Get latest jobs before others

Pædagog til Studsgårdens børnehave

Københavns Kommune



Er du begejstret for naturen og kulturen, som både involverer bålmad i skoven og byens mange kulturoplevelser? Og er du nysgerrig på, hvordan naturen og kulturen er en del af vores pædagogik i lege og kreative processer? Så læs videre her.
Vi holder meget af at gå på opdagelse i byens mange kulturtilbud. Vi besøger gerne Bøllemosen og Hareskoven på alle fire årstider. I Studsgåden ønsker vi os en pædagog, som er nysgerrig på, hvordan vi inddrager børnene i natur- og kulturoplevelser. Vi ønsker, at du sammen med os brænder for naturen og kulturen og ser det som en vigtig del i børnefællesskaberne. Du vil blive tilknyttet Blomsterstuen, men du er en del af et større fællesskab på tværs af stuerne, hvor vi vil hinanden, børnene og fællesskabet. Vores dagtilbud er fyldt med sprudlende og engagerede pædagogiske medarbejdere, der er optagede af faglighed, nærvær og omsorg for børnene.

Vores ønsker til dig
Du kan skabe tryghed og en god atmosfære i dagligdagen for børnene. Vi søger dig, som er stabil og tillidsvækkende, har let til smil og har nye idéer, der kan føres ud i hverdagslivet med børnene. Du behøver ikke at have flere års erfaring som pædagog for at lykkes hos os, men vi vil vægte, at du har erfaring fra en lignende stilling. Det er afgørende, at du har gode samarbejdsevner og er optaget af fællesskaber både i børnehøjde og i forhold til kollegaer og forældre. Forældresamarbejdet er meget vigtigt for os, og vi vil gerne blive ved med at være forældrenes foretrukne ”andre”. En vigtig del af forældresamarbejdet er fx, at vi bruger den nødvendige tid til afleveringer, og vi formidler og fortæller om børnenes hverdag, så forældrene ved, at deres børn er i trygge hænder.

Det kan vi tilbyde dig i Studsgården
Vi kan tilbyde dig en populær og velbesøgt institution på Ydre Østerbro. Vi har en skøn blandet personalegruppe, som består af erfarne, nyuddannede og lige mange mænd og kvinder, og der er en fantastisk dynamik i vores arbejdsfællesskab. Vi kan også tilbyde dig faglig og nærværende ledelse, da vi har to ledere i huset, som altid er klar på at give dig støtte og sparring i dit pædagogiske virke. Vi ved, at det er vigtigt med en god start, og derfor går vi meget op i, at du får en god og tryg modtagelse hos os. Vi har faste procedurer for modtagelse, og vi har en personalegruppe, som vil tage imod dig med åbne arme. Vi arbejder med et fælles børnesyn, som består af følgende fem principper:

  • Vi ser barnets adfærd som kommunikation.
  • Vi ser på barnet i konteksten.
  • Vi tager ansvar for kvalitet i relationen til barnet.
  • Vi etablerer kontakt, før vi stiller krav eller anviser handlemuligheder.
  • Vi har en legende tilgang til læring

Om Studsgården
Studsgården er en integreret institution med 168 dejlige børn i alderen 0-6 år. Vores børn og familier afspejler Københavns mangfoldighed. Vi er beliggende på Ydre Østerbro med grønne områder som Fælledparken, Ryparken og Lersøparken tæt på. Vi har også en stor ny legeplads.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest. Vi håber, du kan starte snarest muligt. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.

Mere information
Hvis du har spørgsmål og/eller gerne vil besøge os, så er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Camilla Normann Høirup på 2347 2283. Har vi vakt din interesse, ser vi frem til at modtage en motiveret ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis.

Ansøgningsfrist: Søg via linket senest tirsdag den 14. maj 2024

Afdeling:
Rådhuspladsen 1, København V

Rådhuspladsen 1, København V

Vibevej 9, København NV

Studsgaardsgade 55, København Ø

Studsgaardsgade 55, København Ø

Lokation: Børne- og Ungdomsforvaltningen

Ansøgningsfrist: 14 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2550469//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.