Get latest jobs before others

Aalborg Universitetshospitals Kontor for Planlægning søger plankonsulent til nuværende og fremadrettede planlægningsopgaver - Region Nordjylland

Region Nordjylland



I Nordjylland er vi i fuld gang med at skabe det allerbedste fundament for ibrugtagningen af Nyt Aalborg Universitetshospital samt på at sikre en fortsat positiv udvikling i.f.t. kerneopgaverne inden for regionens hospitalsdrift.

På Nyt Aalborg Universitetshospital har vi et højt ambitionsniveau om at komme i mål med indflytningen i det nye hospital i den østlige del af Aalborg og om at skabe den bedste behandling og service til patienter og pårørende i såvel nuværende som fremtidige fysiske rammer.

Det er komplekse, men spændende opgaver, der kalder på dig, der har lyst til at arbejde med udfordrende og betydningsfulde planlægningsopgaver samt projektledelse.

I kontoret for Planlægning i Administrationen på Aalborg Universitetshospital varetages en række strategiske og funktionelle større planlægningsopgaver, herunder opgaver i forhold til monitorering af kræftpakkedata, maksimale ventetider, specialeplanlægning samt den samlede koordineringsopgave af klargøringsarbejdet frem mod ibrugtagning af Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU).

Opgaverne varetages i samarbejde med kliniske afdelinger, serviceafdelinger, IT, byggeorganisationen, Regionskontorer m.v.

Om jobbet
Vi søger en plankonsulent, der – sammen med et stærkt team i kontoret for Planlægning – vil bidrage til planlægningen og koordineringen af opgaverne vedr. monitoreringsopgaver på bl.a. kræftområdet og øvrige kliniske områder samt klargørings – og ibrugtagningsprocessen i.f.t. NAU. I tæt samarbejde med hospitalsinterne funktioner, regionale og eksterne samarbejdspartnere vil dine primære opgaver være:

  • At medvirke til arbejdet med monitorering af kliniske data, herunder i første omgang data vedrørende kræftpakker og maksimale ventetider i tæt samarbejde med Hospitalets Kræftteam
  • At medvirke og facilitere møder med de kliniske afdelinger o.a. i.f.t. opfølgning og indsatser på bl.a. kræftområdet
  • Generel sagsbehandling på bl.a. kræftområdet
  • Afdækning af udfordringer og løsninger i konkrete planlægningssager i de kliniske områder og serviceområderne
  • At være deltagende i koordineringen af opgaver i relation til udflytningen til Nyt Aalborg Universitetshospital
  • I øvrigt at indgå i ad hoc planlægningsopgaver på Aalborg Universitetshospital i daglig drift og i relation til Nyt Aalborg UH

Konkret får du som ansat i kontoret for Planlægning mulighed for at:

  • Være en del af et stærkt team af planlæggere, projektledere og koordinatorer
  • En hverdag præget af selvstændige og udfordrende opgaver med fleksible rammer
  • Få indsigt i planlægning, ibrugtagningsprocesser og drift af et hospital
  • Få erfaring med at samarbejde med mange forskellige parter, herunder samspil med de politiske processer
  • Bidrage til andet ad hoc arbejde i relation til kontorets samlede opgaveportefølje – afhængig af dine præferencer og kompetencer
  • Opleve et kontor med god stemning og en uformel omgangstone

Om dig
Vi vægter erfaring og faglige kompetencer indenfor projektledelse, -styring og -koordinering højt, og at du har forståelse for de forskellige faggruppers forskelligheder og udfordringer.

Herudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til hospitalsdrift og det at arbejde i en politisk styret organisation.

Du trives med at gå forrest, er systematisk og vedholdende, ligesom du befinder dig godt med et højt tempo og nye udfordringer.

Vi og du lykkes desuden bedst, hvis du har:

  • Erfaring med projektledelse
  • Kendskab til monitorering af og arbejde med kvantitative analyser og data
  • Lyst til og forstår at lytte til personalets og øvrige aktørers behov
  • Evnen til at jonglere mange “bolde i luften” og få dem til at lande sikkert og trygt
  • Forkærlighed for at gøre det komplekse simpelt ved hjælp af struktur og overblik
  • Relevant uddannelse på kandidat- eller masterniveau

For mere information om Aalborg Universitetshospital: Aalborg Universitetshospital - Region Nordjylland (rn.dk) eller Nyt Aalborg Universitetshospital: Forside (rn.dk)

Det praktiske
Kontoret for Planlægning er et kontor, der løfter en bred portefølje af opgaver med en kontorchef, der refererer til administrationschefen på hospitalet. Hvis dette har vakt din interesse, bedes du sende en ansøgning senest den 21. maj 2024 med henblik på ansættelse den 1. juli 2024 eller hurtigst muligt herefter. Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 21/22 2024.

Ved spørgsmål kontakt Plankonsulent Hannah Holst Williams, [email protected], mobil: 2268 7961 eller Planlægningschef John Schermer Stefansen, Mail: [email protected], mobil 2546 3384.

Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst.

Du får arbejdssted på Aalborg Universitetshospital, Urban, Hobrovej 42 C, 9000 Aalborg, men du er også tit ud i ’marken’ til møder og lignende. Du vil også få opgaver, der skal varetages ude i Hospitalsbyen, hvor Nyt Aalborg UH er under opførelse.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (21 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2558745//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.