta på dit arbejde: Hvad var din hitrate, da du var telemarketing-medarbejder? Eller da du bestyrede lektiecafeen, hvad var dit ansvarsområde, og hvor ofte var du tilstede for at hjælpe

Kronologisk eller kompetence-opstilling?

Der findes ingen opskrift på, hvordan et CV skal se ud. Nogle anbefaler, at man som nyuddannet benytter sig af et kompetence-CV.

I et kronologisk CV er dine erfaringer listet op efter kategorier som uddannelse og erhvervserfaring, som hver for sig er sat kronologisk op. Husk de nyeste år først, da modtagerne er mere interesseret i, hvad du laver nu, end for syv år siden. Ud for hver jobtitel eller studieniveau skriver du, hvilke kompetencer, du her fik.
Fordel: Giver overblik over din historik – og er velkendt for alle læsere

I et kompetence-opdelt CV opdeler du dine erfaringer i kategorier efter dine kompetencer som feks. ”Indkøb”, ”Budgetplanlægning og regnskab” og ”Projektkoordinering. Find fire-seks hovedoverskrifter med kompetencer, der er relevante for det job, du søger. Tænk over rækkefølgen og brug tid på at formulere relevante underpunkter, der uddyber hver af dine hovedkompetencer.
Fordel: Letter læserens overblik over, hvad du kan

Skriv, hvem du er
Det kan være svært at få plads til de personlige oplysninger i ansøgningen. Derfor kan du i stedet have det med på CV’et. Er du for eksempel en ivrig badmintonspiller, kan du med fordel skrive det ind til slut i dit CV, så modtagerne også får et indtryk af dig som person. 

Layout

Lav klare overskrifter og en klar struktur. Indholdet skal være lækkert at se på. Hold dig til én skrifttype, variér den i størrelse og lav den fed eller understreget alt efter om det er en hovedoverskrift eller en mindre overskift. Brug punktform og indrykning, sådan det bliver let at overskue.

Referencer
Der skal være referencer i form af navne på tidligere chefer, der kan dokumentere indholdet i dit CV. Dine reference-personer skal være tilgængelige på mail eller telefon. Husk at forberede dem på, at de kan blive kontaktet.

Foto 
Der er ikke et entydigt svar på, om foto er nødvendigt. Men hvis du gerne vil give dit CV et ansigt, så vælg et, hvor du ser glad og seriøs ud og er fotograferet på en neutral baggrund. + Vær troværdig CV’et må ikke lugte af overdrivelser. Beskrivelserne skal være detaljerede uden at blive for tekniske. Der må ikke være huller, der kan efterlader læseren med spørgsmål.

231.985 readers
Updated on 25.07.2019

Read also...


Opfordret ansøgning
Du har fundet et stillingsopslag, som du bare MÅ søge, og nu gælder det om at pudse tastaturet af og få skrevet en god opfordret ansøgning. Her får du vores guide til, hvad der bør være i din ansøgning – og ikke mindst, hvordan du kommer til at fremstå som den uundværlige medarbejder.
Move On Career
Jobansøgningen: hvad skal den gøre for dig?
Når du skriver en jobansøgning på baggrund af et jobopslag, er det fordi, du gerne vil have jobbet. Men hvad er egentlig det præcise formål med en ansøgning – hvordan skal den bringe dig nærmere en ansættelse? Vi har spurgt brandingekspert Ricki Nielsen og karriererådgiver Paula Taina-Nielsen.
Move On Career
Uopfordret ansøgning
Beskriv dit tilbud og din motivation meget konkret - og vær opmærksom på timingen, når du søger uopfordret!
Move On Career
CV-eksempel
Dit CV er et af de mest essentielle værktøjer i din jobsøgning. Få tips til at få udarbejdet dit eget.
Move On Career
Kompetenceafklaring i jobsøgningen
Vi taler meget om ”at kunne brande sig selv” og kunne ”sælge sig selv” på jobmarkedet og som studerende. Men du kan først ”brande dig selv”, når du har en identitet at brande, og du kan først arbejde med din synlighed, når du har noget at vise frem.
Kirsten Holm Madsen
Guide: Bliv klar på dine kompetencer
Kirsten Holm Madsen, karriererådgiver ved MA a-kasse, har hjulpet KarriereVejviseren med en række råd til dig, der gerne vil have helt styr på, hvad du kan tilbyde arbejdsmarkedet.
Kirsten Holm Madsen
HPT