Get latest jobs before others

Umbraco Lead

Twoday Co3



Se, hvad det vil sige at arbejde hos twoday Co3

Er du hamrende dygtig til at udvikle webløsninger i Umbraco, og er du god til at lære fra dig? Så er det måske dig, vi mangler til vores ambitiøse Umbraco-team i København.

twoday Co3 er et webbureau, der tilbyder websites, apps, e-handel, PIM, online marketing, branding og meget mere.

Du bliver kollega med 15 dedikerede Umbraco-ildsjæle, heriblandt Jan Skovgaard, som er kåret Umbraco MVP for 10. gang.

Ikke nok med at vi er fagligt stærke, synes vi også, at vi har Danmarks (måske) bedste arbejdsplads med rig mulighed for faglig udvikling i et uformelt og hyggeligt arbejdsmiljø.

Om dig (eller vores ønsker til dig)
Det vigtigste er, at du er skarp til .NET programmering og ligesom os tænder på webudvikling – specielt Umbraco.

Har du samtidig interesse for e-handel, PIM og integrationer, og er du fagligt stolt af dit arbejde (men ikke for stolt til at spørge en kollega til råds) - så er du helt sikkert en relevant kandidat for os.

Derudover skal du helst kunne grine med (eller af) dine kollegaer i ny og næ. Vi vægter humor og det gode fællesskab højt, og vi kan bedst lide at gå på arbejde, når vi kan hygge os samtidigt.

Hvad kommer du til at lave?
Vi udvider på det sjællandske og mangler en 'go to guy/woman', som kan være lead på Umbraco platformen på vores kontor i København.

Du får en arbejdsdag, hvor du kommer til at rådgive om og udvikle på Umbraco, bl.a. vores Umbraco fundament 'Instant'. Det kan både være på større projekter og på mindre opgaver.

Fælles for løsningerne er, at du udvikler dem i samarbejde med vores backend- og frontendudviklere, projektledere og ofte i tæt dialog med kunderne. Du får ca. 100 søde kollegaer, du kan sparre med, inden for udvikling, UX, marketing, design, strategi og meget mere. Det er vigtigt, at du kan samarbejde med disse og få det bedste ud af vores forskellige fagligheder.

Det er desuden vigtigt, at du ikke er bange for at tale med kunder, for at scope og specificere de tekniske løsninger, vi leverer på Umbraco-platformen. Vi har en tilsvarende person i det jyske, som du også skal spille bold med.

Det er også vigtigt at fortælle, at vi ikke skal i gang med at definere, hvordan vi bygger Umbraco løsninger - det har vi ret godt styr på. Når det er sagt, arbejder vi altid ud fra at “bedste argument vinder”. Så vi vil altid gerne udfordres!

I twoday Co3 udvikler vi på Microsoft .NET stack med C# og MS SQL Server – plus på en række andre teknologier optimeret til webudvikling. Vi elsker at bygge fede løsninger, hvor kommunikation, design, en fed brugeroplevelse og lækker kode smelter sammen i en perfekt simreret.

Bliv en del af Danmarks måske bedste Umbraco-team
Vi anser os selv for at være et ret solidt Umbraco-hus, ikke mindst efter sammenlægningen med Tea Solutions, som har udviklet websites og e-handelsløsninger på Umbraco-platformen siden 2007. Vi er også Umbraco Gold Partner, og så uddanner og certificerer vi unge datamatikere i Umbraco CMS på vegne af Umbraco HQ.

Måske kender du også Umbracos community. Det bidrager vores egen Jan Skovgaard til, som er blevet kåret til MVP for 10. gang, og Tobias Høst er netop blevet inviteret ind i Umbraco Commerce Community Team, som Umbraco HQ faciliterer.

Med andre ord tror og satser vi meget på platformen, og du bliver en del af et ambitiøst Umbraco-team, hvor vi elsker at hjælpe både kunder og kollegaer med at lave de bedste Umbraco-løsninger.

Jeg har været en aktiv del af Umbracos community siden 2008. Nu er Tea Solutions blevet en del af twoday Co3-familien, og det er fedt at kunne sparre med kollegaer, der er lige så vilde med at arbejde med Umbraco, som jeg selv er.
Jan Skovgaard
Frontendudvikler og Umbraco MVP

Arbejd (næsten) hvorfra du vil – og gerne remote
Du bestemmer selv, om du arbejder fra vores kontor i Valby, Herning, Aarhus eller hjemmefra. Nogle arbejder bedst blandt kolleger. Andre er mere effektive derhjemme. Du må arbejde remote, (hvor du vil) i op til to dage om ugen.

Hvorfor søge job hos twoday Co3?
Du får et job på et digitalt bureau, der vokser og vækster. Lige nu er vi godt 100, som du kan snakke med fagligt og socialt.

  • Mulighed for faglig udvikling: Konferencer, sparring og inspirationsmøder
  • Udfordrende arbejdsopgaver: Egen kundeportefølje og stort ansvar
  • Go to guy for andre udviklere på vores kontorer, men primært i KBH
  • Dygtige kollegaer inden for analyse, UX, design, koncept, udvikling og online marketing
  • En fantastisk frokostordning
  • En løn, der matcher dine kvalifikationer
  • Fleksibilitet: Arbejd remote i op til to dage om ugen
  • Ingen faste vagter eller overarbejde. Hold fri, når du har fri.
  • En god stemning på kontoret med tid til bordfodbold og sjov

Er det noget for dig?
Du er meget velkommen til at skrive en klassisk motiveret ansøgning og CV. Men har du travlt, eller taler din LinkedIn-profil for sig selv, så kan du også bare nøjes med et link til den og et par linjer. Du står ikke dårligere i puljen af ansøgere af den grund.

Send det i en mail til Adm. Direktør Christian Poulsen [email protected] med emnelinjen ’Umbraco Lead’.

Har du spørgsmål til jobbet, er du også velkommen til at skrive til Umbraco Udviklingschef Rune Grønkjær på [email protected].

Vi vil gerne have din ansøgning snarest. Og vi holder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning afsted.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Twoday Co3



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Twoday Co3

Haraldsgade 36, 4. tv., 7400 Herning

Digitalisering, marketing, branding, websites, B2B e-handel, PIM? Af alle ting vil vi bare gerne være dit eneste bureau.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2507283//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.