Get latest jobs before others

Forsikrings- og flådeansvarlig

Jeudan A/S



Vil du være med til at sikre en optimal drift af Jeudans bilflåde og forsikringer? Brænder du for at få tingene til at spille, og kunne du tænke dig at arbejde med at fremme den grønne omstilling i Jeudan – og i det centrale København? Så er du måske vores nye forsikrings- og flådeansvarlig.

Som forsikrings- og flådeansvarlig i Jeudan er du aftaleansvarlig for Jeudans forsikrings-, auto- og cykel aftaler. Du er tovholder på diverse skadessager f.eks. bygning, auto og erhvervsforsikringer. Du bliver en del af vores indkøbs- og logistikafdelingen, hvis fornemmeste opgave er at forhandle gode aftaler og indgå i fordelagtige kontrakter. Indkøbsteamet udgør sammen med logistik en afdeling på i alt 10 medarbejdere.

EN HVERDAG KONCENTRERET OMKRING ADMINISTRATION
Som forsikrings- og flådeansvarlig har du ansvaret for den daglige administration af ca. 100 biler, hvoraf 94% er elbiler og ca. 130 cykler, herunder dialog med kollegaer der bruger disse samt eksterne samarbejdspartnere. Du vil også stå først for i den daglige dialog med vores forsikringsbroker, forsikringsselskaber, myndigheder mm. Ved udbud og forhandlinger kan du regne med fuld støtte fra dygtige kollegaer i indkøbsafdelingen og andre afdelinger, og der er plads til, at du kan sætte dit præg på opgaverne.

Du bliver derudover en del af en virksomhed – og en afdeling – hvor bæredygtig transformation er i fokus. I 2022 blev Jeudan f.eks. tildelt “Årets Cykelinitiativpris” af DI Transport og Cyklistforbundet for den løbende indsats med at erstatte biler med cykler. Og i 2023 blev vi honoreret med prisen for ’Størst procentvise ændring i bilflåde fra fossildrevne biler til ikke-fossildrevne biler målt på den samlede flåde fra 2022 til 2024’ ved året Bæredygtige Varebiler-messe. Der er med andre ord en masse gode aktiviteter i gang for at bidrage til den grønne omstilling. Og du kan være med.

DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER

  • Daglig driftansvarlig for Jeudans forsikrings-, auto og cykelaftaler
  • Internt kontaktpunkt for flåde og forsikringer
  • Flådestyring og optimering af brugen af Jeudans bil- og cykelflåde
  • Dialog med vores forsikringsselskaber og tovholder på diverse skadessager f.eks. bygning, auto og erhverv
  • Indkøb af forsikringsydelser og disses fornyelser
  • Indkøb, salg og/eller leasing af Jeudans bilflåde
  • Indkøb af services/ydelser i forbindelse med Jeudans bilflåde
  • Sikre Jeudans politikker efterleves
  • Bidrage til god kultur, kommunikation og samarbejde i afdelingen.

STÆRKE ADMINISTRATIVE EGENSKABER MED GODE KOMMUNIKATIVE EGENSKABER
Du har eventuelt erfaring fra autobranchen, forsikringsbranchen eller helt anden branche, hvor du har arbejdet med drift og administration. Det vigtigste er, at du er klar på en hverdag med mange administrative opgaver, og at du er dygtig til at kommunikere og håndtere interne interessenter (kollegaer).

VI TILBYDER DIG
Du kan se frem til en udfordrende hverdag med fleksible rammer i en spændende virksomhed, hvor forretningsudvikling og kunderne er i fokus. Din nye arbejdsplads finder du i vores flotte lokaler på Bredgade 30-34. Udover flotte lokaler centralt beliggende i hjertet af København, byder Jeudan på morgenmad, frokost- og aftensmadsordning i virksomhedens Bistro, medarbejderaktieordning, massageordning, egen barista kaffebar, rabataftaler og en aktiv personaleforening. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke inklusiv fordelagtige pensions- og sundhedsordninger og fem Jeudandage (ekstra fridage).

ER JOBBET NOGET FOR DIG?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-udviklingskonsulent, Anne Brink Frederiksen eller Afd. Chef for Indkøb & Logistik, Tore Jensen, på telefon 7010 6070. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi løbende tager kandidater ind til samtale.

Afdeling: Bredgade 30, København K

Lokation: Bredgade 30, København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Jeudan A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Jeudan A/S

Bredgade 30, 1260 København K

Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme primært i Storkøbenhavn. Desuden tilbyder Jeudan et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2549698//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.