Get latest jobs before others

Advokatfuldmægtig/advokat med interesse for den finansielle sektor/kapitalforvaltning

Plesner



Vi søger en ambitiøs advokatfuldmægtig eller advokat til vores Banking & Finance team, hvor du vil få mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver vedrørende finansiel regulering, kapitalforvaltning og finansielle kontrakter.

Du vil bl.a. komme til at beskæftige dig med:

· Etablering af finansielle virksomheder og kapitalfonde

· Advokatundersøgelser for banker og andre finansielle virksomheder

· Udarbejdelse og forhandling af komplekse finansielle kontrakter

· Rådgivning af finansielle virksomheder og kapitalforvaltere om, f.eks. udbud og salg af finansielle produkter til danske investorer

· Arbejde med køb og salg af virksomheder (M&A) fra et finansielt reguleringsperspektiv.

En stilling hos Plesner giver muligheder

Vores klienter er primært de største danske og internationale banker, pensionskasser, kapitalforvaltere og kapitalfonde, og en stor del af vores opgaver vedrører grænseoverskridende forhold og foregår derfor på engelsk.

Du vil få mulighed for at specialisere dig inden for et område i konstant udvikling, hvor kompleksiteten i dine opgaver øges i takt med, at dine kompetencer udvikles.

Dine opgaver vil både give dig mulighed for at arbejde som en del af store teams på større projekter, hvor du skal arbejde sammen med andre specialområder, f.eks. i forbindelse med M&A transaktioner, men også give dig mulighed for at arbejde i mindre grupper inden for dine specialeområder.

Kort sagt kan du forvente et alsidigt job i et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø. Du kommer til at arbejde sammen med de dygtigste kollegaer i branchen, og som en del af vores hold får du en stærk personlig og faglig udvikling.

Se mere om, hvordan det er at være ansat i Plesner på www.plesner.com/karriere/

Du har et solidt fagligt fundament og er en skarp kommunikator

Du er enten nyuddannet, advokatfuldmægtig eller advokat med et par års erfaring. Din præcise anciennitet er ikke afgørende for os, da vi har opgaver klar til alle anciennitetstrin. Det afgørende er, at du brænder for at arbejde med vores område.

Du har et højt fagligt niveau, er god til at analysere komplekse strukturer og kan håndtere store mængder information. Du har veludviklede samarbejdsevner, er grundig og har lysten til fordybelse i et dynamisk specialeområde.

Du kommunikerer klart og præcist, såvel skriftligt som mundtligt, og behersker engelsk på forhandlingsniveau.

Vi glæder os til at høre fra dig

Vil du vide mere om os og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte advokat og partner Emil Deleuran på telefon 36 94 15 50 eller på [email protected], advokat og partner Jakob Echwald Sevel på 36 94 24 89 eller [email protected] eller advokat og director Simon Lindvig Rasmussen på 36 94 22 02 eller [email protected].

Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt sammen med relevante bilag. Vi indkalder løbende til samtaler, indtil vi har fundet de rette kandidater.

Stillingskrav
.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Plesner



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Plesner

Amerika Plads 37, 2100 København Ø

I en verden fyldt med muligheder, kan det være svært at vælge, hvilken retning du skal gå. Et job hos Plesner er en blåstempling, der åbner muligheder. Vi tager din udvikling seriøst og hjælper dig og din karriere godt på vej.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2392101//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.