Get latest jobs before others

Fuldmægtige til Skatter og Afgifter med opstart i 2024/2025

Plesner



Søger du en fuldmægtigstilling i en hverdag med udbredt samarbejde, ambitiøs sagsførelse og sparring fra nogle af landets dygtigste specialister inden for skatte- og afgiftsret? Så søger vi dig som vores nye kollega til Plesners markedsledende skatte- og afgiftsteam med opstart i september 2024 eller februar 2025.

Du mærker en ekstra gejst, når du hører om skattesager
For os er det ikke afgørende, at du har særlig erfaring med skatteområdet, fx gennem et tidligere studiejob. Det vigtigste er, at du er ambitiøs, besidder et højt fagligt niveau og har lyst til at udfolde dit talent inden for skattesagerne, hvor argumenterne sjældent hænger på træerne, og hvor du derfor får lov til at tænke ud af boksen og kombinere teori og kreativitet.

Og så skal du ville skabe resultaterne i samarbejde med dine kolleger. At du er imødekommende, god til at præstere som en del af et team og tager ansvar for det sociale sammenhold, er derfor essentielle egenskaber. For samarbejde er afgørende for alt, hvad vi foretager os, og vi er altid åbne over for hinandens ideer, så vi hver især får mulighed for at præge måden, vi arbejder på.

Vi er Danmarks bedste skatteteam, fordi vi vægter klienter og kolleger lige højt
Vores fornemmeste opgave er at yde værdiskabende rådgivning til vores klienter. Vi har en tradition for med succes at bistå danske og udenlandske klienter i de mest principielle skatte- og afgiftssager. Mange af sagerne føres som pilotsager og giver efterfølgende anledning til genoptagelse af tilsvarende sager samt ændring af lovgivning eller administrativ praksis. Vores team har derfor haft stor indflydelse på retsudviklingen gennem årerne.

Vi ønsker at præstere på højeste niveau, både nu og i fremtiden. Det kan vi kun, hvis vi hele tiden arbejder på at gøre alle medarbejdere succesfulde i deres roller. Hos Plesner tilbyder vi derfor gode udviklings- og uddannelsesmuligheder, som er med til at sikre din faglige og personlige udvikling. Vi stræber nemlig ikke alene efter at være Danmarks bedste skatteteam for vores klienter, men også for vores teammedlemmer.

Hvad kan du forvente af hverdagen?
Som fuldmægtig i vores skatte- og afgiftsteam kommer du til at arbejde med nogle af de største og mest komplekse sager i markedet, fx i forbindelse med transfer-pricing-sager, "beneficial ownership"-sager og skatte- og afgiftssager for EU-Domstolen. Da både retssager og tvister ved de administrative klageinstanser fylder en meget stor del af vores hverdag, får du således også betydelig proceserfaring under din fuldmægtigperiode. Dine arbejdsopgaver dækker hele det skatte- og afgiftsretlige område, og du kommer til at arbejde med en bred vifte af rådgivningsopgaver. Hverdagen i teamet er således meget alsidig, og opgaverne omfatter både små og store sager, ligesom du vil krydse øvrige retsområder i tæt samarbejde med dygtige kolleger på tværs af Plesners mange juridiske teams.

At arbejde med nogle af de mest komplekse sager kan lyde som et stort ansvar, men vi følger dig og din læringskurve, så dine kompetencer udvikles i takt med opgaverne - uanset hvor langt du er i dit fuldmægtigforløb.

Vi glæder os til at høre fra dig
Vil du vide mere om os og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte advokat Line Johanne Østergaard Andersen eller HR-manager Marlene Tang på 33 12 11 33. Vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt sammen med relevante bilag og gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtaler.

Stillingskrav
.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Plesner



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Plesner

Amerika Plads 37, 2100 København Ø

I en verden fyldt med muligheder, kan det være svært at vælge, hvilken retning du skal gå. Et job hos Plesner er en blåstempling, der åbner muligheder. Vi tager din udvikling seriøst og hjælper dig og din karriere godt på vej.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2443730//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.