Get latest jobs before others

Ledelse, tværfagligt samarbejde og tilfredse patienter – lyder det som noget for dig?

Region Syddanmark


Oversygeplejerske til Lungemedicinsk Ambulatorie - Afdeling J
Du har nu muligheden for at blive oversygeplejerske i et veldrevet ambulatorie, som kan tilskrives et tæt tværfagligt samarbejde både blandt medarbejdere og ledere.

Vi er en fagstolt afdeling, der særligt de senere år har været i en rivende udvikling – både fagligt og forskningsmæssigt, der sammen med tilfredse patienter og medarbejdere i trivsel gør, at det er en afdeling og kultur i overskud.
Kunne du tænke dig at være en del af vores afdeling, så glæder vi os til at høre fra dig.
Stillingen ønskes besat pr. 1. juli eller 1. august 2024.

Lungemedicinsk Afdeling J
I Lungemedicinsk Afdeling J vægter vi fagligt engagement, fællesskabet og fælles løsninger på tværs af afdelingen, hvor vi sammen lykkes med kerneopgaven:

”At samarbejde tværfagligt om at skabe det bedste patientoplevede forløb gennem høj faglighed, fleksibilitet og medinddragelse”.

Vi arbejder aktivt med trivsel og arbejdsmiljø ud fra devisen om, at vi både er vores eget og hinandens arbejdsmiljø. Ingen kan ret meget alene, men sammen kan vi en meget. Afdelingens nylige medarbejdertilfredshedsundersøgelse viste et billede af en afdeling i trivsel, hvor også plejepersonalets rapport i ambulatoriet viste høj trivsel. Den nylige årlige LUP rapport (patienttilfredshedsundersøgelse) viste meget tilfredse patienter på tværs af hele afdelingen, hvilket vi netop har fejret i afdelingen.

Vi har længe arbejdet med at tilpasse ambulatoriet til Det Nye OUH, hvor vi anvender Den Syddanske Forbedringsmodel med inddragelse af ledere, medarbejdere og patienter. Vi er glade for at gøre dette arbejde nu, så ikke alt er nyt på Det Nye OUH.

Vi er en mindre afdeling med ca. 85 ansatte, og vi kendetegnes ved at have et fladt hierarki og hvor vi kender hinanden på tværs af alle faggrupper.

Afdelingen varetager højt specialiseret behandling for hele Region Syddanmark samt behandling af alle lungesygdomme i vores optageområde. Afdelingens målgruppe af patienter er: Akut udredning for lungecancer, avanceret behandling af kompliceret astma og åndenød, interstitielle lungesygdomme, kronisk obstruktiv lungelidelse og tuberkulose. Læs mere om afdelingen her.

Dit nye job
Du vil som oversygeplejerske blive arbejdsmiljøleder for sygeplejegruppen og projektforskningssygeplejersker, og vil forestå den daglige drift- og personaleledelse. Her vil du bl.a. have ansvaret for ansættelser og arbejdstilrettelæggelse, ligesom du vil komme til at stå for udvikling af kvalitet og forbedringer samt plejegruppens kontinuerlige kompetenceudvikling.

Det tværfaglige samarbejde er fundamentalt i Lungemedicinsk Afdeling J, og vi arbejder kontinuerligt på at sikre sammenhæng og fælles koordinering til gavn for patienterne. Du vil særligt få et tæt samarbejde med de ledende overlæger og sekretariatsleder i ambulatoriet i forhold til at sikre de bedst mulige forløb for vores ambulante patienter. Derudover vil du få et tæt samarbejde med oversygeplejerske i sengeafsnittet, hvor der bl.a. er delestillinger på tværs af de 2 afsnit.

Du vil få et stort ledelsesrum og bliver en del af afdelingens tværfaglige ledergruppe, der består af afdelingsledelsen, ledende overlæger/funktionsansvarlige overlæger, forskningsleder, sekretariatsleder og 2 oversygeplejersker, hvor du er den ene. Ledergruppen har faste ledermøder og et årligt ledelsesseminar, hvor vi ser os selv som en ”ledergruppe og ikke en gruppe af ledere”. Der er ansat en kvalitets- og forbedringskoordinator, som understøtter ledergruppens medlemmer, særligt ift. data, forbedringsprocesser, implementeringer m.m.

Du refererer til afdelingsledelsen, hvor der er et tæt samarbejde på daglig basis og faste månedlige sparrings- og driftsmøder. Derudover er der månedligt oversygeplejerskemøde og faste sygeplejeudviklingsmøder med kliniske specialister og forskningssygeplejerske.

Sygeplejegruppen er en velfungerende gruppe og består af 15 sygeplejersker og 1 social- og sundhedsassistent, som dagligt varetager patientforløb i ambulatoriet. Der er tale om gruppe, hvor der har været et naturligt generationsskifte, hvor de fleste derfor ikke har mange år i specialet. Under din personaleledelse er der ligeledes 4 projektforskningssygeplejersker, hvor du har et tæt ledelsesmæssigt samarbejde med forskningslederen. De kendetegnes alle ved at være fagligt engageret, har et godt fællesskab og tager et stort ansvar i at sikre den daglige drift. Der er høj grad af selvstændighed og ansvar i patientforløbene, bl.a. har de selvstændige ambulatorier med sparring fra læger. Vi har de senere år fået etableret flere sygeplejefaglige forsknings- og udviklingsprojekter, hvilket vi er stolte af og ønsker at fortsætte med disse muligheder.

Stillingen har hidtil indeholdt arbejdsmiljøkoordinatorfunktionen for Lungemedicinsk Afdeling. Vi forestiller os en kandidat, der også har interesse for denne funktion.
Kontakt evt. sekretariatet på telefon 2143 8706 for fremsendelse af beskrivelse af arbejdsmiljøkoordinatorfunktionen.

Den rette person – er det dig?
Vi går først og fremmest efter den rette person til stillingen og for os er det én, der har den fornødne personlige autoritet og autenticitet, har organisatorisk forståelse samt har lyst, evne og mod på ledelse. Vi ser gerne, at du har ledelseserfaring, men vi er også åbne for et ledelsestalent, hvor vi vil være en afdeling, der kan understøtte en god start på din ledelseskarriere.

Vi lægger vægt på, og ønsker os, at du som leder er synlig i hverdagen med en engageret og inspirerende tilgang, hvor din kommunikation er ærlig, tydelig og ordentlig. Du skal være i stand til at tydeliggøre retning og mål samt tør være innovativ. Du har en samarbejdssøgende adfærd i og uden for afdelingen, og du finder det naturligt at inddrage medarbejderne i nye løsningsmuligheder.

Stillingen kalder på, at du er systematisk, struktureret og kan skabe overblik, da ambulatoriets tværgående patientforløbsprogrammer kræver dette.

For at være den rette til dette job, skal du kunne se dig selv i OUH’s værdier og strategier. For nærmere jobindhold kan du tilgå funktionsbeskrivelse for oversygeplejersker.
Kontakt evt. sekretariatet på telefon 2143 8706 for fremsendelse af funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske.

Du er ventet og velkommen
Som ny oversygeplejerske vil vi i afdelingen tage godt imod dig med et introduktionsprogram, der sikrer, at du føler dig godt taget imod og onboarded til afdelingen og din ledelsesopgave.

Du vil også komme på OUH’s nye onboardingsprogram for nye ledere.

Ansøgning, løn og ansættelse
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og DSR. Der vil være en prøvetid på tre måneder, hvis du kommer fra et ansættelsesforhold uden for Region Syddanmark.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 16. maj 2024 og vi afholder samtaler mandag d. 22. maj 2024 om eftermiddagen.

Er din nysgerrighed vakt?
Du er mere end velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Line Larsen, tlf.: 2461 8743 eller på mail: . Vi viser dig gerne rundt i afdelingen og tager en uformel snak, hvis du er lidt i tvivl, om stillingen er noget for dig.

Afdeling: Lungemedicinsk Afdeling J, Odense

Stillingsbetegnelse: Ledende sygeplejersker

Arbejdstid: Fuld tid

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 16 May 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2551569//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.